Almindelige karakteristika ved dårlige undervisere
I dagens artikel, vil vi gerne fortælle om de karakteristika, der almindeligvis identificerer dårlige undervisere. Der er falske overbevisninger blandt mange undervisere, der mener, den rigtige måde er at være hård ved de studerende, for at få dem til at lære bedre. Men, intet kunne være længere fra sandheden.
Jo strengere underviserne er, des mindre er deres studerende opmærksomme på dem. Faktisk, kan studerende endda blive frygtsomme, hvilket kan skabe konflikter, der vil påvirke deres fremtid.
Uheldigvis, eksisterer denne, næsten militær-agtige, måde at undervise på stadig blandt mange undervisere, og det gør intet for at skabe en positiv læringsoplevelse.
Dårlige undervisere har visse dårlige egenskaber…
De søger at pålægge skyld og skaber en følelse af frygt
Disse undervisere kan godt lide at blotlægge fejl hos studerende og endda latterliggøre dem. De har også en tendens til, uforvarende, at skabe en dårlig adfærd hos deres studerende, hvilket reducerer deres evne til at lære.
Studerendes frygt vokser endnu mere, når de bliver spurgt om noget. Det er særligt tilfældet, når en studerende føler, at han eller hun måske svarer forkert på underviserens spørgsmål.
Som et resultat heraf, udvikler børn en vis grad af mistillid. Det gør dem mere tilbageholdende for at deltage i undervisningen af frygt for at begå en fejl.
De opmuntrer ikke til deltagelse, og de foretager ikke kontinuerlig evaluering
Dårlige undervisere tager aldrig højde for deres studerendes deltagelse. De vil altid have komplet og absolut kontrol over klassen. De nægter at komme med yderligere forklaringer, når en studerende ønsker at dykke dybere ned i et bestemt emne. Ifølge disse undervisere, vil det kun skabe unødvendige forsinkelser at gøre dette.
Det er også almindeligt for disse undervisere at overse den indsats og attitude, som studerende tilegner sig for at forbedre deres akademiske performance. I stedet, baserer de kun deres karakterer på præstationer i prøver.
Dårlige undervisere bebrejder studerende for overordnet dårlig performance
Dårlige undervisere stopper aldrig op for at tænke over, hvorfor størstedelen af de studerende får dårlige karakterer. I stedet, antager de blot, at den dårlige performance er et resultat af de studerendes mangel på interesse i det forestående emne. Disse undervisere spørger aldrig dem selv om, om deres egen rolle måske kan være skyld i dette.
De nægter at bruge tid på at opdatere dem selv
Dårlige undervisere opdaterer aldrig deres undervisningsteknik eller materialer. De er ligeglade med at være opdateret i henhold til den nyeste teknologi eller pædagogiske trends. Ydermere, er der mange, der nægter at tillade de studerende at bruge disse samme moderne og avancerede ressourcer.
De ønsker at have styringen
Nogle undervisere mener, at det, at holde en vis distance til deres studerende, giver dem en antaget fordel, fordi de studerende ser dem som en autoritetsfigur.
Dog, siger eksperter, at undervisere, der skaber tættere relationer med deres studerene, får mere respekt og beundring retur. Ydermere, forsyner de deres studerende med en grad af tillid og sikkerhed, der varer ved i resten af deres liv.
Dårlige undervisere undgår at gå i dybden
Dårlige undervisere bekymrer sig kun om at lære de studerende de grundlæggende ting. Derfor, berører de kun overfladen af det forestående emne. Og, på grund af den frygt, disse undervisere skaber, er de studerende ikke i stand til at bede om mere tilstrækkelige forklaringer.
De kan ikke lide børn
En god underviser skal have en vis grad af empati med hver og en studerende, og vedkommende skal forsøge at gøre undervisningen fornøjelig. Men, hvorfor er det, at nogle undervisere ikke engang kan lide børn?
- I folkeskolen, er nogle undervisere intolerante over for den typiske råben og tumult hos børn i denne alder.
- På gymnasiet, kan undervisere muligvis blive frustreret over studerende, der ikke er i stand til at være opmærksomme eller er mere interesseret i andre ting.
- Mange professorer på universitetet bliver demotiveret på grund af en lav løn, hvilket betyder, de skal ofre mere for færre belønninger. Hvis motivationen ikke er der, så er konsekvenserne tydelige.
For at opsummere, har dårlige undervisere en overordnet mangel på dedikation over for deres studerende. Desuden, er der mange svagheder i henhold til deres viden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alcívar M, V., Cornejo A, N., & Izquierdo J, G. (2017). Docentes y estudiantes, la brecha generacional digital. Espirales Revista Multidisciplinaria de investigación, 1(7). Recuperado de: https://revistaespirales.com/index.php/es/article/view/228
- Bernal A., & Ibarrola S. (2015). Liderazgo del profesor: objetivo básico de la gestión educativa. Revista Iberoamericana de educación, 67, 55-70. Recuperado de: https://redined.educacion.gob.es/xmlui/bitstream/handle/11162/176939/v.67%20p%2055-70.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- Edwards D. (1990). El papel del profesor en la construcción social del conocimiento. Revista Investigación en la Escuela, 10, 33-49. Recuperado de: https://idus.us.es/bitstream/handle/11441/59237/El%20papel%20del%20profesor%20en%20la%20construcci%c3%b3n%20social%20del%20conocimiento.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- Feito R. (2004). ¿ En qué puede consistir ser “buen” profesor?”. Cuadernos de pedagogía, 332, 85-89. Recuperado de: http://didac.unizar.es/jlbernal/enlaces/pdf/61Feitobuen%20prof.pdf
- García A. (1992). Características del «buen profesor» universitario según estudiantes y profesores. https://digitum.um.es/digitum/handle/10201/94977
- Martínez J, U. (1988). El buen profesor. Conference: IX Congreso Nacional de Pedagogía. Recuperado de: https://www.researchgate.net/profile/Xavier-Ucar/publication/236590614_El_buen_profesor/links/0046351821aec49c4e000000/El-buen-profesor.pdf
- Martínez A, C. (2010). ¿ Cómo es el buen profesor universitario según el alumnado? Revista española de pedagogía, 223-242. Recuperado de: https://www.jstor.org/stable/23766298
- Mellado V. (2017). Las emociones en la formación del profesorado. Revista de investigación y experiencias didácticas, 32(3),11-36. Recuperado de: https://redined.educacion.gob.es/xmlui/handle/11162/164110
- Oliveira D, A., Gonçalves G, B., & Melo S, D. (2004). Cambios en la organización del trabajo docente. Consecuencias para los profesores. Revista Mexicana de Investigación Educativa, 9(20), 183-197. Recuperado de: https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=930035