Fordele og ulemper ved at være enebarn

At vokse op som enebarn

På nuværende tidspunkt, finder vi os selv midt i et meget anderledes, socialt panorama, når det kommer til familier, end vi gjorde tidligere. Fødselsrater bliver konstant lavere, og fertilitetsraten (antallet af børn per mor) ligger på omkring 1,8.

Dette afslører en stigende tendens i vores samfund, mod et fænomen, der, i fortiden, blev anset for at høre til sjældenhederne. Familier med blot et enkelt barn er ved at blive ret almindeligt. Der er mange overbevisninger associeret med børn (og voksne), der vokser op uden søskende. Men, er der noget sandhed bag disse stereotyper?

Fordele ved at vokse op som enebarn

Enebørn får, som regel, ret meget opmærksomhed fra deres forældre. Deres mødre og fædre udfører deres opgaver med eksklusiv dedikation. De behøver ikke dele deres tid eller affektion. Derfor, vil deres ene barn føle sig støttet og draget omsorg for, og, som regel, udvikler disse børn et sundt selvværd. 

Forældre med blot et enkelt barn har, som regel, flere økonomiske ressourcer til rådighed. Dette gør det muligt for deres børn at nyde en større variation af oplevelser i forskellige områder af livet.

Disse børn vokser op i en verden af voksne, der er i konstant kontakt med dem. Voksne er deres rollemodeller, og deres primære kilde til interaktion.

Førnævnte omstændigheder fører til større udvikling af kreativitet, fantasi og mental fleksibilitet. Af samme årsag, tenderer enebørn til at have en hurtigere intellektuel udvikling – både lingvistisk og kognitivt.

Ikke at have søskende betyder, at de har meget tid alene. Voksne kan, som regel, ikke bruge al deres tid på at lege. Derfor, ved disse børn, hvordan de tilpasser sig at være alene, dedikerer tid til hobbyer, lærer dem selv at kende og er mere selvstændige. Disse børn tenderer til at være mere rolige, mere introverte og mere modne.

Enebørn har ikke søskende at bebrejde, eller dele skylden med. Fra en tidlig alder, lærer de at acceptere ansvar. Dette gør dem mere effektive, både i livet og i arbejde.

Ulemper ved at vokse op som enebarn

Den negative del ved at være objektet for forældrenes dedikation er, at opmærksomheden kan være overdreven. Hvis det sker, kan børn blive forkælede og selvcentrerede.

Ydermere, kan denne overdrevne opmærksomhed føre til overbeskyttelse, hvilket kan få børn til at udvikle en genert, bange og overdrevent forsigtig personlighed.

Ikke at have nogen i sit familiemiljø til at konkurrere med, lege med og deles ligeligt med, er en udfordring, når det kommer til at udvikle visse færdigheder.

Som resultat heraf, vil børn, der vokser op uden søskende, ofte have det sværere med at udtrykke deres behov over for andre. Konfrontation kan være et stort problem for dem, da de ikke ved, hvordan de skal bære sig af.

De kan også have sværere ved at være generøse, både med materielle goder såvel som deres følelser. De tenderer til at tro, at folk bør tage sig af dem selv. Dette, sammen med deres individualitet, kan få dem til at virke selvcentrerede.

Mange gange, bliver disse børn behandlet som voksne, på grund af den fremskredne modenhed, de udviser. Dette kan begrænse deres spontanitet, og få dem til at blive overdrevent rigide 

Enebørn kan nogle gange føle sig ensomme, fordi de ikke har den medvirken, som søskende tilbyder. Disse børn kan blive tilbagetrukkede og reserverede.

Hvad man kan gøre for at undgå ulemperne

• Det er vitalt, at forældre sætter grænser, kærligt. Enebørn skal lære at respekterer andre folks tid, og lære at være i stand til at tage “nej” for et svar.
• I stedet for at overbeskytte enebørn, skal forældre tilbyde deres børn muligheden for at lære at klare sig på egen hånd. 
• For at undgå at børn bliver selvcentrerede, er forældre nødt til at lære deres børn, hvordan man deler og skiftes. Enebørn er nødt til at forstå, at, ulig det, der sker derhjemme, vil opmærksomheden og rosen fra voksne ikke altid være rettet mod dem. Deres forældre er nødt til at give dem muligheder for at socialisere med andre børn. I den forbindelse, er kusiner og fætre ekstremt vigtige.
• Selvom enebørn kan virke modne, skal vi aldrig glemme, at de stadig er børn, og det er vigtigt at give dem plads til at være spontane. 
• For at lindre den subjektive følelse af ensomhed, er det vigtigt at forældre altid tilbyder støtte og forståelse.