Beskyt teenagere mod risiciene ved sociale netværk uden at være påtrængende
I denne artikel fortæller vi dig, hvordan du kan beskytte teenagere mod risiciene ved sociale netværk uden at invadere deres privatliv. Dit barn har brug for mere privatliv, når han/hun vokser op. Det skræmmer dig, fordi risikoen ved at leve selvstændigt er lige rundt om hjørnet, og du kan ikke længere beskytte dem så meget som tidligere.
Du er blandt andet bekymret over de risici, de udsættes for, når de færdes i den digitale verden.
For unge mennesker er netværk meget mere end et rum for underholdning eller et middel til at interagere med deres jævnaldrende. I den henseende udvikler og bekræfter de deres identitet gennem dem.
Når vi indser, at deres mobiltelefon er blevet en permanent forlængelse af deres hånd, opstår den typiske tvivl: I hvilket omfang bør vi overvåge vores børns brug af disse platforme? Hvilke grænser er der? Hvordan kan vi sikre, at de ikke er i fare, uden at krænke deres privatliv?
Unge og risiciene ved sociale netværk: Hvad beskytter vi dem mod?
Vi ved, at de teknologiske fremskridt har medført enorme fordele for de unges og befolkningens liv i almindelighed. Men risikoen ved at være online er et relevant faktum.
De aldersgrupper, der er mest udsatte for at blive ofre for cyberkriminalitet, er børn og unge. Det kan lyde paradoksalt, men de, der håndterer digitale platforme bedst, er dem, der kan lide mest skade af risiciene ved dem. Vi bør beskytte de yngste brugere af Tik Tok, Instagram og Twitter mod potentielle farer:
- Cybermobning.
- Grooming.
- Cyberafhængighed.
- Meget voldeligt eller foruroligende indhold.
- Det psykologiske fænomen FOMO (frygt for at gå glip af noget).
- Farlige udfordringer.
Pas på de unge uden at overdrive
De sociale netværks risici udgør en uhæmmet trussel mod unges mentale, følelsesmæssige og fysiske sundhed. At forbyde brugen af dem er imidlertid ikke en mulighed i en virkelighed, hvor den digitale verden er en hovedperson.
Lad os også huske på, at det ikke kun er dårlige nyheder i en kultur, der er påvirket af teknologi. Gennem den interagerer vi med mennesker langt væk. Vi lærer, udvikler vores kreativitet, får venner, udvider vores syn på verden og oplever andre værdifulde ting.
Vi ved, at ungdomsårene afspejler et særligt intenst skillepunkt. Lad os ikke glemme, at vi taler om en fase, hvor man udforsker og opdager. Det er på dette tidspunkt, at identiteten bekræftes. Behovet for intimitet og personligt rum er stærkt til stede i denne fase af livet. Og vi skal respektere det.
“Den digitale verden har haft store konsekvenser for udviklingen af identitets- og privatlivets fred, og virkningen er endnu tydeligere for mindreårige, som er en del af en kultur, der opfordrer dem til at være og deltage online, både for at redefinere sig selv og for at socialisere sig selv.”
– María José Hernández Serrano –
I den henseende er det værd at finde en balance, så vi kan beskytte vores børn mod de risici, der er forbundet med sociale netværk, uden at krænke deres privatliv eller udelukke dem socialt.
Som voksne har vi et ansvar for at passe på de yngste og samtidig bevare deres ret til privatlivets fred. Vi står over for en kompleks udfordring: Omsorg uden overdrivelse. Hvordan kan vi opnå denne mellemvej?
1. Diskutér risiciene ved sociale netværk
Det er vigtigt at kende og diskutere risiciene ved sociale netværk med vores børn. Ikke ud fra en alarmerende eller truende diskurs, men snarere baseret på respekt og advarsel. Vi skal advare dem om de negative virkninger af uhensigtsmæssig brug af teknologien.
Formålet med denne snak er ikke at skræmme dem eller få dem til at føle, at de ikke kan regne med dig. Det er netop det modsatte: At øge bevidstheden om risiciene og opbygge tillid, så de henvender sig til dig eller en anden voksen i deres omgivelser, når de oplever, at noget er galt.
2. Regulér brugen af sociale netværk
At begrænse den tid, der bruges på de sociale netværk, er en af de største udfordringer, vi står over for. Som en forebyggende foranstaltning er det vigtigt at afgrænse et begrænset rum og tidsrum til at være aktiv i den virtuelle sfære. Overdreven brug af digitale platforme kan bl.a. føre til søvn- og adfærdsforstyrrelser, angst eller isolation.
Opfordring til ansigt-til-ansigt-interaktion med jævnaldrende og deltagelse i sports-, fritids- og kunstneriske aktiviteter er et godt alternativ for at undgå tvangsadfærd, der kan få alvorlige konsekvenser.
3. Spørg og lyt
Dialog og tillid er to vigtige elementer, når det drejer sig om at beskytte vores børn mod de risiciene ved sociale netværk. I den forbindelse er det bedre at skabe et sikkert rum, hvor unge mennesker føler sig trygge ved at udtrykke deres følelser.
Derfor er det mere funktionelt at spørge frem for at antage og at lytte frem for at pålægge. Ellers vil de føle sig mere og mere ubeskyttede og dermed blive mere lukkede. Det er vigtigt at sørge for, at de ikke opfatter kommunikation med os som en stressende eller risikabel begivenhed. Snarere tværtimod: Som en tryg og behagelig ramme.
4. Vær opmærksom på faresignaler og involvér dig, når det er nødvendigt
Det kan ske, at vi bemærker visse mærkelige adfærdsmønstre, som får os til at tro, at der er noget slemt på færde. F.eks. viser de et ustabilt humør uden nogen åbenlys grund, de kommunikerer ikke længere som før, de udtrykker pludselig et ønske om ikke at gå i skole, eller de udviser overdreven og tydelig bekymring, mens de bruger et teknologisk apparat.
Hvis der er klare tegn på, at der kan være noget på færde, er det nødvendigt at blive involveret. Før vi kontrollerer deres enheder uden deres samtykke, bør vi henvende os til dem og forklare, at de kan stole på os. I den forbindelse er det vigtigt, at de ikke føler, at vi dømmer dem.
Risiciene ved sociale netværk bekæmpes med tillid
Den bedste måde at beskytte unge mod risiciene ved sociale netværk uden at krænke deres private rum på opnås gennem tillid og kommunikation. Kort sagt er det et spørgsmål om ikke at forfalde til nogen af ekstremerne. Vi skal undgå både ekstrem overvågning og mangel på samme.
Vi skal gå fra mindre til mere, alt efter hvad den konkrete situation kræver. Det vil sige starte med mindre invasive strategier til mere invasive strategier i et ekstremt tilfælde.
Hvis vi etablerer et respektfuldt og tæt bånd til vores børn, vil det indirekte føre til, at vi får et vist kendskab til deres liv, ikke gennem overvågning eller forhør, men snarere gennem sund og proportionel omsorg.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Arab, L. E., & Díaz, G. A. (2015). Impacto de las redes sociales e internet en la adolescencia: aspectos positivos y negativos. Revista Médica Clínica Las Condes, 26(1), 7-13. Disponible en: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0716864015000048
- Hernández-Serrano, Mª J., Renés-Arellano, P., Campos Ortuño, R. y González-Larrea, B. (2021). Privacidad en redes sociales: análisis de los riesgos de auto-representación digital de adolescentes españoles. Revista Latina de Comunicación Social, 79, 133-154.
https://www.doi.org/10.4185/RLCS-2021-1528