Vold i hjemmet: Sådan påvirker det børn
I denne artikel fortæller vi dig mere om den effekt, som vold i hjemmet har på børn. Det er et meget ægte og meget alvorligt problem.
Når der er vold eller mishandling i hjemmet – hvad enten det er mellem forældre eller børn – så kan børns følelsesmæssige sundhed blive alvorligt påvirket.
Hvordan påvirker vold i hjemmet børn?
Vold i hjemmet er en handling, der sætter børns fysiske, følelsesmæssige og psykologiske helbred i fare gennem slag og trusler.
Børn, der er vidner til vold mellem deres forældre, er også ofre, fordi de lever i et hjem, der er styret af vold. Og det er ikke kun fysisk aggression, men også følelsesmæssig og psykologisk, hvilket kan være endnu mere farligt og skadeligt.
Dette problem er noget, der påvirker flere hjem, end mange måske kan forestille sig. I de fleste tilfælde er det faren, der slår moren, og sommetider “blander” børnene sig for at beskytte hende.
Men denne type vold skelner ikke mellem kønnene, alderen eller sociale forhold.
Effekten af vold i hjemmet på børn er stor, og den er meget svær at gøre om. Den første grund til dette er, at det påvirker den evolutionære udvikling på både kortere og længere sigt.
Det kan endda forårsage tilbagegang i deres læringsproces. Disse tilbageslag er blandt andet grunden til, at nogen børn tisser i sengen, ikke taler eller ikke kan koncentrere sig i skolen.
Sådan identificerer man konsekvenserne af vold
Lærere, familiemedlemmer eller venner kan genkende, når der er noget galt i hjemmet på grund af børnenes attitude eller adfærd.
Der er også andre tegn såsom: søvnløshed, ufrivillig vandladning, manglende appetit, angst, stress, depression, mareridt og aggression.
Det er meget sandsynligt, at børn vil efterligne det, de ser hver dag, og når der opstår et problem med en klassekammerat, vil de måske løse problemet ved at slå er råbe.
Hvorfor? Fordi de ser det som den rette ting at gøre, for det er det, de ser hver dag i hjemmet.
Børn, der lever i et hjem, hvor der opstår vold hver dag, er mere sårbare over for traumer og følelsesmæssige eller psykologiske problemer i forhold til dem, som lever i et fredeligt hjem.
Børn er de “usynlige ofre” for vold i hjemmet
Små børn indarbejder alt, de ser, hører og føler omkring dem i deres liv. Det er ikke nødvendigt for forældre at slå dem eller råbe af dem, før end at de bliver ofre for det, der foregår. Selv når volden er mellem forældrene, er det børnene, der lider.
Disse børn ophober deres intense og forpinte følelser indeni, og dette kan plage dem i mange, mange år, hvis det ikke bliver behandlet i tide. Sådan påvirker vold i hjemmet børn:
1. Op til 3-årsalderen
De har udviklingsproblemer, de spiser ikke nok, de skriger, og de bliver hurtigt irriteret. Derudover oplever de stress, angst, tristhed, gråd og isolering.
2. Mellem 3 og 7 år
De har skyldfølelse omkring situationen, hvilket får dem til at opføre sig anderledes end normalt.
Der kan være tilbagegang i deres vaner. For eksempel begynder de at sutte på tommelfinger eller tisse i sengen, men de kan også miste evnen til at tale. Ligeledes kan de blive aggressive, rebelske, destruktive, fjendtlige og trodsige.
3. Mellem 7 og 13 år
I denne fase bliver deres lave selvværd tydeligt, hvilket deres “had” for den voldelige person også bliver.
Barnet er måske også irritabel, og han eller hun kan begynde at slå og råbe af sine mindre søskende. Børn føler skam over, hvad de er vidne til derhjemme, så når de bliver spurgt, benægter de det hele.
4. Vold i hjemmet: Mellem 13 og 18 år
I ungdomsårene er den primære eftervirkning forbundet med deres følelser og dannelsen af deres personlighed. De kan udvikle kriminel adfærd – såsom at stjæle eller udøve vold i gaderne – og de kan også begynde at tage stoffer eller drikke alkohol i store mængder.
Som du kan se, påvirker vold i hjemmet børn meget voldsomt. Denne forfærdelige situation kan ændre måden, de løser problemer på og relaterer til dem omkring sig resten af deres liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Patró. (2005). Víctimas de violencia familiar: Consecuencias psicológicas en hijos de mujeres maltratadas. Anales de Psicología. https://revistas.um.es/analesps/article/view/27071
- Sala Musach, I., Hernandez Alonso, A. R., Ros Guitart, R., Lorenz Castañe, G., & Parellada Esquius, N. (2010). Violencia doméstica: Preguntar para detectar. Atencion Primaria. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0212656709002984
- Amar Amar, J. J., Kotliarenko, M. A., & Abello Llanos, R. (2010). Factores psicosociales asociados con la resiliencia en niños colombianos víctimas de violencia intrafamiliar. Investigación & desarrollo, 11(1). http://rcientificas.uninorte.edu.co/index.php/investigacion/article/viewFile/1134/710
- Amar Amar, J., & Berdugo de Gómez, M. (2011). Vínculos de apego en niños víctimas de la violencia intrafamiliar. Psicología desde el Caribe, 1-22. http://rcientificas.uninorte.edu.co/index.php/psicologia/article/view/2076
- Muñiz Ferrer, M. C., Jiménez García, Y., Ferrer Marrero, D., González Pérez, J., & Rondón García, I. (1996). Sobre la percepción de la violencia intrafamiliar por los niños. Revista Cubana de Medicina General Integral, 12(2), 126-131. http://scielo.sld.cu/scielo.php?pid=S0864-21251996000200003&script=sci_arttext&tlng=pt
- Almenares Aleaga, M., Louro Bernal, I., & Ortiz Gómez, M. T. (1999). Comportamiento de la violencia intrafamiliar. Revista cubana de Medicina general Integral, 15, 285-292. http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0864-21251999000300011