Behandling af angst i barndommen

Angst i barndommen er det mest almindelige pædiatriske mentale sundhedsproblem. Få mere at vide om behandling af angst hos børn her.
Behandling af angst i barndommen
Elena Sanz Martín

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz Martín.

Sidste ændring: 03 april, 2023

Vi tror ofte, at mental sundhed er et anliggende for voksne, at børn har et simpelt og lykkeligt liv, og at al deres frygt er midlertidig. Angst i barndommen er imidlertid langt mere til stede, end vi tror. Disse symptomer kan endda påvirke deres trivsel, akademiske præstationer og sociale relationer.

Hvis de ikke behandles i tide, er der desuden risiko for, at de bliver kroniske. Derfor vil vi gerne tale om behandling af angst hos børn.

Angstlidelser hos børn er den førende psykiatriske diagnose i denne aldersgruppe og påvirker mellem 3 % og 31 % af børnene.

Hvis dit barn har uhensigtsmæssig frygt eller bekymringer, som forårsager stort ubehag, kan han/hun have brug for professionel støtte. Heldigvis findes der meget effektive terapeutiske strategier, når det gælder behandling af angst hos børn.

De vigtigste angstlidelser hos børn

Først og fremmest er det vigtigt at huske, at der findes forskellige angstlidelser med forskellige årsager, symptomer og tilgange. De vigtigste angstlidelser, der kan forekomme hos børn, er som følger:

  • Generaliseret angstlidelse er karakteriseret ved overdreven og vedvarende bekymring, som er meget vanskelig for børn at kontrollere. Barnet oplever bekymring og angst for en lang række emner, men i uforholdsmæssig høj grad.
  • Separationsangst: Når tiden er inde til, at barnet skal adskilles fra forældre eller omsorgspersoner, oplever han/hun stor angst, der forstyrrer det daglige liv. Desuden oplever de en tilbagevendende frygt for, at der skal ske noget med disse voksne.
  • Specifikke fobier: Defineres som en intens og uforholdsmæssig stor frygt for bestemte stimuli (dyr, situationer eller begivenheder). Barnet gør alt for at undgå dem eller udholder dem med stort ubehag.
  • Social fobi: I dette tilfælde er det sociale interaktioner, der virker som en stimulus for angst. Som følge heraf er der en stor frygt for at blive dømt, hvilket forhindrer barnet i at socialisere på passende vis.
  • Obsessiv-kompulsiv lidelse: Karakteriseret ved tilstedeværelsen af påtrængende tanker, der forårsager frygt og uro (tvangstanker) og adfærd, der har til formål at lindre dette ubehag (tvangsadfærd).
  • Posttraumatisk stresslidelse: Opstår som reaktion på en traumatisk oplevelse og viser sig i form af mareridt og ukontrollerbare flashbacks af begivenheden samt en konstant tilstedeværelse af negative følelser og et behov for at undgå alt, hvad der har med traumet at gøre.
Mor trøster søn og prøver at behandle angst i barndommen

Udforsk, hvordan behandlingen af angst hos børn ser ud

Som du kan se, er der flere angstlidelser, der kan forekomme hos børn. Af samme grund vil tilgangen være forskellig alt efter det enkelte tilfælde. Der er dog nogle generelle retningslinjer, der gælder for alle tilstande.

Flere undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive til behandling af angstlidelser hos børn. Den er baseret på den antagelse, at tanker og adfærd er direkte relateret til følelser, og at vi derfor ved at ændre førstnævnte kan opnå ændringer i sidstnævnte ved at ændre førstnævnte.

Kognitive adfærdsmæssige interventioner er således fokuseret på tre niveauer, som vi vil se nedenstående.

Fysiologiske manifestationer af angst i barndommen

Angst manifesterer sig ofte gennem fysiologiske og kropslige symptomer såsom svedtendens, takykardi, kvalme eller psykosomatiske smerter. Træning i afslapningsteknikker, f.eks. diafragmatisk vejrtrækning eller progressiv muskelafspænding, bruges til at lære børn at regulere deres angstniveau.

Tanker og kognitioner

Det er svært for små børn at identificere, udtrykke og ændre deres tanker. Men fra 9-årsalderen er det muligt at anvende teknikker som f.eks. kognitiv omstrukturering, som gør det muligt for unge at justere irrationelle tanker, der forårsager angst, og erstatte dem med mere funktionelle tanker.

Adfærd

Eksponering er en af de mest almindeligt anvendte teknikker. Den består i at bringe børn tættere på de situationer, der skaber angst, gradvist, så ubehaget begynder at aftage.

Dreng, der tager sig til hovedet, oplever angst i barndommen

Andre aspekter, der skal tages i betragtning i behandlingen af angst i barndommen

Ud over anvendelsen af ovenstående teknikker er psykoedukation afgørende. Det er med andre ord vigtigt at forklare barnet og familien, hvad der foregår og hvorfor, hvordan angst virker, og hvordan man kan håndtere den.

På denne måde opnås ikke kun forståelse, men også forældrenes inddragelse og samarbejde under behandlingen. Samtidig kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at ledsage psykoterapien med medicinering.

Flere undersøgelser har vist, at de mest effektive lægemidler til at reducere angstsymptomer er selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI). Psykoterapi er dog i høj grad nødvendig for at lære børn at håndtere deres langvarige vanskeligheder og give dem nye måder at tænke og fortolke virkeligheden på.

Angst i barndommen er almindeligt, men bør håndteres

Kort sagt er angstlidelser hos børn mere almindelige, end vi tror. Hvis du identificerer mulige tegn hos dine børn, må du ikke ignorere dem, men søge professionel vejledning. Der findes effektive behandlinger, og hvis de ikke anvendes, kan problemet vare ved selv op i voksenalderen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ochando, G., & Peris, S. (2012). Actualización de la ansiedad en la edad pediátrica. Pediatría Integral, 16(9), 707-714.
  • Cárdenas, E. M., Feria, M., Palacios, L., & De la Peña, F. (2010). Guía clínica para los trastornos de ansiedad en niños y adolescentes. México: Instituto Nacional de Psiquiatría Ramón de la Fuente y Secretaría de Salud.
  • Orgilés, M., Méndez, F. X., Rosa, A. I. e Inglés, C. (2003).La terapia cognitivo-conductual en problemas de ansiedad generalizada y ansiedad por separación: un análisis de su eficacia. Anales de Psicología, 19, 193-204
  • Ballesteros-Cabrera, M. P., & Sarmiento-López, J. (2012). Trastornos de ansiedad en niños y adolescentes: Comparación entre tratamientos farmacológicos y terapias psicológicas. Revista Vanguardia Psicológica Clínica Teórica y Práctica3(2), 184-195.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.