Hvornår bør man opsøge en børnepsykolog?

At søge professionel hjælp betyder ikke, at du er en dårlig forælder. Det behøver heller ikke betyde, at du har gjort noget forkert.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz Martín.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Selvom det kan skabe noget modvilje at skulle til en børnepsykolog, er det nogle gange nødvendigt. Hvis der er en situation, følelse eller adfærd, der påvirker dit barns liv og glæde, så søg hjælp.

Forældreskab kommer ikke med en instruktionsmanual. Selvom vi forsøger at gøre vores bedste, kan vi nogle gange føle os overvældede og have brug for at bede om hjælp. At tage til en børnepsykolog kan skabe tvivl og frygt. Dog, er det den rigtige beslutning i mange tilfælde.

Hvad er normalt?

På et tidspunkt, undrer næsten alle forældre sig over, om deres barns adfærd er normal og midlertidig, eller om de bør bekymre sig. Bare rolig. Det er vigtigt at vide, at børn går igennem forskellige stadier med karakteristike former for adfærd, når de går igennem deres udviklingsproces. Det hjælper dem med at udvikle sig som mennesker.

For eksempel, når børn er to år gamle, går de ind i et stadie med negativitet og raserianfald. Det er helt normalt. Ligelgedes, er at det almindeligt at børn, op til syvårsalderen, har svært ved at forblive fokuserede eller regulere deres adfærd, hvis de er spændte.

Derfor, kan visse former for adfærd eller frygte være stemme helt overrens med en vis alder og stoppe igen, som barnet vokser. På den anden side, spiller barnets personlighed også en afgørende rolle. Et introvert barn vil nyde at være alene, mens et mere rastløst barn vil kræve ekstra ekstern stimuli.

Før vi kategoriserer en adfærd som problematisk, skal vi finde ud af, om det er en del af det udviklingsstadie, som vores børn går igennem, eller om det er en del af deres personlighed.

Nogle gange, er det også muligt at fokusset for interventionen faktisk er forældrene og ikke barnet. Vi kan, som forældre, være for krævende eller overbeskyttende over for barnet. Det kan gøre, at vi har en urealistisk opfattelse af barndommen. Hvis det opstår, kan en psykologisk intervention, dedikeret til at orientere forældrene, løse situationen.

Hvornår bør du tage til en børnepsykolog?

Uheldigvis, er der stadig nogle tabuer i henhold til beslutningen om at tage til en børnepsykolog. Nogle forældre tror måske, at det ikke rigtig er nødvendigt. De kan også se på det som et tegn på svaghed.

At søge professionel hjælp betyder ikke, at du er en dårlig forælder. Det behøver heller ikke betyde, at du har gjort noget forkert. Modsat, viser det kun, at du ønsker at bidrage med den bedste uddannelse og barndom for dine børn.

Der er nogle situationer, der, med sikkerhed, kan blive rettet til over tid. Når der sker en ændring i børns liv, såsom en skilsmisse eller en overflytning til en anden skole, kan det blot kræve tid at tilpasse sig den nye situation. Dog, er det vigtigt at være opmærksom, i tilfælde af, at denne tilpasning ikke forekommer. 

Ligeledes, hvis vi mener, at det er nødvendigt, kan det være hensigtsmæssigt at tage til en børnepsykolog for at hjælpe barnet med at komme igennem dette stadie. Nogle gange, er forebyggelse den bedste medicin. Det, at have støtte, kan forhindre omstændigheder i at påvirke dit barn på en negativ måde eller overvælde ham eller hende.

På den anden side, skal vi have i tankerne, at der er situationer, hvor det er bedst at handle så hurtigt som muligt. Ellers, kan symptomerne blive værre eller kroniske. Barnet vil derved gå glip af en del af sin barndom, så længe vi ikke bidrager med en løsning på situationen.

Hovedpunkter at have i tankerne

De hovedsaglige parametre, vi bør være opmærksomme på, når vi skal beslutte, hvorvidt vi bør tage til en børnepsykolog eller ej, er følgende:

• Adfærd, der ikke er normal. Det kan være, at vores barn udviser en meget anderledes adfærd fra resten af børnene i hans eller hendes alder. Det kan også, at adfærden radikalt ændrer sig fra den ene dag til den anden. Det er derfor, det er vigtigt at kende vores børns udviklingsstadier og deres personlighed.
• Tid. Hvis den unormale adfærd eller humør varer ved i adskillige måneder, bør vi begynde at overveje at tage til en professionel. Det kan betyde, at barnet ikke er i stand til at håndtere situationer selv og har brug for hjælp.
• Indflydelse på deres daglige liv. Hvis en adfærd, frygt eller emotionel tilstand signifikant påvirker barnets daglige liv og velvære, så søg hjælp. Selv, hvis det ikke har stået på i lang tid. Du behøver ikke vente, hvis den forekommende effekt er signifikant.
• Fysiske symptomer uden medicinsk forklaring. Hvis barnet begynder at have hyppig hovedpine, ondt i maven eller hudproblemer, uden medicinsk forklaring, kan det være en somatisering af følelsesmæssige problemer.