Selvværdsstigen for børn

Husk, at selv om du kan ledsage dine børn i udviklingen af deres selvværd, er det en proces, hvor de skal føle sig som hovedperson.

Selvværd er et komplekst begreb, der omfatter flere kategorier. Derfor kan vi tænke på det som en stige. En af de største udfordringer, som forældre står over for, er at fremme et sundt selvværd hos deres børn. Dette er et væsentligt element for at opnå trivsel og løse hverdagens problemer. Med det in mente vil vi gerne tale med dig om selvværdsstigen.

Børn med et godt selvværd føler sig værdsat, accepteret og har tillid til sig selv. Børn med dårligt selvværd har tværtimod en tendens til at føle sig mere usikre og ude af stand til at klare modgang.

Nedenstående får du værdifulde oplysninger om forskellige strategier, som du kan gennemføre for at fremme en passende udvikling hos dine børn eller elever.

Selvværdsstigen

Når vi taler om selvværd, henviser vi til det sæt af opfattelser, tanker og følelser, som en person har om sig selv. Generelt set er det, hvad man tænker og føler om sig selv. Det afspejler også graden af tilfredshed med den, man er.

Heldigvis er det ikke et isoleret og ubevægeligt begreb. Udviklingen er snarere uafbrudt og svinger over tid. Det betyder, at det er muligt at forbedre ens egen opfattelse og endda hjælpe børn med at styrke deres selvværd. Lad os se trin for trin på, hvordan man kan hjælpe de små med at kunne lide sig selv.

Det første trin er selvindsigt

Man kan jo ikke elske nogen, man ikke kender, vel? Ofte tror folk, at vi kender os selv meget bedre, end vi i virkeligheden gør. Selvkendskab indebærer, at man er bevidst om sine styrker, svagheder, evner og interesser.

Der findes forskellige strategier og aktiviteter, der kan hjælpe børn med at lære sig selv at kende. Som voksne er det vigtigt, at vi fremhæver deres evner og ikke ignorerer de vanskeligheder, vi ser hos dem.

Ingen er perfekt, og det er en stor værdi at være i stand til at erkende sine egne svagheder. Samtidig er det vigtigt at respektere børns opfattelser af sig selv og verden, også selv om de ikke stemmer overens med vores fortolkning.

At kende sine følelser samt at være bevidst om sine styrker og svagheder er en del af selvkendskabet, det første trin på selvværdsstigen.

Andet trin: Selvopfattelse

Når vi kommer endnu et trin frem på selvværdsstigen, befinder vi os med begrebet selvopfattelse. Dette henviser til de overbevisninger, man har om sig selv, som kommer til udtryk verbalt eller gennem ens adfærd.

Denne forestilling skabes ud fra den levede erfaring og det projicerede eller opfattede billede af andre. Ud fra dette perspektiv forstås det, at selvopfattelse bestemmes af både intern og ekstern information.

I modsætning til selvværd er selvopfattelse eksternaliseret gennem ord. Når et barn f.eks. siger: “Jeg er god til sport” eller “Jeg er et dårligt barn”, verbaliserer det de overbevisninger, det har om sig selv.

Tredje trin: Selvevaluering

Selvevaluering er den indre evne til at evaluere sig selv og vurdere hver enkelt af de kvaliteter eller træk i ens personlighed. For at fremme udviklingen af et sundt selvværd er det vigtigt at fremhæve denne forbindelse.

Folk undersøger hele tiden deres egen adfærd. Derfor kalibreres handlinger, præstationer og fiaskoer, og derefter gives de en vis værdi.

Vi kan ledsage børn i denne proces og styrke positive tanker om dem selv, så de føler sig værdifulde. I denne henseende er rigid opdragelse ikke det bedste alternativ.

Tværtimod vil opmuntring af empatisk og respektfuld dialog være et godt middel til at gøre børnene stolte af deres eget værd. Desuden er det vigtigt at undgå sammenligninger med søskende eller andre børn.

Fjerde trin: Selvaccept

Uden accept er der ingen chance for at opbygge et stærkt selvværd. At acceptere sig selv er ikke ensbetydende med at elske sig selv. Det henviser snarere til at indrømme, at man er, som man er, og ikke at kæmpe imod det.

Selvaccept er en færdighed, der omfatter accept af negative, positive og neutrale egenskaber. Det handler om at affinde sig med sin krop, tanker, styrker og svagheder.

Et barn, der accepterer sig selv, som det er, er mere opfindsom til at reagere på kritik, drillerier eller sårende kommentarer på en mere selvsikker måde. Så accepter dit barn, som det er, og undgå at dømme dets personlighed, smag, interesser, påklædning eller valg. Ved at acceptere dem hjælper du dem til at acceptere sig selv.

På den måde ved de, hvad de er i stand til at opnå.

Det femte trin på selvværdsstigen er selvrespekt

Selvrespekt indebærer evnen til at forsvare sine egne værdier og idealer. Det indebærer, at man tager sig af og opfylder sine behov og udtrykker sine følelser uden at såre eller bebrejde sig selv. Det handler med andre ord om at registrere sine behov og bevæge sig mod selvtilfredshed.

Et barn med selvrespekt indtager en passende holdning, når en anden person forsøger at krænke dets rettigheder eller privatliv eller såre dets selvværd.

Det vil sige, at en person, der har selvrespekt, ikke vil lade sig let foragte, fordi vedkommende vil være i stand til at stå fast på sine overbevisninger og være respektfuld over for andre. I denne henseende kan du lære dit barn at forsvare sig selv uden at ty til vold, men ved at sætte grænser på en sund måde. Det handler om at overføre selvtillid for at styrke deres identitet.

Sjette trin på selvværdsstigen: Selvværd

Det sidste trin på selvværdsstigen er integrationen af alle de foregående trin. Hvert af trinene er forbundet med de andre og indebærer en permanent bevægelse.

Som forældre kan vi ledsage hver af disse processer, så børnene kan opbygge deres identitet på grundlag af selvværd. Det er vigtigt at påpege og fejre deres resultater, men uden at ignorere deres svagheder.

Barnet er hovedpersonen

Det er vigtigt at fremme barnets autonomi og uafhængighed, så det ved, hvad det kan, og dermed styrker sin selvtillid. Det vil desuden hjælpe barnet til lettere at overvinde de problematiske situationer, som det vil komme til at stå over for i løbet af sit liv.

Husk, at selv om du kan ledsage dem i udviklingen af deres selvværd, er det en proces, hvor de skal føle sig som hovedperson.