6 sætninger, der fremmer følelsesmæssig intelligens

6 sætninger, der fremmer følelsesmæssig intelligens
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 08 juni, 2019

At lære børn om følelsesmæssig intelligens handler om meget mere end ræsonnement og akademisk viden. Det handler om at lære at kontrollere sine egne følelser og leve i harmoni med andre mennesker gennem de forskellige udviklingsfaser.

Når vi snakker om intelligens, så hentyder vi som regel til evnen til at lære. Intelligens er baseret på at erhverve viden, samt evnen til at bruge den. Hele det akademiske system er baseret på det koncept.

Der har været snak om at undervise i følelsesmæssig intelligens i skolerne siden 90’erne. Ved at investere i dette kan man styrke andre former for intelligens. 

I denne artikel giver vi dig en liste over nyttige sætninger, som fremmer følelsesmæssig intelligens i børn. I disse sætninger forsøger vi at gøre følelser implicit, da de er fundamentale i ethvert menneskes liv.

Følelsesmæssig intelligens forstås som at vide, hvordan man styrer og bruger sine følelser, så man kan leve et mere effektivt liv.

Derfor bliver følelsesmæssig intelligens mere og mere vigtigt i undervisningssystemet, og man lærer børn om det tidligt i deres udvikling.

Sætninger, der fremmer følelsesmæssig intelligens

1. Forstå, hvad du føler.

Hvis man lærer børn at anerkende deres følelser i en tidlig alder, vil de være i stand til at håndtere dem bedre. Reaktioner på følelser såsom vrede eller frustration kan være ude af kontrol, hvis barnet ikke har udviklet evnen til at genkende eller håndtere dem.

Dit barn vil forbedre sin evne til at relatere til andre ved at lære at kontrollere sine egne følelser. På samme tid vil barnet have det bedre med sig selv.

2. Forbliv i nuet.

At være til stede i nuet kan virke banalt, men det er en meget nyttig vane. At befinde sig i nuet er den bedste vej til selvbevidsthed.

Derved kan dit barn forstå, hvad det er, der udløser et bestemt respons, og så kan han være klar over forholdet mellem sine reaktioner og følelser. Dette giver barnet mere kontrol over sig selv.

Lær dit barn at styre sine følelser i en tidlig alder

Dit barn kan også undgå skadelige følelser såsom angst, bekymring og skyld, ved at fokusere på nuet. Et barn, der ikke udvikler selvbevidsthed, er ikke klar over sine egne svagheder, og han vil heller ikke have selvtilliden, der kommer fra at kende til sine egne styrker.

3. Stilhed er godt.

Mange siger, at stilhed fra et barn er en grund til bekymring. Men hvad angår følelsesmæssig intelligens, så er stilhed en vigtig evne at udvikle. 

Det giver dit barn fordele i livet, hvis du lærer ham eller hende at nyde udvendig og indvendig stilhed. Han vil være i stand til at reflektere, og mest af alt vil han være i stand til at lytte til sin intuition. Det er noget, vi ofte overser i dagens travle samfund.

4. Lyt omhyggeligt.

Med denne sætning kan vi lære børn at lytte aktivt. Aktive lyttere er nøglen til effektiv kommunikation.

Dette involverer at lære dit barn tre grundlæggende ting: at han skal være opmærksom på, hvad han siger, hvordan han håndterer sit kropssprog for at vise den, der taler, at han lytter, og at han skal være i stand til at opsummere den generelle idé om, hvad der er blevet sagt.

Hvad opnår vi med dette? Forbedringer i præstationer i skolen og forholdene med andre, da effektiv kommunikation indebærer respekt for andre.

5. Må dit hjerte og fornuft altid følge dig.

Voksne går sommetider til ekstremer. Vi er enten overdrevne rationelle, eller også går vi amok og handler impulsivt. Denne sætning til at fremme følelsesmæssig intelligens fortæller os, at vi skal kigge indad for balance.

Glade søskende kigger på hinanden

Lær dit barn, at det er vigtigt at handle i balance mellem rationel tænkning og impulser. Det vil ikke altid være nemt, men det er vigtigt at øve sig på dette, så man kan opnå det.

6. Sæt dig selv i andres sko

Empati er én af de grundlæggende søjler i følelsesmæssig intelligens. Det er et meget vigtigt skridt at få et barn til at forstå andres følelser.

Vi bliver mere involveret i vores egne følelser, når vi kan antage andres følelser. Det er en tovejsproces, hvor begge individer har noget at opnå.

Du lærer at opfatte, hvad den anden person vil eller har brug for. Et barn, der udvikler empati, vil være en troværdig voksen. Det er en speciel evne i professioner, som involverer konstant kontakt med andre mennesker.

Disse sætninger, der fremmer følelsesmæssig intelligens, kan hænges op i klasseværelset, i barnets soveværelse, og det kan selv trykkes på en t-shirt.

Følelsesmæssig og kognitiv udvikling er essentielt for at opnå mere balancerede og integrerede voksne.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Fernández-Berrocal, P., & Extremera Pacheco, N. (2009). La inteligencia emocional y el estudio de la felicidad. Revista interuniversitaria de formación del profesorado, 23(3). https://www.redalyc.org/html/274/27419066006/
  • Gardner, H. (1998). Inteligencias múltiples. Barcelona: Paidós.
  • Goleman, D. (2018). Inteligencia emocional. Editorial kairos.
  • Rangel, A. E. N. (2014). Inteligencia emocional. Salud vida, 1.
  • Trujillo Flores, M. M., & Rivas Tovar, L. A. (2005). Orígenes, evolución y modelos de inteligencia emocional. Innovar, 15(25), 9-24. http://www.scielo.org.co/scielo.php?pid=S0121-50512005000100001&script=sci_abstract&tlng=fr

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.