Find ud af, hvordan små børn tænker
Mange forældre, når de ser på deres småbørns ansigter, kan undre sig over, hvordan små børn tænker. Mødre og fædre ville elske at kunne komme ind i deres barns hoved for at finde ud af, hvad de synes, og hvordan de tænker. Men det hele er meget mystisk!
Nedenstående vil vi løse dette mysterium, så du kan få en idé om, hvordan små børn tænker, og hvad der går gennem deres små hoveder hver dag. Hvis du er nysgerrig, skal du fortsætte med at læse for bedre at forstå deres kognitive funktion.
Hvordan små børn tænker
For at forstå småbørns tænkning er det vigtigt at kende egenskaberne ved deres kognitive funktion. For at give dig en bedre forståelse har vi lavet en liste for dig.
- Sprog er den vigtigste af de semiotiske funktioner, fordi det bruges til at repræsentere objekter eller udtrykke handlinger og tanker.
- Børn begynder at bruge to typer mentale repræsentationer: Symboler og tegn (f.eks. når de tegner eller deltager i symbolsk leg).
- Børn efterligner en omsorgsperson, selvom de ikke er i personens nærvær. En anden version af dette er verbal tilbagekaldelse (f.eks. når de “mjaver”, selvom de ikke længere kan se katten).
- De er egocentriske, hvilket betyder, at de ikke fuldt ud er i stand til at se tingene fra en anden persons perspektiv eller sætte sig selv i en anden persons sko.
- Børn er fokuserede på og kun virkelig optagede af deres nærmeste miljø. De tænker ikke på fjerntliggende mål eller situationer i tid og rum.
- De kan ikke sammenligne ting (f.eks. større, mindre). De ser hver ting for sig.
- De er ikke i stand til at skelne mellem psykologiske og fysiske begivenheder. De kender ikke forskellen mellem intern og ekstern (f.eks. at se tanken som en del af talen).
- Børn personificerer objekter. De tror, at genstande kan føle eller handle som mennesker (f.eks. at tro, at en dukke er vred).
Hvad mere har du brug for at vide om, hvordan små børn tænker?
Lad os i forlængelse af ovenstående liste nævne tre punkter, der ikke er mindre vigtige end de foregående, da de hjælper dig med at forstå børns ræsonnement lidt bedre:
- Børns ræsonnement er ikke forsvarligt. De kan ikke se forholdet mellem to ting, eller de kan gruppere ikke-relaterede ting sammen. For eksempel “Pigen har ikke et navn, fordi hun ikke kan tale”. De ser muligvis ikke sammenhængen mellem årsag og virkning. For eksempel “Han er syg, fordi han ikke gik i skole”.
- De kan klassificere efter et kriterium, f.eks. former, men ikke mere end et ad gangen (f.eks. form og farve). Dette vedrører også rækkefølger (arrangering af forskellige objekter efter størrelse). De kan sortere objekter i store og små, men ikke sætte dem i en perfekt rækkefølge fra største til mindste.
- Børn har ikke nødvendigvis en klar forståelse af tal, selvom de kan tælle til 10. For at have en forståelse af tal, skal de forstå de ordinære egenskaber, kardinalegenskaber og bevarelse af tal. De skal også vide, at tal kan grupperes i forskellige sæt ved addition og multiplikation, og at de kan divideres med subtraktion og division.
Hvordan stimulerer man, hvordan små børn tænker?
For at udvikle kognitive færdigheder hos små børn, dvs. tænkning, skal visse ting tages i betragtning. I løbet af førskoleårene (i alderen 3 til 6) kan forældre hjælpe deres børn med at nå deres kognitive milepæle gennem grundlæggende og nødvendige aktiviteter. Nogle vigtige forslag gennemgås nedenstående.
Læsning for børn
Læsning hjælper med at udvikle dit barns kognitive færdigheder i et godt tempo. At læse for dine børn dagligt er afgørende og vil gøre forskellen mellem et barn med et højt udviklet ordforråd eller et barn med et grundlæggende ordforråd. Når du læser for dine børn, udvikler de:
- Ordforråd.
- Skrivefærdigheder.
- Sprogmønstre.
- Tænkningsfærdigheder.
- Opmærksomhedsevner.
- Problemløsningsevner.
- Hukommelse.
- Lyttefærdigheder og meget mere.
Tale med dem
Sprog er et af de vigtigste aspekter af kognitiv udvikling. Den bedste måde at bygge det på er at udsætte dit barn ikke kun for at høre sprog, men også for at bruge det.
Du er den primære kilde til deres sprog i de første år, så det er vigtigt, at du bruger det grammatisk korrekt og stimulerende. Dit barn vil lære at tale ved at efterligne dig.
Tal med dit barn hele tiden, hver eneste chance du får: I bilen, på badeværelset, mens du laver aftensmad, under lege osv. Jo mindre tid børn bruger på at se tv og andre skærme, jo mere vil de tale med dig og menneskerne omkring dem.
Synge børnerim
Børnerim er mere end bare en sjov aktivitet, som børn nyder. De er faktisk meget stimulerende og lærerige. De lærer de små sprogmønstre og hjælper dem med at udvikle ordforråd. Vigtigst er det, at de stimulerer et barns auditive opfattelsesevner, såsom auditiv hukommelse, lyddiskrimination osv.
Eksponér dine børn for klassiske børnerim, sange, digte, fingerrim, nonsensrim osv. At lære børnerim er et vigtigt aspekt af førlæsningsfærdigheder og vil forberede dit barn til læsesucces senere i skolen.
Spille tænkespil
Tænkning er en vigtig færdighed for voksne og en, der bør arbejdes aktivt med. Mange ældre voksne har svært ved at tænke “uden for boksen”, finde løsninger eller tænke kritisk. Tænkespil er specifikt beregnet til at arbejde med dit barns højere ordens tænkningsfærdigheder og kritiske tænkningsfærdigheder.
De tilskynder dit barn til aktivt at øve tænkning. Der er flere eksempler på tænkningsfærdigheder. Disse er blot nogle få:
- Forudsige.
- Opsummere.
- Forståelse årsag og virkning.
- At skabe deres egne meninger.
- Afledende.
- Tænk kreativt gennem kreative aktiviteter.
Kort sagt, nu hvor du ved mere om, hvordan små børn tænker, hvad venter du på for at gennemføre disse aktiviteter, som vi har foreslået, for at stimulere dit barns kognitive færdigheder maksimalt?
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Muñoz García, A. (2010) Psicología del desarrollo en la etapa de educación infantil . Editorial: Pirámide
