Forældremyndighed: Aftaler mellem skilte forældre

Når forældre beslutter sig for at blive skilt, er begge parter som regel bekymrede for, hvor meget tid de vil kunne bruge sammen med deres børn. Dette problem kan skabe meget tvivl, så derfor gennemgår vi de forskellige aftaler, som skilte forældre kan lave.
 

I denne artikel skal vi se nærmere på forældremyndighed, og vi skal se på, hvad det er for nogle aftaler, forældre kan indgå, så begge parter får lov til at se deres børn.

Når forældre bliver separeret eller skilt, har det en uundgåelig effekt på deres børn. For at undgå for meget ubehag for børnene er det vigtigt at etablere aftaler angående forældremyndigheden.

Når man går igennem en skilsmisse, skal man tænke over, hvor meget tid man vil kunne tilbringe med sine børn. Det kan virke som en vanskelig opgave at finde ud af, hvordan man aftaler forældremyndigheden. 

Men det er vigtigt, at begge forældre føler sig tilpas med de nye aftaler. Nedenfor fortæller vi dig alt, du skal vide.

Forældremyndighed: Hvilke aftaler kan skilte forældre indgå?

1. Eneforældremyndighed

Den første type forældremyndighed, der eksisterer blandt skilte forældre, er eneforældremyndighed. I dette tilfælde er det kun én forælder, der har ret til at bo med barnet og være ansvarlig for barnet.

Denne form for forældremyndighed opstår som regel, når en af forældrene ikke er i stand til at tage vare på sine børn. Det er også tilfældet i de sager, hvor upassende adfærd har fundet sted.

Dreng er trist, fordi hans forældre skal skilles

Men forælderen uden forældremyndighed har som regel stadig besøgsrettigheder. Hvis en dommer afgør, at der kan være risici involveret for barnet, kan det kræves, at disse besøg skal være under opsyn.

2.  Delt forældremyndighed

Delt forældremyndighed vil sige, at begge forældre har både fysisk og juridisk myndighed over barnet. For at forældre kan opnå delt forældremyndighed skal de begge være enige om, hvornår barnet skal være hos den enkelte forælder. 

Der er flere faktorer, som spiller ind, for at denne form for aftale kan være en mulighed. Forældrene skal for eksempel bo relativt tæt på hinanden, og de skal begge to være i stand til at tage sig af barnet eller børnene.

Når forældrene deler myndigheden over barnet, har de begge de samme rettigheder. Det vil sige, at begge parter har lige meget at skulle have sagt, hvad angår beslutninger, som vedrører skole, opdragelse mv.

Samtidig deler de ansvarsområderne på lige vilkår, og de tilbringer lige meget tid med børnene. Tiden kan fordeles ugentligt, månedligt mv.

3. Fordelt myndighed over børnene

Hvis forældrene har mere end ét barn, kan denne form for forældremyndighed anvendes. Her kan forældrene aftale, at et af børnene bor hos moren, mens det andet barn bor hos faren.

 

Denne form for aftale er meget usædvanlig, men der er forskellige ting, der kan få forældre til at ty til denne mulighed. Det vil dog sjældent have nogen positiv effekt at skille søskende ad på denne måde.

Hvad er de afgørende faktorer i disse sager?

Det er uden tvivl barnets velvære, der er den vigtigste faktor, når det kommer til disse aftaler. En dommer tager mange forskellige ting i betragtning, når det skal afgøres, hvad der er bedst for barnet. Disse ting inkluderer:

  • Barnets alder.
  • Barnets behov.
  • Hver forælders økonomiske muligheder for at imødekomme barnets behov.
  • Forholdet mellem børnene og hver forælder samt andre familiemedlemmer.
Forældre er uenig om forældremyndigheden over deres datter

  • Opretholdelse af stabilitet i barnets liv.
  • Forældrenes og børnenes fysiske og mentale helbred.
  • Forældrenes ledige tid til børnene.
  • Hver forælders livsstil. Dommeren vil overveje, hvordan forældrenes livsstil kan påvirke børnene.

Det er vigtigt at huske på, at mange forældre formår at indgå aftaler, uden at det er nødvendigt at gå rettens vej. Men hvis forældrene ikke kan blive enige, er det en dommer, der er nødt til at afgøre, hvad der er bedst for barnet eller børnene. En familieadvokat vil også være i stand til at hjælpe forældre med at indgå den bedst mulige aftale.