Stereotypier i barndommen: Dette skal du vide

3. oktober 2019
Stereotyper i barndommen manifesterer sig ofte før 2-årsalderen, og det påvirker oftest drenge i forhold til piger.

Stereotypi er gentagende bevægelser, der manifesterer sig i barndommen. Det kan blandt andet inkludere simple bevægelser såsom kropsrystelser, hovednik og voldsomme armbevægelser. I denne artikel ser vi nærmere på stereotypier i barndommen.

Stereotypier opstår i børn, der ellers udvikler sig normalt, hvilket er årsagen til, at der ikke bør være grund til bekymring.

Det er en motorisk lidelse, der manifesterer sig i barndommen og involverer gentagende, formålsløse bevægelser. Stereotypier i barndommen manifesterer sig som regel i alderen mellem to og fem år, selvom de desværre i nogle børn kan fortsætte gennem ungdomsårene.

Stereotypier er langvarige episoder af de samme bevægelser, og de manifesterer sig oftest i drenge. De forårsager ikke hjerneskade, og deres faktiske årsag, samt grunden til, at de dukker op i nogle børn og ikke i andre, vides ikke med sikkerhed.

Generelt set er det bevægelser, som barnet kan kontrollere, og de er gentagende og har intet funktionelt formål. Stereotypier kan vare fra et par sekunder til et par timer, og det kan ske mange gange på en dag.

Denne tilstand ændrer sig som regel ikke gennem barnets udvikling, og den kan forbedre sig uden behandling, i takt med at barnet vokser. De opstår oftest under køreture, ellers mens barnet spiser eller ser fjernsyn.

Symptomer på stereotypier i barndommen

Barn balancerer blyant på næsen

Det er en bevægelse, positur eller et gentagende udtryk. Det er som regel simple bevægelser såsom gyngende kropsbevægelser eller mere komplekse bevægelser som selv-kærtegn eller krydsning af benene. Stereotypisk adfærd kan være yderst usædvanligt.

Disse gentagende, formålsløse bevægelser er almindelige i små børn, og de indikerer ikke alvorlige bevægelseslidelser. Men komplekse, stereotypiske bevægelser er langt mindre almindeligt og opstår kun i 3-4% af børn.

Derfor varierer disse gentagende bevægelser meget, og de manifesterer sig på forskellige måder i hvert barn. Kedsomhed, stress, spænding eller udmattelse kan øge de gentagende bevægelser. Nogle børn kan måske stoppe deres bevægelser, hvis opmærksomheden rettes mod dem, eller hvis de er distraherede. Andre kan simpelthen ikke kontrollere dem.

Børn med autisme oplever ofte stereotypier. Derudover diagnosticeres motoriske stereotypier oftest i personer med intellektuelle handicap og neuro-udviklingsforstyrrelser. Men det kan også opstå i børn, der ellers udvikler sig normalt.

Sådan bekæmper man stereotypier i barndommen

Disse bevægelser opstår som regel første gang i livets tre første år. Selvom årsagen til stereotypier er ukendt, er der flere faktorer, der er blevet forbundet med udviklingen af denne tilstand. Visse former for medicin kan generere disse bevægelser, og de forsvinder som regel, når behandlingen stoppes.

Der gives generelt ikke medicin til børn med mindre alvorlige former for stereotype bevægelseslidelser, da bivirkningerne ofte er større end fordelene. Tidlig diagnose og behandling kan give bedre resultater.

Konklusion

Barn med stereotypi

Som du kan se, kan motoriske stereotypier påvirke små børn og være vedvarende indtil ungdommen. Men de kan behandles med adfærdsterapi og nogle former for medicin.

Under alle omstændigheder skal du huske på, at de fleste børn reagerer godt på selvhjælpsstrategier og kræver ikke specifikke behandlinger, da stereotypier ofte forsvinder af sig selv.

Men hvis det påvirker dit barns præstation i skolen, forholdene med venner eller hverdagslivet, vil det være nødvendigt at ty til behandling for at bekæmpe det.

  • Mahone, E. M., Bridges, D., Prahme, C., & Singer, H. S. (2004, September). Repetitive arm and hand movements (complex motor stereotypies) in children. Journal of Pediatrics. https://doi.org/10.1016/j.jpeds.2004.06.014
  • Militerni, R., Bravaccio, C., Falco, C., Fico, C., & Palermo, M. T. (2002). Repetitive behaviors in autistic disorder. European Child and Adolescent Psychiatry, 11(5), 210–218. https://doi.org/10.1007/s00787-002-0279-x
  • Mahone, E. M., Ryan, M., Ferenc, L., Morris-Berry, C., & Singer, H. S. (2014). Neuropsychological function in children with primary complex motor stereotypies. Developmental Medicine and Child Neurology, 56(10), 1001–1008. https://doi.org/10.1111/dmcn.12480
  • Muthugovindan, D., & Singer, H. (2009, April). Motor stereotypy disorders. Current Opinion in Neurology. https://doi.org/10.1097/WCO.0b013e328326f6c8