Hvorfor kan jeg ikke forstå mit barns tale?

Hvis du eller andre har svært ved at forstå dit barns tale, kan det være, at han eller hun har problemer med artikulationen.
Hvorfor kan jeg ikke forstå mit barns tale?
Elena Sanz Martín

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz Martín.

Sidste ændring: 15 januar, 2023

Det er en proces at lære at tale. Ingen forældre forventer, at deres barn kommunikerer perfekt fra første øjeblik. Desuden ved vi, at sproget udvikler sig gradvist. Alligevel kan det i en vis alder være bekymrende, hvis du eller andre ikke kan forstå dit barns tale.

Det primære mål med tale er at opnå kommunikation. Derfor er det normalt, at børn laver fejl og forenklinger af sproget i deres tidlige år. Deres mål er ikke at udtale perfekt, men at gøre sig forstået af deres voksne referencepersoner. På trods af dette må det forventes, at der sker fremskridt, og at barnets tale i 4-5 års alderen vil være forståeligt.

Så når dette ikke sker, eller hvis kun du og andre familiemedlemmer er de eneste, der kan forstå dit barns tale, er der noget galt. Hvad kan du gøre ved det? Vi vil undersøge emnet her.

Hvorfor kan jeg ikke forstå mit barns tale?

Det første spørgsmål, der kan opstå i denne forbindelse, er: Hvornår skal jeg være bekymret? Selv om det er rigtigt, at hvert barns proces er forskellig, er der nogle retningslinjer, der kan hjælpe os.

For eksempel bør forældre og faste plejere i 2-årsalderen forstå mindst 50 % af det, barnet siger, og 75 % i 3-årsalderen. I en alder af 4 år bør alle være i stand til at forstå stort set alt, hvad barnet siger. Men hvad kan være årsagen til, at dette ikke sker?

Mor og datter taler sammen liggende på seng

Udviklingsproces

Som sagt er der i hele sprogudviklingen fonologiske processer, der er specifikke for hver alder. Det vil sige, at forenklinger og andre tilsyneladende fejl er en del af den normale udvikling. Efterhånden som de vokser, lærer børn nye fonemer og kombinationer mellem dem, men indtil det sker, opstår der situationer som den følgende:

  • Udeladelser: Karakteriseret ved fraværet af et bestemt fonem eller en bestemt lyd. F.eks. at sige “ool” i stedet for “pool”.
  • Udskiftninger: En lyd, der er vanskelig at udtale, erstattes af en mere enkel lyd. F.eks. erstatte “tre” med “te”.
  • Assimileringer: Et segment artikuleres med de fonetiske træk fra et tilstødende eller nærliggende segment. F.eks. at sige “sus” i stedet for “hus”.
  • Nasalisering: Ikke-nasale fonemer tager nasale træk på. F.eks. “mørn” i stedet for “børn”.

Det er almindeligt, at disse processer opstår i begyndelsen af taleudviklingen. De bør dog begynde at forsvinde mellem 3- og 5-årsalderen. Hvis der fra dette tidspunkt stadig forekommer et stort antal af disse processer, kan der være tale om en lidelse, som kræver en vurdering.

Hvis der ud over en ændring i udtalen af fonemer også er mangler på et morfologisk (ords indre struktur) eller syntaktisk (sætningsopbygning) niveau, kan der være tale om en simpel taleforsinkelse.

Dyslali

Når det er svært at forstå et barns tale, skyldes det i de fleste tilfælde dyslali. Dette udtryk henviser til en ændring i artikulationen af ord, som fører til vanskeligheder med at gengive et fonem.

Det kan være simpelt, hvis barnet ikke er i stand til at gengive en enkelt lyd, eller multipel, når det påvirker flere fonemer.

Hvert fonem erhverves normalt på et bestemt tidspunkt (f.eks. er s, r og z blandt de sidste, som børn lærer at artikulere). Derfor er dyslali nogle gange udviklingsmæssigt betinget, og barnets simple modning forbedrer deres vanskeligheder. Men når den forventede tilegnelsestid overskrides, er det vigtigt at gribe ind.

Derfor er der forskellige typer dyslali, der skyldes forskellige årsager, som du bør være opmærksom på:

  • Organisk: Artikulationsvanskeligheder skyldes fysiske ændringer som f.eks. misdannelser i de organer, der er involveret i tale, eller læsioner i nervesystemet (dysartri).
  • Auditiv: Barnet kan ikke gengive lyde godt, fordi han/hun ikke opfatter dem korrekt på grund af høreproblemer.
  • Funktionel: Opstår, når der ikke er nogen fysisk årsag til vanskelighederne, og de skyldes en funktionsfejl i artikulationsorganerne. Der er motoriske koordinationsproblemer, når man artikulerer et fonem.
Kvinde og dreng viser, hvordan man kan arbejde på at forbedre et barns tale

Taleterapi kan forbedre et barns tale, når det er svært at forstå

Hvis det er svært at forstå dit barns tale, og han/hun allerede er 4 eller 5 år, er der sandsynligvis tale om en af de ovenstående forstyrrelser. Derfor er det vigtigt at gå til en talepædagog, som kan vurdere dit barns situation, finde årsagerne og foreslå den mest hensigtsmæssige tilgang.

Nogle gange skal man blot vente på, at talen udvikler sig naturligt, men det kan også være vigtigt at støtte deres udvikling med en række retningslinjer og øvelser.

Det vil være meget positivt at fremme talen derhjemme gennem lege, sange, læsning og samtaler. Derudover kan det være nødvendigt at vende visse vaner og gennemføre specifikke læbe- og tungeøvelser og andre interventioner, som talepædagogen vil udforme og anvende. Tidlig konsultation er afgørende for at undgå fremtidige problemer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Cab, A. I., Campechano, E., Flores, Y. G., López, C. A., Zamora, R. O., Reyes, A. & Vallard, E. (2012). Dislalia asociada a hábitos orales. Oral. Año 13. Núm. 41. 865-869.
  • Ortiz, V. (2007). Procesos fonológicos de simplificación. UDA. Disponible en: http://bibliotecadigital.uda.edu.ar/objetos_digitales/229/tesis-3384-procesos.pdf
  • Zapata, A. C. (2016). Clasificación y semiología de los trastornos del lenguaje en el niño. Revista EDUCA UMCH, (08), 45-62.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.