Nyfødte babyer har ikke søvnproblemer; deres forældre har
Alle nye forældre kender følelsen af fuldstændig udmattelse, når de står overfor forælderskabets angst og søvnløshed. Nogen tror måske, at de ved, hvad der venter dem, inden de får børn på grund af historierne fra deres venner og familie. Men indtil de selv oplever det, så ved de faktisk ikke, hvor trættende livet med nyfødte babyer virklig kan være. Det er ikke de nyfødte babyer, der har brug for at lære at sove. Det er deres forældre.
Nybagte forældre sover knap nok
Nybagte forældre er ofte overraket over, hvor meget deres nyfødte babyer sover. Faktisk er der mange, der siger, at de små kun vågner, når de skal mades. Men når de er kommet sig over den nyhed, vil de indse, at det ikke er tiden, babyen bruger på at sove, der skaber problemer. Det er, når den vågner. Men det er normalt for babyer at vågne ofte; deres indre ur er ude af kontrol.
Forældre til nyfødte babyer bliver hurtigt til zombier. De sover meget få timer hver nat i løbet af de første måneder af babyens liv. I mange vestlige samfund tror folk, at hvis babyen ofte vågner, så betyder det, at forældrene gør noget forkert. Folk stiller spørgsmål såsom: “sover hun godt?”, som om det på en måde definerer din babys karakter.
Sandheden er, at der er mange forældre, der føler sig dømt, hvis deres babyer ikke sover hele natten med det samme. Men nyfødte babyer har ikke brug for at lære at sove hele natten.
Det er forældrene, der skal lære at sove i henhold til deres babys sovemønster. Snart vil deres barns indre ur justere sig selv ved hjælp af en god aftenrutine. Og det vil selvfølgelig også afhænge af hvert barns biologiske modenhed.
Nyfødte babyer har ikke søvnproblemer. De sover meget, men de vågner flere gange i løbet af natten. De vågner måske op for at blive madet, fordi de føler sig utilpas, fordi de er varme, osv.
De kan endda vågn op, blot fordi de gerne vil putte lidt, inden de falder i søvn igen. Derfor skal nybagte forældre lære at sove, uden at bekymre sig om hvorvidt deres baby har søvnproblemer.
Nyfødte babyer sover ikke hele natten
Det er ikke ofte, at nyfødte babyer har problemer med at sove. Men når børnenes sovemønstre ikke er i overensstemmelse med deres egne, så anser nogle forældre det for at være et problem.
Men du kan ikke forvente, at en nyfødt tilpasser sig dine rutiner. Du er nødt til at tilpasse dig efter deres rutiner. Du behøver ikke at lede efter hemmelige formularer, så du kan få dit barn til at sove hele natten. Det er usandsynligt, at dette vil ske, hvis han eller hun er under 6 måneder gammel.
Det er en meget urealistisk forventning at forsøge at få en baby på under seks måneder til at sove hele natten. Hvis du insisterer på at mene, at dette er muligt, så vil det kun skabe en masse frustration.
Nyfødte babyer sover en stor del af tiden, men deres maver er meget små. Det betyder, at de ofte er meget sultne. De har brug for at blive madet hver 2.-3. time, både dag og nat.
En babys indre ur
I løbet af babyens første måneder er deres indre ur helt af sporet. Desuden bliver deres små maver også hurtigt tomme. Det betyder, at babyer har behov for hyppig mading både dag og nat. Dette er et helt normalt fænomen, og det er biologisk forudsigeligt.
Nybagte forældre skal vide, at dette er hovedårsagen til, at babyer vågner så ofte. De kan ikke – og skal ikke – sove hele natten.
I løbet af deres første år vokser babyens hjerne med en utrolig hastighed. Dette er en aktivitet, der bruger meget energi, hvilket er en anden årsag til, at babyer har brug for hyppig mading.
Hvad enten du ammer eller giver flaske, så har babyer 100% brug den næring, som forældrene giver dem. Derfor er forældre ansvarlige for at made dem og tage sig af deres babys behov for at sikre en sund udvikling.
I vores kultur er forventningerne om, hvor meget en baby bør sove, meget urealistisk. Disse forventninger er nødt til at ændre sig, så førstegangsforældre stopper med at insistere på, at deres babyer skal sove hele natten.
De har brug for at vide, at det er dem selv, der skal tilpasse sig, istedet for at forvente, at det er deres babyer, der skal gøre det. Små babyer har ikke brug for at “lære” at sove mere, og dette er noget, som forældre er nødt til at forstå.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cuídame: guía para madres y padres. Gobierno de Aragón. Departamento de Salud y Consumo. ARPIrelieve, S.A. [Documento en línea] Disponible en: https://www.aeped.es/sites/default/files/3-cuidame_esp.pdf
- Cruz Navarro I. Sueño normal, trastornos del sueño pediátrico y herramientas para su diagnóstico. Introducción. En: APapAndalucía, ed. XV Jornadas de APap-Andalucía 2011. Exlibris Ediciones; 2011. p. 75-6.
- Consolini, D. Sueño en lactantes y niños. Manual MSD (Versión para profesionales). [En línea] Disponible en: Cruz Navarro I. Sueño normal, trastornos del sueño pediátrico y herramientas para su diagnóstico. Introducción. En: APapAndalucía, ed. XV Jornadas de APap-Andalucía 2011. Exlibris Ediciones; 2011. p. 75-6.