Babyer Vil Altid Holdes - Men Hvorfor?
Hvorfor vil babyer altid holdes? Den videnskabelige årsag til, at babyer altid gerne vil holdes i vores arme, ligger i evolutionsteorien. Når babyer fødes, ønsker de kun at være hos deres mor på grund af overlevelsesinstinkter. Der, i hendes arme, har han alt, han har brug for: mad, varme og beskyttelse.
Evolutionære teorier fortæller os at mennesker og chimpanser, blandt andre primater, er familie. Og når chimpanser fødes, er de ikke i stand til selv at holde fast i deres mødre.
På dette punkt er begge arter ens, da mødrene er nødt til at bære deres babyer i deres arme. Men forskellen mellem chimpansebabyer og menneskebabyer bliver hurtigt mærkbar.
Efter tre uger kan chimpansen allerede gå fra gren til gren, mens menneskebabyen stadig har brug for meget længere tid for at være i stand til at fungere autonomt.
Det styrker jeres bånd, når du holder din baby
Der er helt bestemt børn, som er mere afhængige end andre, og som græder, fordi de vil løftes op, da de føler sig ensomme, bange eller usikre.
Mange mødre beroliger grædende babyer ved at holde dem i deres arme. Du imødekommer ikke kun hans fysiske behov, når du holder ham i dine arme og ammer så længe som muligt. Du giver også tryghed.
Det styrker båndet mellem mor og baby, når du holder din baby. Selvom der er mange mennesker, der vil sige, at du forkæler ham, så siger bøger om tilknytning det modsatte; i modsætning til folkelig overbevisning bliver børn, der bliver holdt, når de er nyfødte, til de begynder at kravle, selvstændige børn.
Logisk set kan det være trættende at tilfredsstille deres behov, og det kan også forhindre os i at udføre andre opgaver. Men denne ulempe kan løses ved at bruge en bæresele. Dette er en opfindelse, som kvinder har brugt i århundreder igennem historien og rundt omkring i verden.
Vi bærer ikke vores babyer i særlig lang tid
Det kan være hårdt at bære din baby i dine arme i starten. Men husk, at denne dynamik går i stykker, når din baby begynder at kravle. Derefter vil han udforske verden alene, og han gør det, når forældrene lader ham.
Lidt efter lidt vokser han op, og han vil have mindre og mindre brug for sin mor for at kunne bevæge sig, spise og holde varmen. Hans ekstra vægt mens han vokser, vil også forhindre ham i at blive båret rundt i dine arme hele dagen.
Moderens og barnets bånd bliver tættere, når du bærer dit barn i dine arme, og du forsyner din baby med den sikkerhed, selvtillid og beskyttelse, han har brug for
Derudover vil du med tiden ikke være den eneste, der er ansvarlig for at holde ham, da dit barn gradvist vænner sig til at være i andre folks arme. Dette sker naturligvis i familier, som forstår, at børn har brug for fysisk kontakt fra deres mødre og familiemedlemmer for at overleve og udvikle sig på en sund måde.
Hvordan ved du, hvad han har brug for, når han græder?
Når et barn fødes kan ændringen af rutiner og barnets krav være overvældende for nogle mødre. De er nødt til at finde ud af, hvorfor deres barn græder, eller vågner om natten. Der er ingen andre end moderen, som har bedre forståelse for et barns adfærd. Selvom du ikke indset det, så har du ni måneder til at forberede dig i.
Derfor er det kun dig, som ved, hvorfor han græder. Det kan være fordi, han er bange, sulten eller blot har brug for lidt kærlighed. Det vil være en opgave at finde ud af, hvordan du skal reagere på hans behov. Men du vil være i stand til at vide, hvad du skal gøre, uden nogle former for indsats.
Snart vil du indse, at tiden går rigtig hurtigt. Om et par måneder vil dit barn stoppe med at græde, fordi han vil holdes. I stedet for vil han kravle og manifestere sit ønske om uafhængighed. Der vil du begynde at savne øjeblikkene, hvor han var afhængig af dig, og hvor han havde behov for at være i dine arme for at være rolig.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Vives, R. J., Lartigue, B. T., & Córdoba, A. (1992). Apego y vínculo. Comunicación preliminar. Cuaderno Psicoanal, 25, 45-53. http://bloguamx.byethost10.com/wp-content/uploads/2015/04/apego-y-vinculo-lartigue.pdf?i=1
- Dawson, G., Ashman, S. B., & Carver, L. J. (2000). The role of early experience in shaping behavioral and brain development and its implications for social policy. Development and psychopathology, 12(4), 695-712. https://www.researchgate.net/publication/12129242_The_Role_of_Early_Experience_in_Shaping_Behavioral_and_Brain_Development_and_Its_Implications_for_Social_Policy
- Guijarro, E. M. (2013). Lactancia materna y revolución, o la teta como insumisión biocultural: calostro, cuerpo y cuidado. Dilemata, (11), 169-206. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=4195869
- Harvard Women’s Health Watch. (2010). The health beneficts of strong relationships. https://www.health.harvard.edu/newsletter_article/the-health-benefits-of-strong-relationships