Fra et par til en familie: Følgerne af en babys ankomst
Individualitet, dit forhold til din partner, din familie: Ankomsten af et barn påvirker livet på flere niveauer. Du lever med stor tilfredshed, men hvert øjeblik virker alting besværligt og dyrt. Det er sandt, at man aldrig er 100% klar. Men forberedelse er en stor hjælp, når man skal gå fra at være et par til en familie. Lad os se på det.
Bagsiden af en babys ankomst
Alle forestiller sig de gode aspekter af at få et barn: Glæden ved at blive forældre, den ømhed, som et barn vækker, opdagelsen af en ny måde at elske på, som hidtil var ukendt og uventet.
Der tales dog ikke meget om bagsiden, da der stadig er mange traditionelle og fordomsfulde forestillinger om forældreskab.
Mange mennesker kan endda beskylde en kvinde for at være en dårlig mor, hvis hun vover at sige højt, at hun ønsker at sende sit barn retur efter at have tilbragt flere dage uden søvn eller uden at kunne gå på toilettet uden besvær. Der er også dem, der mener, at en mor overdriver, når hun klager over at skulle skifte bleer mere end 5 gange om dagen.
Oplevelsen af et barns ankomst i en familie er udmattende, og hver enkelt person påvirkes på en helt særlig måde. Dertil tilføjes udfordringen med at passe på forholdet til partneren.
Hvad kan vi så gøre?
For det første må vi acceptere forandringen, for at benægte den og forsøge at bevare alting som før, efterlader os uden ressourcer til at klare en ny situation. Accept giver os mulighed for at tilegne os nye færdigheder og evner og hjælper os med at afstemme vores forventninger.
Det tager tid at acceptere barnets ankomst, og graviditeten er et godt tidspunkt at forberede sig på. At tale om, hvordan I vil organisere jer efter fødslen, er med til at lette byrden og gøre overgangen til forældrerollen bedre.
Det er vigtigt at forstå, at for forældrene vil denne nye udfordring være mere eller mindre vanskelig, afhængigt af den tidligere dynamik, som parret havde.
De bedste midler til succes er kommunikation, hengivenhed, tillid, gensidig støtte og evnen til at løse problemer. I modsætning hertil er hermetiske par, der ikke kommunikerer eller venter på at “eksplodere” for at se det, der generer dem, negative forudsigere.
Det er rigtigt, at ankomsten af et barn i en familie har sin egen kompleksitet, men det er ikke nødvendigt at deponere al den skyld og usikkerhed hos det par, der allerede eksisterede, på det nye medlem. Hver person skal tage ansvar for det, der er deres, og ikke projicere sine frustrationer på andre.
Nogle tips, som skal sættes i værk, inden man går fra at være et par til en familie
Her er nogle forslag, som man kan omsætte i praksis, når man er blevet forældre for første gang:
Fortsæt dialogen
Det er vigtigt at kunne finde tid på dagen til at tale sammen, dele jeres tanker, følelser, frygt og usikkerhed med hinanden og også give hinanden gensidig støtte. Det er ikke nødvendigt med lange, uendelige samtaler – nogle gange er det tilstrækkeligt med nogle få minutter mellem voksne.
Tilpas dine planer
Det er vigtigt at være fleksibel og forstå, at alting har sin tid, så vi kan tilpasse vores forventninger til hver fase, som vi skal leve.
Måske er der ikke så meget tid til rådighed længere, men man behøver ikke at gå ud og spise middag med stearinlys for at få lidt tid alene. Nogle gange, mens barnet sover, bliver morgenmad i sengen den perfekte date.
Derudover er det godt at tilrettelægge jeres skemaer, så hver partner har noget individuel fritid.
Lær at bede om hjælp, når I går fra et par til en familie
Ankomsten af en baby er en udfordring for alle. Den forbinder os med vores egen barndom og med vores egen frygt. Derfor er det ikke tidspunktet til at tro, at vi er almægtige og kan klare alting alene.
I denne fase er der intet bedre end at lære at bede om og acceptere hjælp. Naturligvis skal begge parter være involveret i forældrerollen og dele ansvaret.
Udveksl bebrejdelser og krav med ønsker og projekter
Mange gange siger vi sætninger som f.eks: “Du gør ikke længere det, som du gjorde før”. Vi fokuserer på manglen. Og den anden partner får ud over at høre en klage også en byrde.
I stedet for dette er det mest bekvemme at prøve noget mere positivt, som opmuntrer den anden person til at forbinde sig med et godt minde: “Kan du huske, da… Lad os gøre det igen, så snart vi kan!” eller “Jeg kunne virkelig godt lide det, da…”.
Støt hinanden og føl empati for hinanden
Begge medlemmer af parret er involveret i forandringen, men der er et stort ansvar, der ligger på moderen. Det er kvinden, der ser sin krop forvandle sig. Hun oplever en hormonel revolution. Barnet vil være afhængig af hende meste af dagen.
En forstående holdning er nøglen, og det er endda vigtigt at styrke og fremhæve hendes indsats: “Du gør det meget godt” eller “Jeg er stolt af, hvordan du klarer dig.”
At involvere sig kræver også, at man kender de forandringer, som ens partner gennemgår under graviditet, amning og efter fødslen. Og du skal naturligvis undgå kommentarer, der henviser til kvindens krop, hendes udseende eller hendes pleje.
Et budskab til dem, der går fra at være et par til en familie
Det er vigtigt at vide, at intet varer evigt, at der er en tid til alting. Søvnløse nætter med konstant gråd vil snart være et fjernt minde.
Når jeres baby vokser, vil I igen få tid til at vende tilbage til at tage jer af hinanden som par og til at nyde andre (og nye) oplevelser sammen. Det er vigtigt at berolige jeres bekymringer. I skal lære at håndtere den frustration, som forandringerne medfører, og nyde at være en familie.
At erkende, at ankomsten af et barn indebærer en revolution, letter også presset fra at ville (eller skulle) gøre alting rigtigt og perfekt.
Som det sidste er udfordringen med ikke længere bare at være et par og blive en familie vanskelig. Du er nødt til at åbne op og anerkende det, selv når det indebærer en masse smerte og frustration. I den henseende kan parterapi være en stor hjælp.
Men frem for alt er det vigtigt ikke at tage børnene som gidsler eller gøre dem til syndebukke, hvis forholdet ikke fungerer. At tale på god fod og med respekt er det sundeste i en familie.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Nieri, Liliana (2017). Transición y construcción de la paternidad. Interdisciplinaria, vol. 34, núm. 2, pp. 425-440, 2017. Centro Interamericano de Investigaciones Psicológicas y Ciencias Afines. Disponible en: https://www.redalyc.org/journal/180/18054403015/html/
- Reyna, Jaime Montalvo, Salcido, María Rosario Espinosa, & Arredondo, Angélica Pérez. (2013). Análisis del ciclo vital de la estructura familiar y sus principales problemas en algunas familias mexicanas. Alternativas en Psicología, 17(28), 73-91. Recuperado em 13 de outubro de 2021, de http://pepsic.bvsalud.org/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1405-339X2013000100007&lng=pt&tlng=es.