Be' Om og Tak: Sådan lærer du dine børn at sige det

Husker dine børn at sige be’ om og tak? Mange af os tror stadig på værdien i at lære vores børn vigtigheden af gode manerer. At sige be’ om og tak reflekterer ikke kun vores samfundsmæssige værdier, men også vores emotionelle tilknytninger. Gennem disse ord viser vi andre mennesker anerkendelse.

Over de seneste år er der opstået en trend med, at vi ikke bør “tvinge” vores børn til at gøre noget som helst. Idéen er, at børnene selv skal vælge, hvornår de ønsker at deltage i en aktivitet eller sige et bestemt ord, som om at denne måde vil sikre en mere respektfuld vækstproces og modenhed.

Men vi bør ikke tage det til ekstremer. Som forældre må vi ikke glemme, at vi er de bedste personer til at opfordre vores børn til at integrere sig selv korrekt i verden.

Vi er nødt til at give dem eksempler, strategier og færdigheder, så vores børn kan knytte sig til folk omkring dem i den rette fase. For hver lektion er der et rigtigt tidspunkt, og vi er nødt til at være i stand til at genkende dette i vores barn.

Du “tvinger” ikke dit barn til at gøre noget, hvis du lærer ham eller hende at sige be’ om og tak. Vi pålægger dem ingenting. Vi hjælper dem med at opdage effekten ved at have gode manerer i vores samfund. Dette er måder at anerkende andre på, og vi er nødt til at lære dem det så hurtigt som muligt. 

Nu vil vi forklare hvorfor.

Be’ om og tak: effekten af et ord, der skal læres tidligt i livet

Når barnet er mellem 3 og 6 år gammel, går han eller hun igennem den første fase af “opvågning”, når det kommer til deres sociale og emotionelle udvikling. Det er på dette tidspunkt, at deres sprogudvikling begynder at tage form i henhold til deres oplevelse af forhold.

Børn lærer fra alt, de ser. De absorberer adfærd og reaktioner fra deres forældre. Selv ikke-verbal kommunikation (fagter, bevægelser og udtryk) bliver stærkere.

Dette er et lille skridt, der vil føre til en udviklingsproces. Når barnet begynder at anse dem omkring dem som ligestillede, vil de tilnærme sig et niveau af følelsesmæssig modenhed, der både er mere udviklet og mere kompleks.

Hvad mener vi med alt dette? Som forældre skal vi altid prøve at være den bedste mulige model for vores børns adfærd. I denne forbindelse kan et simpelt “be’ om og tak” have en enestående kraft, som vi har en tendens til at undervurdere. 

Manerer viser, at vi ikke kan få alt, vi vil have

Der er nogle børn, der opfører sig som små tyraner. De tager alt, de får, for givet, og de tror, at de har ret til at opføre sig og reagere, som de har lyst til.

• Vi kan selvfølgelig give forældrene skylden for denne type opførsel. Men vi er nødt til at forstå, at der er nogle børn, der er vanskeligere end andre. Det er en udfordring at håndtere dette, men det er også et ansvar.
• Et barns sociale og følelsesmæssige opdragelse starter i en meget tidlig alder. Børn forstår meget mere, end vi måske tror, længe før de lærer at tale.
• Vi er nødt til at arbejde på frustration. Børn kan ikke – og skal ikke – altid få, hvad de vil have. Og når de får det, skal vi lære dem at sige “tak” så tidligt som muligt.

Positive ord viser anerkendelse overfor andre

Når et barn på 3-4 år går ind i en forretning og siger “godmorgen” eller “be’ om”, så vil de altid få opmærksomhed og smil. Dette er en positiv adfærd, der giver barnet mulighed for at skabe forbindelse med andre i en tidlig alder.

• Det er sandsynligt, at dit barn muligvis ikke forstår, hvor vigtige disse udtryk er i denne alder. Men det de vil forstå, er, at når de siger det, hjælper det dem til at blive respekteret, beundret og værdsat.
• Når man siger “tak”, anerkender man de ting, som andre mennesker gør for os. Disse ting hjælper med at lægge et fundament for autentisk empati, hvilket er et hovedaspekt i et barns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Gode manerer er smittende

Det er ikke svært at lære et barn at sige be’ om og tak, og det bringer store belønninger. Hvis vores børn har lært disse gode manerer, inden de starter i skole, så vil de sandsynligvis videregive dem til deres klassekammerater. Dette er en positiv model i den samfundsmæssige deltagelse, der bygger sociale relationer.

• Igen skal vi huske på, at nogle ord er af stor betydning for os som mennesker. Et “jeg elsker dig”, et “du er vigtig for mig”, eller et simpelt “tak” er ikke bare ord. De er udtryk, der giver anledning til følelser. De er en måde, hvorpå vi kan videregive følelserne indeni os til personen foran os.
• Når vi gør disse ord til vores egne, og når vi gør dem almindelige for vores børn, betyder det, at de er mere empatiske og modne i deres tætte relationer. De vil ikke bare sige tak, de vil også forvente at blive takket.

Når dit barn gør noget for en anden, vil de forvente at få anerkendelse og respekt. De vil gerne have, at andre behandler dem med de samme gode manerer, som de selv viser til dem omkring dem. Alt dette har de lært af os. Og det vil være vigtigt i deres hverdagsliv.

Vil du lære dine børn værdien af disse ord?