Fordelene ved gruppedynamik i klasseværelset
Gruppedynamik i klasseværelset vil hjælpe med at forbedre, hvordan klassen fungerer. Desuden, vil det gøre det muligt for gruppen at opnå de mål, der er sat. I denne artikel, vil vi kigge på, hvad det hele handler om.
For at forstå, hvad vi mener, når vi taler om gruppedynamik i klasseværelset, skal vi, først og fremmest, tale om, hvad gruppedynamik rent faktisk er.
Hvad er gruppedynamik?
Dynamik, eller gruppedynamik, refererer til den psyko-sociale disciplin, der studerer og analyserer kvalifikationerne, udviklingen, problemerne, kræfterne og forholdene af selvstændighed, som opstår i en gruppe. Den amerikanske psykolog af tysk oprindelse, Kurt Lewin, var foregangsmand for at studere grupper på denne måde.
Denne mand søgte at få en bedre forståelse af grupper, samt hvordan de virker. Han forklarede, hvordan deres interne ændringer var på grund af de kræfter og betingelser, der påvirker gruppen som helhed. Han kiggede desuden på, hvordan medlemmerne reagerede.
Ved at studere og analysere de kræfter, der opstår i en gruppe, bliver det muligt for os bedre at forstå den. Derefter, kan man, ved at arbejde med gruppens dynamikker, hjælpe med at forbedre, hvordan gruppen arbejder sammen. Så, hvordan er alt dette muligt?
Gruppedynamik i klasseværelset
Adskillige gruppedynamikker er blevet udviklet for at arbejde med grupper, samt hvordan de fungerer. Mange af dem er egnede til at fungere i klasseværelset, hvis vi anser klassen for at være en gruppe.
Disse gruppedynamikker, også kendt som gruppedynamikteknikker, referer til systematiserede udtryksmidler eller anvendte procedurer. Målet er at organisere gruppen bedre og udvikle deres aktiviteter.
Dernæst, bygget på vidensbasen, som teorien om gruppedynamik bidrager med, er der udviklet forskellige aktiviteter og lege til klasseværelset. Dette er lege og aktiviteter, der kan hjælpe gruppen med at opnå de fremlagte mål, og de øger gruppens effektivitet.
I det specifikke tilfælde med en klasse-gruppe, vil dynamikkerne have til formål at stimulere læring, socialisering, kreativitet, sammenhæng, kommunikation, samarbejde, autonomi, ansvarlighed, blandt andre ting. Foruden dette, vil de hjælpe med at løse problemer og konflikter i gruppen.
Der er velkendte teknikker til gruppedynamik, såsom en diskussionsgruppe, rollespil, brainstorming eller Phillips 6.6, blandt andre. Disse tekniker har fungeret som en basis for udviklingen af andre dynamikker, aktiviteter og lege til at arbejde med grupper – alle i henhold til de særlige karakteristika ved hver gruppe.
Nogle eksempler
Gruppedynamik klassificeres på mange forskellige måder, afhængigt af den pågældende forfatter. Men, i næsten alle tilfælde, er der fælles omstændigheder, såsom de mål, man forfølger, modenheden i gruppen, gruppens størrelse, miljøet eller karakteregenskaberne hos gruppens medlemmer.
Alle gruppedynamikkerne til at arbejde med i klasseværelset, skal tage disse omstændigheder i betragtning, blandt andre. Her er nogle eksempler på dem:
- Dynamikker til at arbejde på kommunikation og samarbejde: Det store vægmaleri
I grupper af 6 studerende, skal de blive enige om en idé, der skal repræsenteres på en stor tegning. Målet med denne dynamik er at fremme kommunikation og konsensus blandt gruppens medlemmer, baseret på samarbejde, aktiv lytning og respekt for de andres meninger. - Dynamikker til at arbejde på kommunikation, motivation og forsyning af vejledning for opgaven: Interviews i par
I par, skal de studerende skiftevis stille hinanden spørgsmål om et specifikt emne, der korresponderer med et emne i skolen. Målet med denne dynamik er, at forehøre sig omkring de studerendes forudgående viden og bruge den til at skabe inspiration til at arbejde dybere med emnet. - Dynamikker til at opnå en løsning på et problem og arbejde på kreativitet: Hvordan løser vi dette?
De studerende skal give vejledning og mulige løsninger på et problem. Det kan, eksempelvis, være, hvordan man skal overkomme frygten for mørke, eller hvordan man kan overkomme generthed. Målet med denne dynamik er at bidrage med kreative løsninger og idéer, samt at diskutere problemer, der kan påvirke os alle.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Johnson, B. A. N. Y. (1981). La dinámica de grupo en la educación. Aguilar. l980.
- Vivas, P., Rojas Arredondo, J., y Torres Virgili, M. E. (n.d.). Dinámica de grupos. Universitat Oberta de Catalunya. Material docente de la UOC. Recuperado de https://www.psyciencia.com/wp-content/uploads/2012/11/DINA_MICA-DE-GRUPOS.pdf