Sådan handler du, når dit barn føler sig ubrugelig

Det er ikke befordrende for udviklingen af børns selvværd at være overdrevent beskyttende over for dem. Lær, hvordan du skal forholde dig, når dit barn fortæller dig, at de er ubrugelige.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fátima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 09 august, 2023

“Jeg kan ikke gøre noget rigtigt”, “Jeg er dårlig til alting”, “Jeg er sådan en taber”. Mange af disse sætninger er en del af nogle børns dagligdag. I disse tilfælde er der tale om selvværdsproblemer eller et udtryk for noget større. Lad os se, hvad du kan gøre, hvis dit barn føler sig ubrugelig.

Sådan skal du handle, når dit barn føler sig ubrugelig

Når dit barn fortæller dig, at han/hun er ubrugelig, får det sandsynligvis nogle alarmklokker til at ringe. Det første, vi antager, er, at barnet ikke har det godt. Eller at der er noget galt med ham eller hende. Men før du bekymrer dig, er det vigtigt at tage hånd om det fra starten. Lad os se på, hvordan vi kan gribe problemet an.

Lyt, stil spørgsmål, og lad være med at lave antagelser

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvilke tanker barnet har, hvorfor han/hun mener, at han/hun er ubrugelig, og hvor den tanke kommer fra. Søg også at finde ud af, om det er en generel tanke, eller om barnet henviser til et bestemt aspekt.

At blive drillet i skolen for ikke at have gode fodboldfærdigheder er f.eks. én ting. Men det er en helt anden sag, at dit barn tror, at han/hun ikke er god til noget som helst. Jo mere du øver dig i at lytte proaktivt, jo mere kan du hjælpe dit barn.

Styrk barnets præstationer og acceptér hans/hendes svagheder

Det er godt at anerkende børns styrker, hvad de er gode til, og hvad de gør godt, samt de områder, hvor de udmærker sig. På den anden side er det også nødvendigt at hjælpe dem med at udvikle frustrationstolerance.

Vi har alle sammen ting, som vi ikke er gode til, men som vi kan forbedre eller lære. Samtidig skal vi også sende budskaber, hvor vi lærer børn, at det ikke er nødvendigt at være fremragende til alting, da det ville være umuligt.

Hjælp barnet med at finde beviser for, at det, han/hun siger, ikke er sandt

Det betyder ikke, at du ugyldiggør barnets følelser. Men snarere at du hjælper ham/hende med at se tingene fra et andet perspektiv.

Ved de lejligheder, hvor dit barn f.eks. fortæller dig, at det er ubrugeligt, kan du påpege, at han/hun er meget nyttig derhjemme på baggrund af sine pligter eller ansvarsområder. F.eks. når barnet hjælper med at gå med hunden, ordner sin seng eller rydder op på sit værelse.

Hjælp barnet med at finde nuancer, når dit barn føler sig ubrugelig

Det er også meget nyttigt at hjælpe dit barn med at finde nuancer. Det vil sige, at barnet ikke skal tænke i “alt eller intet” eller “altid eller aldrig”. Du kan f.eks. sige: “Måske vandt du ikke det her spil i dag, men du kan helt sikkert gøre det bedre næste gang”.

Nogle af disse idéer kan tilpasses til forskellige formater og aktiviteter som f.eks. historier, spil og dynamikker. Man bør også altid tage hensyn til barnets alder, da selvværd udvikler sig.

Pas på overbeskyttelse

Overbeskyttelse fortjener et særligt afsnit, da der er to særlige situationer: Før og efter.

• Før: Det sker ofte, at dit barn føler, at det ikke ved, hvordan det skal gøre noget, fordi omgivelserne ikke gør det nemt for det. Alt bliver gjort af barnets forældre for at beskytte og forkæle ham/hende. Der begynder dog at opstå en følelse af inkompetence.
• Bagefter: Det vil sige, at når dit barn udtrykker, hvad han/hun føler, er det ikke en god idé at antage en beskyttende holdning. Dette vil øge denne følelse af værdiløshed. Det er vigtigt at ledsage barnet og vejlede ham/hende med hensyn til, hvad han/hun kan gøre, men opmuntre barnet til at kunne føle sig nyttig på egen hånd.

Hvad skal du være opmærksom på, hvis dit barn føler sig ubrugelig?

Ud over ovenstående anbefalinger er det vigtigt at relativere situationen. Det vil sige, at det er vigtigt, at du forstår, om det er noget, der er situationsbestemt. Eller om der kan være tale om en mere kompleks og varig sag. I sidstnævnte tilfælde kan dit barn bl.a. have at gøre med angst, depression eller mobning. Nogle mulige indikatorer er følgende:

• Barnet har ikke lyst til at blive involveret i nogen aktivitet.
• Barnet har en defaitistisk holdning og tror, at han/hun ikke vil klare sig godt, før han/hun overhovedet har gjort et forsøg.
• Barnet er for krævende og perfektionistisk.
• Barnet er meget selvkritisk.

Godt selvværd er trivsel for livet

Støtte til børns selvværd er nøglen til deres følelsesmæssige udvikling. Opbygningen af selvværd er forbundet med mange elementer, ikke kun med det billede, vi har af os selv. Vi skal også tage hensyn til de erfaringer, vi har på forskellige områder, de budskaber, vi hører, og hvad vi får tilbage i vores relationer.

Derfor er det altid godt at se på os selv i forhold til andre – især når vi er forældre eller rollemodeller – for at vide, hvordan vi påvirker børnenes og andre menneskers perspektiv.

Afslutningsvis er det vigtigt at undgå at sammenligne familiemedlemmer indbyrdes. Hver person er værdifuld og er i stand til at bidrage med sine egne kvaliteter.