Hvad er fordelene ved rutiner for børn?

Rutineaktiviteter skaber vigtige vaner hos børn og hjælper med at styrke deres karakter.
Hvad er fordelene ved rutiner for børn?
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 03 juli, 2023

Ved at etablere rutiner for børn lærer de værdifulde principper, der kan vare for livet, såsom disciplin og ansvarlighed. 

Det er afgørende at udvikle gode vaner for at opbygge karakter hos børn. Selvom rutiner kan blive set som begrænsende, er de nødvendige for de små. Rutiner lærer børn et utal af værdifulde lektioner. Vi vil forklare nogle af de værdifulde lektioner, der kan blive lært, nedenfor.

Rutiner bliver skabt med formålet om at lære børn passende adfærd og gode vaner. Det er en effektiv måde til at lære adfærdsmæssige lektioner, fordi rutiner er svære at modificere, når de er blevet etableret. For eksempel kan børn lære altid at børste deres hår, før de går ud af døren, eller børste tænder efter hvert måltid.

Gode vaner opstår ikke altid naturligt. Mange af dem er nødt til at blive tillært. De kan også give børn sunde retningslinjer at følge fra en meget ung alder.

Hvornår skal man begynde at etablere rutiner for børn?

Du bør ikke vente for længe med at begynde at etablere rutiner for børn. Det kan gøres næsten fra det øjeblik, de bliver født. Det er ikke usædvanligt for børn at begynde at lære de første rutiner, før de bliver 1 år gammel.

Hvis vi lader for meget tid gå, kan børn tilegne sig dårlige vaner, der er svære at ændre på. 

At etablere et spiseskema og en fast badetid og sengetid fra en ung alder vil hjælpe børn med at tilpasse sig nye rutiner, som de bliver ældre, da flere og flere aktiviteter tilføjes til deres dage.

I et stort omfang vil dette fascilitere deres tilpasning til nye rutiner, når de først begynder i grundskolen, så senere i gymnasiet og også begynder at deltage i fritidsaktiviteter. 

pige der rydder op på sit værelse

Fra en ung alder kopierer børn det, de ser, uanset om det er godt eller dårligt. Det skyldes, at de til at starte med ikke har kapaciteten til at skelne rigtigt fra forkert. Det er årsagen til, hvorfor det er bedst at lære dem vaner og rutiner ved at sætte et eksempel med dine egne daglige aktiviteter.

Vigtigheden af vaner og rutiner for børn

Etablering af skemaer og respekt for rutiner medfører et stort antal fordele for børn, inklusiv følgende:

  • Det lærer dem, hvordan de skal være ryddelige og organiserede.
  • Det fremmer udviklingen af autonomi.
  • Det skaber sikkerhed og stabilitet.
  • Det skaber et roligt miljø.
  • Det reducerer graden af usikkerhed og angst, fordi aktiviteterne er forudsigelige.

Den første ting, vi bør etablere med vores børn, er de tidspunkter, hvor der skal spises, bades og soves. Det er tilrådeligt, at du holder dig til disse tidspunkter og respekterer familieskemaet på en daglig basis.

Som de bliver ældre, vil det være nødvendigt at tilføje nye aktiviteter til skemaet, såsom tid til at studere og lege, uden at interferere med de rutiner, der allerede er blevet etableret.

Vaner, rutiner og deres relation til læring

I sig selv er vaner en form for læring, der etablerer selvregulerende adfærd og disciplin. For eksempel hjælper de børn med at tilpasse sig til skolesystemet. I klasseværelset, særligt i grundskolen, er det et af de primære læringsmål at lære børn at følge rutiner.

På samme måde fremmer skabelsen af vaner og faste skemaer forståelsen for tidssekvenser og rum, foruden at hjælpe børn med at rette deres opmærksomhed mod specifikke opgaver. 

De hjælper også børn med at lære at planlægge og arbejde for at nå visse mål på en daglig basis. Det hjælper børn med at lære og afslutte en aktivitet effektivt i stedet for at udskyde eller efterlade opgaver halvt færdige.

Fordele ved rutiner for børn

At have præetablerede rutiner vil hjælpe de yngste medlemmer i familien med at lære, hvordan man skal opføre sig. Dette bør have hele familiens støtte, som alle skal gøre deres del for at være et eksempel.

På samme tid kan tilegnelse af gode, daglige vaner som en del af en rutine hjælpe børn med at lære at:

  • Anticipere det, der kommer, og håndtere angst.
  • Nemt tilpasse sig til forskellige situationer.
  • Blive organiserede ved at lære i et tempo, der vil tjene dem godt som voksne.
  • Anerkende, at der er normer og grænser, man er nødt til at respektere.
mor og døtre der børster tænder

Husk på at etablering af effektive rutiner for børn kræver, at du tålmodigt leder dem ved at være et eksempelDet kræver en holdindsats fra hele familien. Ellers kan børn begynde at tilegne sig dårlige vaner.

Dine børn har et utal af evner og talenter at udforske og udvikle. Jo flere gode vaner de tilegner sig, des bedre chancer har de for succes, uanset hvad de ønsker at opnå i fremtiden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.