Socialisering i barndommen: Derfor er det vigtigt

Socialisering i barndommen er yderst vigtigt. Vi fortæller dig mere om det i denne artikel.

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Skrevet af Elena Sanz Martín

Sidste ændring: 21 december, 2022

Mennesker er sociale væsener. Vi bruger hele livet på at interagere med andre og integrere os i samfundet. Vores sociale relationer hjælper med at beskytte os mod stress, og det fører til et forbedret mentalt og fysisk helbred. Læs med i denne artikel for at lære mere om socialisering i barndommen.

Livet i det moderne vestlige samfund kræver, at folk fungerer i forskellige sociale systemer, hvor de skal spille forskellige og uklare roller. For at gøre dette godt kræver mennesker visse sociale evner. 

Socialisering er processen, der lader os lære og og internalisere samfundets normer, opnå evnen til at udvikle os socialt og opbygge en identitet gennem interaktioner med andre. Som du kan se, er socialisering en nøgleproces til vores udvikling som mennesker.

De forskellige faser af socialisering i barndommen

Processen ved socialisering er opdelt i to primære faser:

• Primær socialisering. Det er et individs første kontakt med deres miljø og personerne i det. I denne fase opnår børn de mest grundlæggende færdigheder, hovedsageligt gennem praksis og i efterligning af, hvad de ser og bliver lært. Det er essentielt en uformel proces, hvor det primære middel for socialisering er familie. Barnet vil lære værdier fra familien og knytte deres bånd med deres familie. I denne fase er vuggestuer, børnehaver og medierne også vigtige midler for socialisering.
• Sekundær socialisering. Det er en mere formel læringsproces, hvor personen opnår mere komplekse og abstrakte færdigheder. Skoler og andre institutioner er de primære midler. Under denne proces opdager børnene nye verdener ud over deres familie, og de begynder at forstå hierarkier.

Men hvilken rolle spiller forældre i denne proces? Hvad kan vi gøre for at tilbyde vores børn ordentlig socialisering?

Socialisering og familie

Som vi nævnte ovenfor, er familien den primære del af socialisering i barndommen, og det er også den vigtigste.

Måden, forældrene interagerer med deres børn på, vil give dem nøglerne til at opbygge deres identitet og forme deres adfærd. Ligeledes vil hver socialiseringshandling have en fremtidig effekt på barnets personlighed.

Temperamentets indflydelse på socialisering i barndommen

Temperament spiller en vigtig rolle i evnen til at socialisere i barndommen. Temperament er medfødt og manifesterer sig fra de første øjeblikke af en babys liv.

Nogle børn er aktive, frygtløse, mere lydhør over for deres omgivelser, og de er ikke bange for at udforske. Men så er der andre børn, der er stille, rolige og forsigtige. De har en tendens til at klæbe sig til deres tilknytningsfigurer og er ikke naturligt tilbøjelige til at udforske deres omgivelser.

Dette er et kæmpe problem, da uhæmmede børn ifølge Buck (1991) ofte skaber mere socialt berigende omgivelser grundet deres væremåde og reaktioner. Personerne omkring dem har det med at stimulere dem mere og give dem mere opmærksomhed.

I mellemtiden kan hæmmede børn skabe omgivelser uden stimuli, så de derved går glip af mange muligheder for at socialisere og lære reglerne, der styrer socialisering.

Derfor bør du uanset dit barns temperament sørge for, at du giver dem et stimulerende og berigende miljø fuld af muligheder for at udvikle deres sociale færdigheder og interagere med deres omgivelser uden frygt.

Opdragelsesstil

Et andet aspekt, der er yderst vigtigt, er opdragelsesstilen, som forældrene benytter, da det giver børnene grundlæggende retningslinjer for, hvordan de skal se verden, og hvordan de skal relatere til den.

Børn har brug for demokratiske og selvsikre forældre, der lytter til deres følelser og lærer dem at kontrollere dem, mens de opfordres til at udforske og træffe beslutninger på egen hånd. Forældre bør også sætte ensartede og rimelige grænser.

Børn har ultimativt behov for forældre, der kan overbevise dem om, at verden er et positivt og sikkert sted, og at de er i stand til at udvikle sig i den.