Mit barn er bange for at sove udenfor hjemmet
Det er meget almindeligt at små børn er bange for at sove udenfor hjemmet. Denne frygt begynder omkring toårsalderen og kan vare indtil børn er seks eller otte – ligesom frygt for mørke eller at være adskilt fra deres forældre, hvilket også er meget almindelige frygte.
Det er et stadie, hvor børn er meget tilknyttede til deres forældre og konstant søger den sikkerhed, de kun kan få fra dem eller tætte familiemedlemmer. Det er derfor, det er skræmmende at sove væk fra hjemmet.
Børn er meget vant til deres vaner og miljø. De er vant til at sove på deres eget værelse, med de samme sengerutiner. Som et resultat kan du opleve modstand, når du ændrer i dit barns rutiner, og dit barn er nødt til at sove et andet sted, der ikke er hans eller hendes eget hjem.
Når børn bliver forberedte på eventyret med at sove udenfor hjemmet, kan de opdage en ny måde at relatere til andre børn på, da de begynder at dele lege og opleveler. Ydermere kan denne oplevelse styrke deres selvværd.
Hvad kan du gøre, hvis dit barn er bange for at sove udenfor hjemmet?
For at gøre det til et sjovt eventyr for børn at sove udenfor hjemmet, skal man, først og fremmest, få dem til at udtrykke deres frygte og stille spørgsmål. Besvar hvert af dem roligt.
Du skal sikre dig, at dit barn er opmærksomme på alle de ting, han eller hun kan gøre på egen hånd. Prøv at gøre begejstringen større end frygten for at sove væk fra hjemmet. Husk på at fokusere på dit barns yndlingsaktiviteter.
Det er vigtigt at have nem kommunikation med dit barn. Lad være med at tro at problemet blot vil løse sig af sig selv. Tag kontrol over situationen og hjælp dit barn med at blive klar til at sove væk fra hjemmet.
Du skal ikke lade dit barn undgå situationen. Forbliv fast og lad ikke ham eller hende overbevise dig. Vær tålmodig. Lad være med at presse dit barn. Ellers vil du blot skabe mere modstand.
Undgå at skælde dit barn ud. Hvis du fortæller dit barn, at alt vil blive okay, vil det få ham eller hende til at miste sin tillid til din mening. Du skal heller ikke fortælle dit barn præcis, hvad han eller hun skal gøre. Bed dit barn om at lave en plan for at få nye venner og lave sjove aktiviteter.
Den første nat væk fra hjemmet: hvordan skal du vejlede dine børn?
Det er en god idé at tage med dit barn hen til vennens hus, hvor han eller hun vil sove. Det vil hjælpe ham eller hende med overgangen og hans eller hendes frygt.
Tilbyd dit barn valg, så han eller hun ved, at han eller hun ikke er alene Lad ham eller hende vide, at han eller hun kan ringe til dig gennem vennens forældre, hvis han eller hun ikke har det godt eller har nogen problemer. Eller dit barn kan bruge sin egen telefon, hvis han eller hun har en.
Du bør vide, at der ikke er nogen ideel alder for børn at begynde at sove udenfor hjemmet. Børn vil beslutte selv. Dit barn vil spørge om at få lov til at sove hjemme hos en ven, men han eller hun bør kun tage afsted, hvis han eller hun er selvstændig nok derhjemme.
For at hjælpe børn med at tilbringe den første nat væk fra hjemmet og forstærke deres tilvænning, skal man sikre sig, at de føler sig sikre. Man skal hjælpe dem med at konfrontere deres frygte, så de kan overkomme dem. Det er den eneste måde, hvorpå de vil føle sig sikre og klar til at sove udenfor hjemmet.
Hvad nu, hvis de græder?
Selvom de elsker tanken om det, går det ikke altid godt at sove væk fra hjemmet. Det er vigtigt ikke at overdrive din reaktion og at kontrollere din bekymring. Hvis du ikke gør det, vil dit barn bemærke, at du er nervøs. Det vil gøre, at han eller hun føler sig mindre sikker.
Hvis dit barn ikke vil stoppe med at græde, er det et tegn på, at han eller hun ikke er klar til dette eksperiment endnu. Børn tager deres egen tid til at tilpasse sig til nye situationer. Undgå at sætte dit barn gennem noget, der vil føles traumatisk. Ellers vil han eller hun ikke komme over sin frygt for at sove udenfor hjemmet.
Det betyder, dit barn er nødt til at løsrive sig fra dig gradvist. Vent indtil dit barn spørger om at sove væk fra hjemmet, eller i det mindste ikke gør for meget modstand.
Denne oplevelse vil være gavnlig for dit barn og hjælpe ham eller hende med at udvikle autonomi og sociale relationer. Dit barn vil lære at være mere tolerant og dele, såvel som at blive en bedre holdspiller. Dette er uvurderlige værdier i deres liv og fremtid.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bastida de Miguel, Ana María (2013) Miedos, ansiedades y fobias: Diferencias, normalidad o patología; Fundación Cadah; 28 págs. http://fundacioncadah.org/j289eghfd7511986_uploads/20130110_wXO2Y3NkxjVszUYzFP1q_0.pdf
- Ruiz Sancho, Ana María, Lago Pita B. (2005) Trastornos de ansiedad en la infancia y en la adolescencia. En: AEPap ed. Curso de Actualización Pediatría 2005. Madrid: Exlibris Ediciones; p. 265-280. https://www.aepap.org/sites/default/files/ansiedad_0.pdf