At opdrage optimistiske børn: 10 effektive teknikker

Ved at tilvænne sig nogle simple daglige vaner vil du finde det lige så sjovt, som det er tilfredsstillende af opdrage optimistiske børn.
At opdrage optimistiske børn: 10 effektive teknikker
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Med det moderne liv, der er så krævende og forhastet, som det er, kan det synes som en sand udfordring at opdrage optimistiske børn. Denne udfordring kan dog give vidunderlige resultater, når du begynder i en tidlig alder.

Ideen er at opdrage stærke, modige børn fast besluttet på at være den bedste version af dem selv. At opnå dette behøver ikke at være svært, men det kræver vedvarende handling.

“En pessimist ser problemet i en hver mulighed; en optimist ser en mulighed i et hvert problem.”

Winston S. Churchill

Lad os begynde med at definere optimisme som evnen til at nyde udfordringer, se muligheder og tro på sine egne evner. Dette er de grundlæggende kendetegn, som gør en optimist anderledes end alle andre.

At opdrage optimistiske børn kræver at lære dem at se “glasset som halv fyldt” ved at anvende de følgende strategier.

At opdrage optimistiske børn: Motiverende teknikker

1. Udøv meditation og mindfulness

Lær dine børn simple teknikker til meditation, selv hvis du ikke selv har meget erfaring med det. For eksempel kan du vise dem ordentlige vejrtrækningsteknikker og introducere dem for en daglig fem-minutters rutine. Dette vil hjælpe dem med at mindske stress og angst, mens det forstærker deres følelse af selvkontrol.

2. Opfordr til fysisk aktivitet

Motiver dine børn til at få regelmæssig motion og udvikl en interesse for sport. Bevægelse er den nemmeste måde at frigive endorfiner på og at holde børns energiniveauer oppe. Andre fordele ved sport indebærer teamwork, disciplin og evnen til at sætte og opnå mål.

3. Indgyd værdien af taknemmelighed

Lær dine børn at være taknemmelige for de ting, de modtager fra andre. Dediker fem minutter af familietiden til at nævne to eller tre positive ting, som skete den dag. På den måde vil dine børn lære at værdsætte årsagerne til at være glad i deres daglige liv, hvilket gør dem mere optimistiske i processen.

4. Vis dem din kærlighed

Den bedste måde at lade nogen vide, at du elsker dem, er ved at tilbringe tid sammen med dem og at udtrykke dine følelser. Vær sikker på, at du deler kvalitetstid med dine børn dagligt. Tag interesse i deres problemer og bekymringer og hjælp dem med at finde løsninger.

Smilende mor med datter på ryg

5. Lad dem opleve succes

Når nogen oplever glæden ved at opnå noget, bliver de motiveret til at gøre det hele igen. Det er derfor, det er vigtigt at give dine børn opgaver passende til deres alder og anerkende deres indsats.

Andre daglige vaner for optimistiske børn

6. Vær en positiv rollemodel

Børn imiterer adfærden hos de personer, de beundrer. Hvis du ønsker, at dine børn skal imødekomme livet med optimisme, så vis dem, at du håndterer konflikter på en konstruktiv måde. Lær dem at finde livets lektioner, som kommer fra en hver svær situation.

7. Beskyt dem fra upassende bekymringer

Små børn bør ikke have bekymringer fra voksenlivet. Vær sikker på at vente, til dine børn er gamle nok og modne nok med at tale med dem om voksenproblemer.

8. Giv plads til sjov for at få optimistiske børn

For ofte begrænser vi voksenrutiner til arbejde og huslige pligter. Så husk, at glade øjeblikke med familien bør tildeles en lige så vigtig plads. Familier, som deler sjove oplevelser, forbliver tætte.

9. Lær dem at anvende et positivt sprog

Mennesker har en tendens til at anvende negative udtryk, når det handler om dem selv. Erstat sætninger som “matematik er virkelig svært” med “matematik kræver meget øvelse”.

Smilende pige er eksempel på optimistiske børn

10. Vis dem, hvordan man sætter ting i perspektiv

Åbenlyst, er problemer en del af livet, og det vil ikke ændre sig. Det, vi kan ændre, er måden, vi håndterer dem på.

Mere end noget andet, betyder det at opdrage optimistiske børn, at man lærer dem at sætte tingene i perspektiv, undgå at blive et offer og blive vindere.

Konklusionen om optimistiske børn

Optimisme er en evne i livet, som vil gøre dit barn gladere og hjælpe dem med at vokse op og blive bedre personer. Derudover vil det at føle sig glad og selvsikker tillade dem at foretage positive ændringer omkring dem.

Af disse årsager bør du anvende disse strategier. Du vil måske endda selv blive en optimist undervejs.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Conversano, C., Rotondo, A., Lensi, E., Della Vista, O., Arpone, F., & Reda, M. A. (2010). Optimism and Its Impact on Mental and Physical Well-Being. Clinical Practice and Epidemiology in Mental Health : CP & EMH, 6, 25–29. http://doi.org/10.2174/1745017901006010025
  • González Arratia López Fuentes, N. I. (2011). Resiliencia y personalidad en niños y adolescentes. Universidad Autónoma del Estado de México.
  • Sánchez Hernández, Ó., & Méndez Carrillo, F. X. (2009). El optimismo como factor protector de la depresión infantil y adolescente. Clinica y salud, 20(3), 273-280. http://scielo.isciii.es/scielo.php?pid=S1130-52742009000300008&script=sci_arttext&tlng=en
  • Seligman, M. E. (2014). Niños optimistas. DEBOLS! LLO.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.