Tal aldrig dårligt om dine børns far
En skilsmisse er ikke det eneste tidspunkt, hvor en forælder måske taler dårligt om den anden. Faktisk kan det også ske, hvis den ene forælder ikke er en del af barnets liv, eller selv hvis parret stadig er sammen. Men hvis du taler dårligt om dine børns far, kan det faktisk skade dem. Derfor er det noget, du for alt i verden skal undgå.
Hvis du føler, at din partner forråder dig, er det normalt at føle et ukontrollerbart ønske om at udtrykke din vrede. Men du må ikke gøre dine børn til en del af det. Din prioritet bør altid være at beskytte dem og holde dem sunde og glade.
Elsk og bliv elsket
For børn er familien midtpunktet i deres liv. Mor og far er deres rollemodeller og deres sikkerhedsnet. Gennem den kærlighed og tillid, de giver, former de deres personlighed og åbner dem op for verdenen.
Børn skal kunne elske uden at føle sig skyldige. Derudover har de brug for at blive elsket ubetinget af deres forældre, så de kan udvikle sig på et følelsesmæssigt plan. Familien er deres trygge og glade sted, som giver dem selvsikkerhed, og som tilskynder dem til at udforske nye steder.
Det er et stabilt sted, hvor man kan genoplade batterierne og plante faste rødder, der lader dem vokse op uden frygt. Familie er så vigtigt, at vi er nødt til at gøre alt i vores magt for at gøre den harmonisk og glad.
Lad dine børn elske deres far – også hvis du ikke elsker ham mere
Omstændighederne er ikke altid perfekte. Måske var deres far aldrig en del af billedet, eller måske er I blevet skilt. Hvis I stadig er sammen, kan der dukke konflikter og skænderier op, der kan påvirke jeres forhold.
Alle disse omstændigheder er en del af livet. Som voksne skal vi stå ansigt til ansigt med dem på den bedst mulige måde. Det er dog åbenlyst, at dette aldrig må påvirke dine børns trivsel. Men det kan have forskellige indvirkninger afhængigt af, hvordan de voksne omkring dem opfører sig.
Måske har dine børns far (eller mor) ikke haft den bedste adfærd, eller også har han måske såret eller forrådt dig. Måske har du også selv begået fejl som forælder. Det er helt normalt, at dette gør dig vred og irriteret.
Men du skal gennemgå din egen følelsesmæssige proces for at være i stand til at tilgive. Din førsteprioritet skal uden tvivl være at beskytte dine børn. Dette inkluderer også at beskytte farens vision og det bånd, han har med sine børn. Børn har brug for at elske deres far og at føle sig elsket af ham. De har lige så meget brug for dette, som de har brug for det fra dig.
Hvad sker der, når du taler dårligt om dine børns far?
Når du taler dårligt om dine børns far, stjæler du en fundamental del af deres udvikling. Når du fortæller dem, at deres far er forsvundet, fordi han er ligeglad, og fordi han ikke gider tilbringe tid med dem, forstår børn ikke, at det ikke er deres skyld. De tror, det er deres skyld. Dine børn vil begynde at føle, at de ikke er nok, at de ikke betyder noget, og at de ikke fortjener kærlighed.
Når du siger: “Du er ligesom din far” eller “Din far er et dårligt menneske, uansvarlig og egoistisk”, sætter du dem i en meget vanskelig position. De vil føle sig tvunget til at vælge side, og de vil føle sig skyldige for at elske deres far. Faktisk vil de føle et stort tomrum i deres lille verden. De vil ikke længere føle stabilitet og harmoni, men had og forvirring.
Du føler måske, at dine børn har brug for at vide, hvordan deres far er, og at du ikke må lyve over for dem. Derfor tror du, at de har ret til at kende sandheden. Men virkeligheden er, at de har ret til at være børn. De har ret til at føle sig elsket og trygge. De skal ikke udsættes for situationer, der ikke er for børn. Når de vokser op, vil de vide, forstå og anerkende, det, de gennemgik, fra et andet perspektiv. På nuværende tidspunkt skal du blot lade dem vokse op i sunde og trygge og rammer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Sánchez-Queija, I., & Oliva, A. (2003). Vínculos de apego con los padres y relaciones con los iguales durante la adolescencia. Revista de Psicología Social, 18(1), 71-86.
- Nuñez Mederos, C. S., Pérez Cernuda, C., & Castro Peraza, M. (2017). Consecuencias del divorcio-separación en niños de edad escolar y actitudes asumidas por los padres. Revista Cubana de Medicina General Integral, 33(3), 296-309.
