De negative effekter ved skærmtid for børn

23 juni, 2020
Bruger dine børn altid gadgets? Elektronisk udstyr kan påvirke børns syn. I denne artikel, kan du udforske de negative effekter ved skærmtid for børn. 

Mængden af tid, som børn bruger på at kigge på skærme, er bekymrende. Børn virker ikke til at blive trætte af at se fjernsyn eller spille på en iPad. Denne besættelse af gadgets er en årsag til bekymring, men den øjeblikkelige bekymring er de ugunstige effekter, som skærmtid har for børn og deres syn. 

Børn bruger apparater til at spille spil, chatte, bruge internettet eller se film. Denne aktivitet er, som regel, så interessant for dem, at de ikke adspreder deres opmærksomhed fra skærmen.

Effekter af for meget skærmtid for børn

De er heller ikke opmærksomme på ting, såsom kropsholdning, afstand til skærmen og skærmens lysstyrke, hvilket kan påvirke deres syn og helbred negativt. For meget skærmtid skaber ubehag. Problemer, såsom tørre øjne og øjenirritationer, kan manifestere sig, og de kan få svært ved at koncentrere sig i noget tid efter at have brugt lang tid på at se på en skærm.

Det kan også forårsage smerter i nakken og ryggen, hvis de bruger for meget tid i samme stilling. Hvis du har svært ved at håndtere tiden foran skærmen, kan du nok forestille dig, hvad der kan ske med dine børns øjne. Digitale apparater er blevet en uerstattelig del af vores liv. Du ønsker måske ikke, at de skal forsvinde helt, fordi det er umuligt. Dog, kan du minimere deres indflydelse på dine børn.

børn der kigger på tablet

Flere konsekvenser og effekter ved for meget skærmtid for børn

Det første skridt er at forstå, hvad du står overfor. Børn bruger gennemsnitligt omkring 8 timer om dagen på at kigge på elektroniske skærme. Brugen af gadgets blandt børn øges med alderen. Selvom eksperter ikke er sikre på dette faktum endnu, så har børn, der bruger for meget tid foran en skærm, en øget risiko for problemer med synet på lang sigt. 

Foruden fjernsyn og videospil, er de fleste apparater kommet på markedet i løbet af de sidste to årtier. Selvom man kan se de umiddelbare effekter på børn, er de langvarige effekter stadig ukendte.

Det er sandsynligt at børn, der bruger for meget tid med disse apparater, udvikler midlertidig nærsynethed. Heldigvis, er denne effekt kortvarig, og øjnene kommer sig efter et par minutter, når der skiftes til en anden aktivitet. 

Effekten af at bruge meget tid på at kigge på en skærm er ikke kun begrænset til øjnene. Foruden symptomer, såsom tørre øjne, en brændende fornemmelse, dobbeltsyn og sløret syn, klager folk også over hovedpine og problemer med kropsholdningen, såsom smerter i ryggen og nakken. 

Computersyn

Læger kalder nu dette sæt symptomer for “computersyn-syndrom” eller CVS (computer vision syndrome). Når folk kigger på elektroniske skærme, blinker de mindre. Gennemsnitligt, blinker en person omkring 15 gange i minuttet.

På grund af den store opmærksomhed, som brugen af gadgets og elektroniske skærme kræver, kan denne rate falde til mindre end 5 gange i minuttet. Det er en naturlig mekanisme at blinke. Det holder øjnene fugtige, smurte og rene.

En lavere blinke-rate kan få øjnene til at blive tørre og irriterede. Dets alvor varierer i henhold til typen af aktivitet og graden af dedikation. Derfor, skaber videospil flere spændinger i øjnene, fordi man konstant er nødt til at kigge på skærmen og respondere på det, der sker. 

Stationære computere og vægmonterede fjernsyn kan gøre tingene værre, fordi de vil få dig til at kigge op. Dette får dig til at åbne øjnene mere og overeksponere overfladen på dine øjne for fordampning af tårer.

Elektroniske skærme kan skabe lyse og kontrasterende billeder, og disse billeder kan variere på et splitsekund. Desuden, reflekterer de lysklarheden af omgivende lyskilder, såsom lamper og vinduer. Derfor, er dine øjne nødt til, regelmæssigt, at respondere på skiftende lysintensiteter. 

barn der ser fjernsyn

Vær opmærksom på blåt lys og udmattede øjne på grund af gadgets

Når du kigger på en skærm, der er for mørk eller lys i forhold til det omgivende miljø, får det også dine øjne til at blive anspændt. Dine øjne er nødt til at tilpasse sig, når du skifter fra din skærm til dine omgivelser. Den hyppige udvidelse og forsnævring af dine pupiler gør dine øjne udmattede. 

De fleste moderne apparater har en LED-skærm, fordi de producerer lysere billeder og bruger mindre energi. Dog, er mængden af blåt lys, som disse skærme udsender, bekymrende.

LED-skærme udsender meget mere blåt lys end LCD-skærme. Selvom forskningen er begrænset, er der mange optikere, der mistænker, at blåt lys kan forårsage uoprettelige skader på nethinden.

Dette kan øge risikoen for makulær degenerering og grå stær. Macula er den centrale del af nethinden, og dette område er afgørende for et godt syn. Makulær degenerering kan gøre hverdagsaktiviteter, såsom at læse og køre, umuligt.

Med alderen, begynder linserne i øjnene at blive gule. For voksne, betyder dette et begrænset naturligt forsvar mod blåt lys. Dog, er børn også sårbare.

Blåt lys kan også interferere med det biologiske ur og påvirke søvnen. Det er afgørende at beskytte børn fra de ugunstige påvirkninger ved at bruge tid foran en skærm. Hvis dine børn klager over en brændende fornemmelse i øjnene, så er det måske en god idé at undersøge, hvor meget tid, de bruger foran en skærm.