Børns hjerneudvikling og 5 principper, du bør kende
At kende til processen og faserne bag børns hjerneudvikling er uden tvivl ét af de bedste redskaber, vi har til rådighed, så vi kan hjælpe vores børn med at vokse og udvikle sig på en sund måde. Læs videre i dagens artikel, hvis du vil lære mere om børns hjerneudvikling.
Vi må ikke glemme, at den psykologiske og emotionelle modning af små børn også afhænger af aspekter, der handler om meget mere end ernæring og den daglige pleje, som vi giver sammen med uendelig kærlighed.
Lad os indrømme det: det er ikke os alle sammen, der er guruer i neurovidenskab i barndommen, og der går ikke en dag, uden at vi har tvivl i dette område. Vi tænker tit: gør vi det rigtigt? Skal vi begynde på tidlig stimulering med vores babyer?
Disse spørgsmål er ganske normale, og af denne grund foreslår vi, at du lærer lidt mere om børns hjerneudvikling gennem de 5 principper, som vi fortæller om nedenfor.
Vi kan forsikre dig om, at der er intet lige så fascinerende, som at dykke ned i det perfekte og sofistikerede organ, der er hjernen. I barndommen har den en fantastisk plasticitet og potentiale.
“Den vigtigste tid i livet er ikke universitetet, men tiden fra fødslen til 6-årsalderen.”
-Maria Montessori-
Som forældre har vi evnen til at fremme børns hjerneudvikling, så vi kan gøre de små meget gladere.
1. 50% af intelligensen afgøres af generne
Mange forældre ønsker at have kloge børn. Det skyldes ofte, at vi forbinder intelligens med personlig succes, uden virkelig at vide, at der er andre faktorer, der er mere fundamentale for succes, såsom lykke.
- Alt dette fører os til en række refleksioner: vores baby kommer med en række egenskaber/træk. Én af disse egenskaber er intelligens, hvilket afgøres 50% af gener. En anden er personlighed såsom indadvendthed/udadvendthed.
- Men disse egenskaber afgør ikke 100%, hvordan din baby vil være i fremtiden. Måden, du opdrager ham på, måden, han vokser op på, og hans læringsmuligheder vil afgøre den anden halvdel.
Derfor må du ikke glemme et vigtigt aspekt: følelsesmæssig intelligens.
2. Børns hjerneudvikling sker “indefra og ud”
Hvad mener vi, når vi siger, at børns hjerneudvikling sker “indefra og ud”?
- Hjernens basale arkitektur udvikler sig gennem en kontinuerlig proces, der starter ved fødslen og fortsætter ind i voksenlivet.
- Men som Maria Montessori sagde, så er der få faser, der er lige så vigtige som hjerneudviklingen, der opstår mellem 0 og 6-årsalderen. Men der er noget andet, vi gerne vil pointere: den vigtigste fase foregår fra 0 til 3-årsalderen.
- Det er i løbet af denne periode, at hjernen oplever kæmpe ændringer. En vækst, der går fra den inderste del af hjernen til den yderste del.
- Den indre struktur er forbundet med den følelsesmæssige verden. Senere, med hurtig vækst, bliver forbindelserne raffineret og specialiseret for at blive mere effektive.
- Således er de sidste faser af børns hjerneudvikling placeret i hjernebarken, hvor den mest raffinerede proces foregår, hvilket er beslutningstagning, analysering, koncentration og mere.
3. Stress påvirker børns hjerneudvikling
Neurologer advarer os om noget, som mødre og fædre uden tvivl allerede ved: kontinuerlig stress gennem den tidlige barndom, hvad enten det skyldes fattigdom, misbrug, mangel på tilknytning eller selv grundet mors depression, har en alvorlig påvirkning på børns hjerneudvikling.
Det vides faktisk, at børn, der har lidt en form for traume, har en meget mindre hippocampus. Denne hjernestruktur er forbundet til hukommelsen og den følelsesmæssige verden.
4. Det 3. år – det magiske år
Vidste du, at en treårigs hjerne er dobbelt så aktiv som en voksens? Dette er en sensitiv tid, et øjeblik, der aldrig kommer tilbage, og hvor vores børn har det maksimale potentiale til at lære.
Men hvordan kan vi udnytte denne fase? Her er nogle basale ting, du skal huske på:
- Udvikling af sanserne: dit barn skal interagere med omgivelserne gennem berøring ved at gå barfodet rundt, udforske verdens farver og lyde, mærke forskellige teksturer osv.
- Udvikling af de sproglige færdigheder: læs højt, hjælp dit barn med at lære sange, osv.
- Udvikling af de motoriske færdigheder: få dit barn til at øve sig på sine finmotoriske færdigheder, der er forbundet med hænderne, især hånd-øje-koordination, når du kan. Forsøg også at opfordre til fri bevægelse, så dit barn kan øve sig i at gå og bevæge sig sikkert rundt.
- Udvikling af den emotionelle og sociale koefficient: treårsalderen er den alder, der er bedst egnet til at arbejde på den følelsesmæssige intelligens samt vigtige aspekter såsom empati eller anerkendelse af følelser.
5. Kærlighed er nøglen til børns hjerneudvikling
Kærlighed er en motor, der får verden til at dreje rundt, og frøet, der får vores børn til at vokse ved at føle sig beskyttede, værdsatte, velplejede osv.
Kærlighed og sikker tilknytning letter eksempelvis den optimale udvikling af hippocampus.
Afslutningsvis er vi mere end overbeviste om, at uden at være en anerkendt specialist i børneneurologi, så kan du straks anvende disse anbefalinger med dine børn.
Som mødre og fædre ved vi ofte instinktivt, hvad der er bedst for vores børn…
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Blanco Paredes, H. (2017). Neuropsicología Infantil. Boletín Científico de La Escuela Superior de Atotonilco de Tula. https://repository.uaeh.edu.mx/revistas/index.php/atotonilco/article/view/2409
- Ostrosky, F. (2011). Desarrollo del sistema nervioso. Neurociencias.
- Rosselli, M., Matute, E., & Ardila, A. (2010). Neuropsicología del desarrollo infantil. Editorial El Manual Moderno.
- Rosselli, M. (2002). Maduración cerebral y desarrollo cognoscitivo. Revista Latinoamericana de Ciencias Sociales, Niñez y Juventud.