Debatteknikker i klasseværelset

5 minutter

Debatteknikker udvikler kommunikation og at udtrykke sig mundtligt. På samme måde fremmer selve debatten refleksion og en kritisk ånd hos børnene.

Skrevet og kontrolleret af pædagog Marta Crespo Garcia.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Det er vigtigt at lære elever at tale offentligt, da det er en af de vigtigste færdigheder, der kræves i sociale sammenhænge og arbejdslivet. En god strategi til dette formål er at bruge debatteknikker. Her er nogle af dem.

Debatteknikker

Debatteknikker udvikler kommunikation og at udtrykke sig mundtligt hos elever. De tilskynder også til aktiv deltagelse og værdier såsom respekt. Vi kan sige, at debatter er en god måde at fremme refleksion og argumentation på, da de tilskynder eleverne til at tage stilling og forsvare deres holdning.

Hvad er deres karaktertræk?

De kræver forberedelse og organisation.
Emnet for debatten skal være muligt at stille spørgsmålstegn ved og analysere.
De tillader integration af mundtlige kommunikationsevner og argumentationsevne.
De går ind for respekt, tolerance og samarbejde.
En debat involverer konfrontation med modsatrettede holdninger vedrørende et emne eller problem.

Nogle debatteknikker

Diskussion i mindre grupper (fra 14 år og opefter)

Dette er en udveksling af idéer ansigt til ansigt om et emne af interesse blandt en lille gruppe studerende. Det er en uformel og fleksibel diskussion, men med nogle grundregler:

Diskussionsemnet skal være af interesse for hele gruppen.
Udvekslingen af idéer skal følge en bestemt logisk rækkefølge, selvom diskussionen skal være spontan.
Gruppen eller læreren skal vælge en koordinator og en sekretær.
Der bør tilskyndes til aktiv og fri deltagelse.
Det er en god idé at stå eller sidde i en cirkel, så alle kan se hinanden og kan kommunikere ansigt til ansigt.

Processen:

Læreren vælger det emne, som gruppen vil diskutere. Det præsenteres for børnene på forhånd, så de kan tænke over det, indsamle information og derfor gøre diskussionen rigere og mere forankret.
Gruppen vælger en koordinator og en sekretær. Koordinatoren leder dagens debat og skal stimulere gruppens deltagelse.
Sekretæren er ansvarlig for at nedskrive de idéer, der opstår under diskussionen, registrere konklusionerne og holde styr på tiden.
Eleverne vælger reglerne som en gruppe samt den tid, de vil bruge på diskussionen og medlemmernes præsentationer (ca. to eller tre minutter).
Gruppens medlemmer præsenterer frit sine idéer og synspunkter og forsøger ikke at afvige fra emnet.
Når koordinatoren finder det passende, holder de en pause for at genoptage, hvad der er sket, eller bede om afklaring på ethvert punkt.
Eleverne skal nå frem til deres konklusioner ved konsensus.
I slutningen af diskussionen vil koordinatoren opsummere, hvad gruppen har diskuteret, og formulere konklusioner. Sekretæren registrerer disse konklusioner.
Til sidst udpeger læreren de generelle konklusioner og opsummerer det emne, som gruppen har diskuteret.

Snebold eller pyramide (fra 10 år)

Læreren præsenterer et emne, og børnene arbejder med det. Arbejdet foregår i tre faser:

Første fase. Eleverne danner par for at tale om og diskutere det emne, læreren har præsenteret.
Anden fase. Parrene opdeles i undergrupper på fire. Emnet diskuteres mellem de fire.
Tredje fase. Grupperne på fire samles for at danne grupper på otte. Blandt de otte elever når de til en konklusion, som de skal præsentere for hele klassen. Det er sekretæren for hver gruppe, der præsenterer de konklusioner, de har nået, for alle andre.

Det er vigtigt for læreren at angive de tidspunkter, eleverne vil have for hver fase. De skal også sikre et klima for kommunikation og deltagelse blandt de studerende. Denne teknik favoriserer autonom tænkning, verbalt udtryk og kommunikation.

Hviskende eller samtidige dialoger (fra 10 år)

Hvisken er en teknik, der består af at dele en gruppe i par. På denne måde taler hele gruppen samtidigt om det samme emne. På få minutter kan underviseren indhente en fælles mening om et spørgsmål, de har stillet gruppen.

Hvert par diskuterer stille og roligt (for ikke at forstyrre de andre) et emne eller problem, som læreren har foreslået. Et af medlemmerne fungerer som sekretær, som læser den endelige udtalelse eller konklusion, når alle idéerne er sat sammen.

Gennem denne teknik kan pædagogen hurtigt kende niveauet af forståelse og tvivl om et emne eller en forklaring. De kan også bruge det til at træffe beslutninger om, hvilke emner der har størst interesse for gruppen, regler, procedurer, der skal følges osv.

Paneldebatter (fra 12 år)

Denne teknik involverer en debat mellem to undergrupper i klassen. Læreren eller eleverne kan foreslå det emne, grupperne vil diskutere, alt efter deres interesser.

I denne teknik spiller læreren en meget vigtig rolle. De fungerer som en guide og moderator og bør tilskynde til deltagelse ved at stille spørgsmål, fremhæve de argumenter, hver gruppe fremlægger, og påpege de punkter, der er af størst interesse.

Læreren præsenterer emnet for diskussion og fastsætter reglerne for deltagelse. Hver gruppe skal have forskellige holdninger til det foreslåede emne. I hver af grupperne er der en talsmand, der er en “specialist i emnet”. De andre medlemmer påtager sig rollen som tilskuere, der til tider kan blive opfordret til at deltage.

Rækkefølgen af debatten:

Præsentation af undergruppe A´s argumenter uden ret til at svare.
Præsentation af argumenterne i undergruppe B uden ret til at svare.
Når præsentationerne er foretaget, vil undergruppe A stille spørgsmål til undergruppe B. Undergruppe B vil derefter stille spørgsmål til undergruppe A.
Spørgsmål fra gruppen til undergruppe A med ret til at svare.
Spørgsmål fra gruppen til undergruppe B med ret til at svare.
Fri diskussion blandt de andre medlemmer af undergrupperne. De kan stille spørgsmål, anmode om præciseringer, tilbagevise argumenter osv.

Alle indgreb kan ledsages og understøttes af materialer, der anses for passende, såsom dias, film, vidnesbyrd i optagede interviews, videoer, skriftlige dokumenter osv.

I slutningen af aktiviteten vil læreren lave en opsummering eller konklusion om de forskellige argumenter, der er udtrykt, og påpege punkterne for enighed og uenighed. På samme måde slutter de med en præsentation af de vigtigste idéer om det emne, der er blevet diskuteret.

Kort sagt kræver debatteknikker altid organisation og forberedelse. Desuden skal debatter være motiverende. Læreren skal stille spørgsmål og refleksioner, der vækker og udfordrer elevernes tækning.

Samtidig bør læreren få eleverne til at stille spørgsmålstegn ved oplysningerne og skabe tvivl om det. På denne måde vil børn kunne generere kritisk tænkning.