Karakteristika af børn med uorganiseret tilknytning
Mange forældre har hørt om tilknytningsteori, men har du hørt om uorganiseret tilknytning?
I dagens artikel, vil du lære om årsager, symptomer og konsekvenser til uorganiseret tilknytning mellem børn og deres omsorgspersoner.
Traumer og stress er kroniske derivater af disse situationer, og kan føre til seriøse komplikationer.
Kontinuerlig udsættelse for misbrug og mishandling fører til, at børn får en dysfunktionel adfærd kendt som uorganiseret tilknytning.
Hvad er uorganiseret tilknytning? Dets hovedkarakteristika er en kronisk og intens frygt, der forårsager, at børn undgår at skabe tilknytning med deres forældre eller omsorgspersoner.
Faktisk, vil børn med uorganiseret tilknytning modstå at være i deres omsorgspersoners tilstedeværelse. Når de tvinges til at bruge tid med disse folk, vil børnene opleve forvirring og rådvildhed.
Uorganiseret tilknytning er – ligesom termen indikerer – en konsekvens er meget intense, traumatiske oplevelser, der “uorganiserer” et barns sociale udvikling, og gør ham sårbar.
Med andre ord, er uorganiseret tilknytning – også kendt som desorienteret tilknytning – et sæt af symptomer på emotionel ængstelse.
Karakteristik af børn med uorganiseret tilknytning
Børn med uorganiseret tilknytning har det svært, når det kommer til at kontrollere deres følelser. De har det også svært med at relatere med andre, inklusiv børn på samme alder.
Nedenfor, er det en mere detaljeret liste med symptomer på uorganiseret tilknytning:
- Børn med denne type tilknytningsmønster viser modstridende adfærd det meste af tiden. Eksempelvis, kan et barn søge fysisk kontakt, og dernæst afvise det med det samme.
- De udtrykker dem selv på en uorganiseret måde, og er redundante, når det kommer til at tale om et enkelt emne.
- Disse børn kan udvise angst, når de adskilles fra deres forældre.
- De har en tendens til at bevæge sig på en ukoordineret måde, og når de er bange, kan de blive helt paralyseret eller forstenet.
- Børn med uorganiseret tilknytning har en fantastisk følsomhed overfor deres faderlige figur. Der kan endda være markerede, fysiske udtryk af denne følsomhed.
- De bliver ofte taget på sengen, og udviser uklart sprog.
- Disse børn har en tendens til at føle, at deres personlige sfære bliver invaderet.
- De lider af posttraumatisk stress.
- Børn med uorganiseret tilknytning udvikler adskillige lidelser, såsom hukommelses- og opmærksomhedslidelser.
- Disse individer besidder ikke en interesse i at udforske deres omgivelser. I stedet, er de overvældet af usikkerheder. Frygt paralyserer dem, når det kommer til at få nye oplevelser.
- Disse børn udvikler normalt adskillige frygte, og endda fobier.
- De er konstant i et stadie af hyper-årvågenhed. Dette skyldes, at de føler et behov for altid at være på vagt, klar til at flygte fra enhver aggression.
Uorganiseret tilknytning og den moderlige figur
Forkerte følelser
Børn, der lider af uorganiseret tilknytning, viser modstridenheder. Eksempelvis, kan de løbe mod deres mor, og efterspørge et kram, og dernæst skubbe hende fra sig med det samme.
Børn bliver desperate i disse situationer, fordi de ikke rigtig ved, hvad de gerne vil. Som et resultat heraf, bliver det meget usikre, når nogen spørger dem om, hvad de gerne vil.
Disorientering
- Når et barn med uorganiseret tilknytning føler sig forvirret eller bange over sin mors opførsel.
- Barnet virker disorienteret i alt, han gør. Med andre ord, er barnet ikke i stand til at koordinere sine handlinger.
- Disorientation opstår, når moderen laver sjov med barnet, eller får ham til at føle sig ukomfortabel.
Disse børn har det med at være meget ustabile. Derfor, er det vigtigt at være tålmodig, og behandle dem med omsorg og respekt.
Generthed eller reservation hos børn
Moderen skaber en betragtelig emotionel distance mellem hende selv og barnet. Dette er et varemærke i karakteristikaen af børn med uorganiseret tilknytning.
Da moderen altid føler sig inkompetent, vælger hun at holde afstand. Eksempelvis, kan hun udvikle vanen altid at imødekomme hendes barn fra afstand, i stedet for at henvende sig til ham.
Tilfældig og selvmodsigende adfærd
Børn, der lider af uorganiseret tilknytning, kan være ekstremt generte. Faktisk, kan de ønske at gå fuldstændig ubemærket hen for resten af verden. På samme tid, kan de være tilbøjelige til at få raserianfald.
Det er vigtigt at huske, at denne adfærd er tilfældig, og passer ofte ikke med deres omstændigheder. De ved ikke, hvordan de får affektion, og det fører til, at de udtrykker dem selv på forskellige måder.
Selv-stimulering
Søgen efter selv-stimulering er meget typisk blandt børn med uorganiseret tilknytning. Dette kan inkludere, at de slår dem selv, eller dunker deres hoved.
Hvad er forklareingen bag denne type af selvskade? Ubevidst, søger de at lindre deres psykologiske smerte med disse handlinger.
Over tid, kan de skabe deres egne forsvarsmekanismer. De er eksperter i at skjule smertefulde minder, og tillader kun positive minder af deres omsorgspersoner til at bryde frem.
I de fleste tiltælde, er disse omsorgspersoner højt idealiseret.
De kommer ikke til deres forældre
Disse børn kommer ikke til deres forældre, når de oplever nogen former for problemer, fordi de ikke føler sig tilpas.
Det kan få dem til at græde i smug, eller vandre rundt formålsløst, langt fra deres forældre, deres problemer og dem selv.
Disse børn har brug for psykologisk hjælp til at udvikle sunde relationer med deres forældre eller omsorgspersoner, uanset, hvilket tilfælde, der er tale om.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bowlby, J. (1986). Vínculos afectivos: formación, desarrollo y pérdida. Madrid: Morata.
- Bowlby, J. (1995). Teoría del apego. Lebovici, Weil-HalpernF.
- Causera, I. P., & Peris, M. R. (2015). Tras las huellas borderline: Rastreando el apego de personas con trastorno límite de personalidad. Revista REDES, (32), 59-70. https://redesdigital.com/index.php/redes/article/view/179/136
- Comín, M. A. (2012). El vínculo de apego y sus consecuencias para el psiquismo humano. Intercambios, papeles de psicoanàlisis/Intercanvis, papers de psicoanàlisi, (29), 7-17. https://raco.cat/index.php/Intercanvis/article/view/353994/445879
- Garrido-Rojas, L. (2006). Apego, emoción y regulación emocional. Implicaciones para la salud. Revista latinoamericana de psicología, 38(3), 493-507. https://www.redalyc.org/pdf/805/80538304.pdf
- Lecannelier, F., Ascanio, L., Flores, F., & Hoffmann, M. (2011). Apego & psicopatología: Una revisión actualizada sobre los modelos etiológicos parentales del apego desorganizado. Terapia psicológica, 29(1), 107-116. https://scielo.conicyt.cl/scielo.php?pid=S0718-48082011000100011&script=sci_arttext&tlng=en
- Marrone, M., Diamond, N., Juri, L., & Bleichmar, H. (2001). La teoría del apego: un enfoque actual. Madrid: Psimática.
- Moneta, M. (2003). El Apego. Aspectos clínicos y psicobiológicos de la díada madre-hijo. Santiago: Cuatro Vientos.
- Olaso Sainz, M. D. C. (2020). El apego desorganizado y su relación con diferentes patologías infantiles. https://repositorio.comillas.edu/xmlui/bitstream/handle/11531/41341/TFG%20Olaso%20Sainz%2c%20Carmen.pdf?sequence=1&isAllowed=y