Hvordan man bekæmper angst i barndommen
Angst i barndommen er meget mere normalt, end du måske tror, og der er mange årsager. Derfor, er det vigtigt at forebygge og diagnosticere det i tide.
De fleste folk tror, at børn altid er glade, og at “de ikke har noget at bekymre sig om”. Det er dog ikke helt sandt.
Statistikker viser, at op til 20 % af børn lider af nogle typer af angst i barndommen.
Hvad forårsager angst i barndommen?
Der er forskellige typer af angst, som opstår af forskellige årsager. At have basal viden omkring angst, kan være nyttigt.
Omsorgspersoner bør bidrage med alle de essentielle værktøjer til børn, for at hjælpe dem med at kanalisere deres følelser på en sund måde.
Årsagerne til angst i barndommen, afhænger af barnets alder. Her er nogle typiske årsager til angst i barndommen:
- Fysisk eller psykisk misbrug.
- Konflikter mellem forældre.
- Pludselig svigt fra en forælder.
- Traumatiske oplevelser af enhver slags.
- Finansielle problemer.
- For stort et ansvar.
- Pludselige ændringer i et barns daglige liv, såsom ændringer i hus, fødsel af en ny søskende, eller død blandt nærmeste relationer eller dem, de elsker.
- Mangel på rutiner og orden. Dette inkluderer konstante ændringer i deres søvn– eller spisemønster.
- Mangel på kontakt med en eller begge forældre.
- Ubehagelige situationer i skolen.
- Mangel på klart identificerede grænser.
- Mangel på fysisk aktivitet.
- Overforbrug af sukker.
- Udmattelse og overtræthed på grund af mange aktiviteter i løbet af dagen.
- Mangel på selvtillid eller selvværd.
- Angst for at forældrene skal skilles.
Forældre eller omsorgspersoner er ansvarlige for at identificere årsagen til, at barnet har angst. De er også ansvarlige for at finde en løsning.
Forbehold der kan tages, for at bekæmpe angst
1. Undgå skyld
Det er typisk at forældre føler sig nervøse, hvis deres barn lider af angst. Det lyder måske ironisk, men det sker. Nogle forældre begynder endda at føle sig skyldige, når de opdager, at deres barn lider af angst.
Skyld hjælper ikke, og derfor er det bedst at undgå det. At handle, når man føler skyld, kan få forældre til at tage dårlige beslutninger. Det er vigtigt at differentiere mellem ansvar og skyld, for at kunne starte med at tage de nødvendige forbehold.
2. Tal
Det virker måske åbenlyst, men det er ikke alle forældre, der gør det. Det er vigtigt at lade barnet ventilere. Lyt aktivt til, hvad de har at sige, så du kan forstå deres følelser.
Lad være med at tvinge dit barn til at tale. Det kan give den modsatte effekt. Du behøver ikke give lange prædikener eller dialoger om det, der bør gøres, for at opfordre til dialog.
Forældre skal simpelt etablere et bånd, som gør det muligt for deres børn at føle, at de frit kan udtrykke dem selv.
“Folk, der tager sig af et barn, skal bidrage med alle de essentielle værktøjer, som kan hjælpe barnet med at kanalisere sine følelser på en sund måde.”
3. Vær et godt eksempel
Børn lærer at håndtere deres følelser, og møde problemer, på samme måde, som forældrene gør. Derfor, skal vi opføre os som rollemodeller: vi bør håndtere stressfulde situationer på den måde, som vi ønsker at se vores børn gøre.
4. Kost
Et overdrevet indtag af sukker kan ændre et barns opførsel. Børn har, naturligt, meget energi. Hvis de får mere sukker, end deres krop kan bearbejde, vil de miste kontrollen.
Ydermere, har barnet måske ikke plads til at forbrænde al den ekstra energi.
5. Lad være med at være for krævende
Forældre bør vide, at deres børn ikke er perfekte. Det er vigtigt at lade dem vide, at du elsker dem, på trods af de fejl, de laver.
At være for krævende, kan skabe en masse stress hos et barn. Det typiske eksempel på dette er, når forældre kan være for krævende i henhold til et barns karakterer.
Dette kan også være tilfældet med sport. Børn, som føler de er nødt til at være perfekte, eller de bedste, er mere tilbøjelige til at lide af angst.
6. Kærlighed
Hvordan kan vi give vores børn de nødvendige værktøjer til at håndtere stressfulde situationer? For at en person kan håndtere stressfulde situationer, er de nødt til at føle sig i stand til det. Dette er tæt relateret med selvværd.
For at et barn kan have tillid til dem selv, er de nødt til at føle deres forældres ubetingede kærlighed. Forældre bør ikke kun vise affektion, når de fejrer opnåelsen af noget.
Vi bør være hengiven i alle situationer, og bruge tid sammen, så de ved, hvor meget vi værdsætter dem.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bragado, C., Bersabé, R., & Carrasco, I. (1999). Factores de riesgo para los trastornos conductuales, de ansiedad, depresivos y de eliminación en niños y adolescentes. Psicothema, 11(4). https://www.redalyc.org/html/727/72711415/
- Cárdenas, E. M., Feria, M., Palacios, L., & de la Peña, F. (2010). Guía clínica para los trastornos de ansiedad en niños y adolescentes. México: Instituto Nacional de Psiquiatria Ramón de la Fuente Muñiz.
- Fernandez, L. E. (2009). Ansiedad infantil e implicación de los padres: una revisión. Behavioral Psychology/Psicologia Conductual, 17(1), 67-88. https://go.galegroup.com/ps/anonymous?id=GALE%7CA226571530&sid=googleScholar&v=2.1&it=r&linkaccess=abs&issn=11329483&p=AONE&sw=w
- Reynolds, C. R., & Richmond, B. O. (1997). Escala de ansiedad manifiesta en niños (revisada). El Manual Moderno.
