6 former for disciplin, du kan bruge over for dit barn
Hvad er det første, der falder dig ind, når du tænker på disciplin i forhold til børn? Måske forestiller du dig, at disciplin er synonymt med straf eller autoritarisme. Eller at disciplin og kærlighed ikke er forenelige. Men vidste du, at der findes flere former for disciplin?
Det er rigtigt. Disciplin handler om læring, udholdenhed og uddannelse. Med grænser, der etableres gennem kærlighed og ansvar, uden at ty til vold. Ud fra denne tilgang kan du finde strategier til at arbejde med disciplin sammen med dine børn.
Mere viden om disciplin
Der er forskellige måder, hvorpå du kan interagere med dine børn. På den ene side er der en autoritær disciplin, som ser bort fra enhver lyst eller følelse hos barnet, som kun skal adlyde sine forældre. Her har børn ikke plads til at udforske og handle, da det kun er et spørgsmål om at følge ordrer.
På den anden side er der den tilladende disciplin, hvor børn får lov til at styre, og forældre siger ja til alt uden at tænke over, om børnene har modenhed eller kapacitet til at udføre en sådan plan.
Der er ingen tvivl om, at det at være autoritær eller tilladende også former en type adfærd hos børn i nutiden og i fremtiden. Disse reaktioner kan blandt andet være angst, frygt, usikkerhed, når der skal træffes beslutninger, eller selvtilfredshed.
Måske er selv disse tidligere idéer om disciplin forkerte, og på grund af denne dårlige presse foretrækker nogle tendenser i dag at lægge vægt på en bestemt ekstra komponent. For eksempel positiv opdragelse eller disciplin.
Ifølge Payne og Siegel (2015) er disciplin – langt fra straf – det største tegn på kærlighed og interesse, som forældre kan vise deres børn. Det handler om at opdrage med grænser, opretholde en følelsesmæssig forbindelse til børnene og hjælpe dem på vej til at vokse.
Målet er, at de skal kunne udvikle deres selvstændighed og træffe gode beslutninger. Ikke for at undgå straf, men fordi de forstår, hvad der er bedst for dem og deres relationer.
Hvilke former for disciplin findes der?
Nogle af de former for disciplin, som du kan tage i betragtning for at opdrage dit barn, så det bliver en person med integritet, der træffer gode beslutninger, er følgende.
1. At finde den følelsesmæssige rolige zone
Når børn er vrede og midt i et “raserianfald”, sker der i virkeligheden det, at de endnu ikke har redskaberne til at løse deres konflikt på en anden måde. I den forbindelse skal du som voksen hjælpe dem ved at være mægler og fortolker af deres følelser.
Så i stedet for at blive vred og råbe, kan du invitere barnet hen i et hjørne af sit værelse, hvor han/hun har noget af sit yndlingslegetøj, eller hvor han/hun kan finde ro.
Du kan endda holde barnet med selskab og guide ham/hende, indtil han/hun finder harmoni, synge for barnet, fortælle, at barnet skal trække vejret osv. For at denne teknik skal virke, er det vigtigt at forklare den på forhånd, så du hjælper barnet med at forstå sin vrede.
2. Værdsæt processen, ikke kun resultatet
Anerkendelse af præstationer er et af de vigtigste følelsesmæssige behov hos børn. Derfor skal du lykønske dem, hver gang de bliver bedre til noget. Og når de ikke opnår det forventede resultat, bør du stadig anerkende deres indsats og intention.
Du kan f.eks. sige til et barn, der har øvet sig i at cykle i flere dage: “Fedt! Du kæmpede så hårdt, og i dag gjorde du det!”
3. Etablering af regler og grænser
Hvis du forventer, at dit barn skal opføre sig på en bestemt måde, skal du kommunikere reglerne og konsekvenserne af ikke at følge dem. Det er bedst at opbygge dem sammen og forklare, hvad de er til for. Idéen er, at børn kan forstå deres betydning og undgå at tænke, at de bare er et pålæg.
For eksempel kan du lave en aftale med dem og sige “Du ved, at når du er færdig med at rydde op på dit værelse, kan du gå ud og lege.“
4. Formuler dine instruktioner på en positiv måde
Hvis du vil have dit barn til at handle, skal du vise vejen. I stedet for at sige: “Lad ikke dit legetøj ligge og flyde”, kan du f.eks. sige: “Læg dit legetøj på plads.”
5. Forudse scenarier
Hvis dit barn har flere opgaver foran sig i løbet af dagen, kan du tale med ham/hende om dem, så han/hun har dem i tankerne. På den måde bliver det ikke en overraskelse, og det bliver lettere for barnet at forberede sig og håndtere sine følelser.
6. Tal om deres følelser
Når dit barn føler sig vred, frustreret eller træt, kan du opleve, at han/hun nægter at efterkomme en bestemt ordre. F.eks. når han/hun skal lave sine lektier. I så fald er det en god idé at vise empati og finde en løsning.
Prøv at sige: “Jeg ved godt, at du er træt og hellere vil lege end lave lektier. Det sker også for mig. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne blive hjemme i stedet for at tage på arbejde. Men det er vigtigt, at du gør det, så du ikke kommer bagud. Og så du kan gøre det, du har lyst til, så hurtigt som muligt.”
Hvad er de bedste former for disciplin for dit barn?
Du bør uden tvivl altid ty til former for disciplin, der er baseret på respekt, validering af følelser og tålmodighed. Ikke dem, hvor råben og vold er hverdagskost.
Ingen tvivler på, at du er et menneske, der også har andre problemer, der optager dig, og at du nogle gange “reagerer”. Men det er vigtigt at lære sine egne grænser og “triggere” at kende. Så kan man lære at bremse op tidligere.
De forskellige former for disciplin er også omsorg
Måske er det allerede tydeligt, at disciplin er et tegn på interesse og ansvar. Det er værd at bemærke, at for at kunne anvende positiv disciplin, er det vigtigt at gøre det på en rolig måde. I den tid, vi lever i, virker det ofte umuligt.
Men det kræver, at man først passer på sig selv. Så prøv at bede om hjælp, hvis du føler dig overvældet, find din egen fritid, og prøv at hvile. På den måde vil du ikke være overvældet af stress, hver gang du interagerer med dine børn.
Selvfølgelig er der dage, der er bedre end andre, og nogle, der er sværere. Positivt forældreskab kræver tid og tålmodighed. Det er en proces, hvor man prøver sig frem og retter op, efterhånden som man bliver bevidst om den vej, man ønsker at følge, og efterhånden som man accepterer at lære de ting, man ønsker at ændre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bilbao, A. (2015). El cerebro del niño explicado a los padres. Barcelona: Plataforma.
- Capano, Álvaro, & Ubach, Andrea. (2013). Estilos parentales, parentalidad positiva y formación de padres.. Ciencias Psicológicas, 7(1), 83-95. Recuperado en 21 de mayo de 2023, de http://www.scielo.edu.uy/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1688-42212013000100008&lng=es&tlng=es.
- Nerín, N. F., Nieto, M. Á. P., & de Dios Pérez, M. J. (2014). Relación entre los estilos de crianza parental y el desarrollo de ansiedad y conductas disruptivas en niños de 3 a 6 años. Revista de Psicología Clínica con niños y adolescentes, 1(2), 149-156.
- Siegel, D y Payne, T. (2015). Disciplina sin lágrimas: una guía imprescindible para orientar y alimentar el desarrollo mental de tu hijo. Madrid, España
- Siegel, D y Payne, T. (2010). El cerebro del niño: 12 estrategias revolucionarias para cultivar la mente en desarrollo de tu hijo. Madrid, España.