Apatiske børn: Når intet interesserer dem
Billedet af et sundt barn er fuld af liv, nysgerrighed og entusiasme. Åbne og energiske børn såvel som reflekterende og indadvendte børn er interesserede i mange forskellige ting og viser det. Derfor er det vigtigt, når vi observerer apatiske børn, at finde ud af, hvad der sker med dem.
Ingen kender deres barn bedre end forældrene. Derfor er de som regel de første til at identificere disse ændringer i holdningen. Det er også muligt, at skolen bemærker barnets manglende entusiasme eller samarbejde.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at stoppe op et øjeblik for at lytte til barnet, før man bliver urolig eller lægger pres på det.
Apatiske børn: Hvordan identificerer man tegnene?
Ligesom alle andre mennesker har børn ikke altid det samme niveau af energi og entusiasme. Der er tidspunkter, hvor de er trætte, syge eller simpelthen mindre aktive. Dette er ikke altid et rødt flag. Men hvis du bemærker, at nogle af de følgende holdninger fortsætter over tid, skal du måske gribe ind:
- Barnet viser ingen interesse for nogen form for aktivitet, selv ikke for aktiviteter, som det tidligere var begejstret for.
- De er blevet mere tilbagetrukne og mindre omgængelige og begrænser endda interaktionen med venner og familie.
- De udtrykker ikke deres mening og undgår at træffe beslutninger. De giver generelt udtryk for, at “de er ligeglade med alting” og lader andre vælge for dem.
- Deres energiniveau er faldet, de vælger stillesiddende aktiviteter og bevæger sig endda langsommere og taler langsommere.
- De viser ofte udtryk for tristhed, modløshed og sløvhed. Ligeledes kan deres ord være udtryk for pessimisme og håbløshed med hensyn til fremtiden.
Hvad sker der med apatiske børn?
Først kan det være hensigtsmæssigt at udelukke en organisk årsag til apati hos børn. Visse ernæringsmæssige mangler og nogle hormonelle ændringer kan påvirke børns humør og adfærd.
Derfor er det vigtigt at rådføre sig med en børnelæge og udføre de relevante undersøgelser for at vurdere barnets sundhedstilstand. Men det er også nødvendigt at se på det psykologiske og følelsesmæssige miljø i søgen efter følgende aspekter.
Vigtige ændringer i barnets liv
Transcendente begivenheder kan påvirke børn mere, end vi forestiller os, og disse manifesterer sig ofte gennem apati.
En flytning, et skoleskift, forældrenes skilsmisse eller sorg over en elsket persons død er begivenheder, der kan overvælde ethvert barn følelsesmæssigt. Og ved ikke at have de nødvendige ressourcer til at udtrykke og håndtere det, de føler, kan de ende med at vende sig indad.
Skole- eller familieproblemer
Skole og hjem er de to mest relevante rum i et barns liv. Den dynamik og de relationer, der etableres i dem, kan påvirke deres humør betydeligt.
Dårlige skolepræstationer, konflikter med lærere eller mobning fra jævnaldrende er nogle af de største udfordringer, som børn står over for. De kan alle forårsage modløshed, angst og tristhed og endda føre til, at barnet viser manglende interesse.
På samme måde påvirker familiekonflikter børn dybt, selv når de ikke involverer dem direkte. At være vidne til skænderier mellem forældre, at have et dårligt forhold til en af dem eller at bo i et hjem med en anspændt og negativ atmosfære kan gå ud over deres følelsesmæssige sundhed.
Stress og udmattelse
Stress er sogså en af de vigtigste årsager, der kan føre til apati hos børn. For mange forpligtelser, ansvar eller aktiviteter kan få dem til at føle sig mættede og overvældede. Desuden forværrer den fysiske træthed, der stammer fra deres travle skema, kun situationen.
Overdreven stimulering
Vi tror måske, at apati hænger sammen med kedsomhed, og at børn har brug for mere stimuli for at motivere dem. Paradoksalt nok er det modsatte nogle gange tilfældet.
Børn har brug for tid uden stimuli for at kunne lege, udforske og opdage, hvad de kan lide, og hvad der fanger deres opmærksomhed. Hvis vi opfylder alle deres ønsker og behov, selv før de opstår, fratager vi dem den værdifulde mulighed for at få smag for livet.
Humørforstyrrelser
Som det sidste kan apati være et tegn på en psykologisk lidelse som f.eks. depression eller dystymi. I disse tilfælde vil det være vigtigt at konsultere en fagperson for at hjælpe barnet med at overvinde den.
Hvordan hjælper man apatiske børn?
Det første skridt er at identificere årsagen til denne holdning. Når det er muligt, vil løsningen være at løse den udløsende faktor for mangel på interesse. F.eks. ved at løse skoleproblemer, forbedre et dårligt familiemiljø eller reducere belastningen af daglige aktiviteter.
I andre tilfælde vil det imidlertid kræve personligt arbejde med barnet for at hjælpe ham/hende med at håndtere negative følelser som tristhed, stress eller håbløshed.
Kommunikation i familien vil være nøglen til at tilskynde barnet til at udtrykke sig og finde vejledning hos forældrene.
Professionel støtte kan dog ofte være nødvendig. Det er normalt, at forældre ikke ved, hvordan de skal støtte deres barn under disse omstændigheder, så det er vigtigt at søge hjælp så hurtigt som muligt. På den måde undgår man at forlænge apatien, hvilket kan føre til en mere alvorlig lidelse i fremtiden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Revelli, V. K. (2016). Manifestaciones psiquiátricas de enfermedad orgánica en la población pediátrica. Recuperado julio de 2021, de https://psicoadolescencia.com.ar/docs/3/final17.pdf
- Guillén, E., Gordillo, M. J., Gordillo, M. D., Ruiz, I., & Gordillo, T. (2013). Crecer con la pérdida: el duelo en la infancia y adolescencia. International Journal of Developmental and Educational Psychology, 2(1), 493-498.
- Silva, N. L., & Caro, P. (2018). La desmotivación académica como consecuencia del acoso escolar en educación inicial en estudiantes de transición del colegio Liceo Pedagógico. Recuperado julio de 2021, de https://repository.unad.edu.co/bitstream/handle/10596/19200/52328149.pdf?sequence=3&isAllowed=y