Hvad skal man ikke gøre, hvis man har et genert barn?

Hvis du har et genert barn, har han/hun et personlighedstræk, som kan være en hindring i interaktion med andre. Lær, hvad du ikke skal gøre.
Hvad skal man ikke gøre, hvis man har et genert barn?

Sidste ændring: 19 juli, 2023

Hvis du læser med her, har du måske bemærket, at du har et genert barn. For eksempel kan han/hun være tilbageholdende med at henvende sig til andre børn på legepladsen, selv om han/hun gerne vil lege med dem.

Generte børn kan også rødme, når en voksen, de ikke kender, stiller dem personlige spørgsmål. Når du f.eks. ankommer til en social sammenkomst, klamrer de sig til dine ben og gemmer hovedet bag din ryg.

Du har forsøgt at hjælpe dem med at opføre sig naturligt over for andre mennesker og nyde at tale eller lege med dem. Men de fastholder den samme attitude.

En ting, man skal huske på, er, at forældre ofte begår fejl i denne type situationer, selv om vores intentioner er de bedste. Nogle gange gør vi problemet mere komplekst i stedet for at hjælpe. Vil du vide, hvad du ikke skal gøre, hvis du har et genert barn? Læs videre.

Hvad er generthed?

Generthed er et personlighedstræk, der er forbundet med følelser af ubehag og usikkerhed i sociale situationer. Afhængigt af graden kan konsekvenserne i interpersonel interaktion være mere eller mindre mærkbare. Dette er nogle af de mest almindelige manifestationer af generthed i barndommen:

  • Undgå øjenkontakt med mennesker, som man ikke er tilstrækkelig tryg ved.
  • Brug af et meget lavt stemmeleje.
  • At have svært ved at indlede en samtale.
  • Isolere sig selv ved sociale begivenheder som fødselsdage eller andre festligheder.
  • Vanskeligheder med at tale offentligt eller deltage i undervisningen.

“Det generte barn taler ikke meget, selv om det har en passende sprogudvikling, medmindre det er sammen med mennesker, som det føler sig tryg ved.”

– Mota, A. –

Forældre har et genert barn, der gemmer sig
Selvom det ikke er et negativt aspekt, repræsenterer generthed ofte en social barriere. Der er dog situationer, som vi bør undgå, såsom at tvinge barnet til at interagere eller stemple ham/hende, da det kan virke mod hensigten.

Hvis du har et genert barn, bør du ikke gøre følgende ting

I de mest alvorlige tilfælde kan generthed føre til en fobi eller høj angst. I andre tilfælde kan det endda være gavnligt, hvis det opmuntrer barnet til at være mere forsigtig og påpasselig, når det interagerer med andre mennesker. Her er de ting, du ikke bør gøre, hvis du har et genert barn.

1. Tvinge dit barn til at interagere

Det er kontraproduktivt at presse et barn til at interagere. Hvis vi insisterer på, at børn skal henvende sig til andre børn på et offentligt sted eller indlede en samtale med folk, de knap nok kender, kan vi skabe det modsatte resultat af det, vi ønsker.

Muligvis vil barnets følelser af angst øges. Derfor vil han/hun sandsynligvis blive mere tilbagetrukket. At tvinge et barn til at interagere, når han/hun ikke er tryg ved det, kan få ham/hende til at føle sig sårbar og udsat. Så undgå at påtvinge børn en holdning, som de ikke er klar til at indtage.

Et bedre alternativ er at opmuntre til gradvis eksponering for sociale situationer, så barnet lidt efter lidt kan opbygge sociale færdigheder. Husk, at du altid skal bevare empatien og respekten for barnet.

2. Beskytte barnet for meget

På samme måde som det ikke virker at tvinge børn til at interagere, virker det heller ikke at beskytte dem for meget. Faktisk er en af de største konsekvenser af overbeskyttelse, at børn ikke opdager deres egne sociale færdigheder, fordi deres forældre taler for dem. Det er vigtigt at finde en middelvej.

I en social situation kan du være opmærksom på deres adfærd, men det betyder ikke, at du for enhver pris skal forhindre dit barn i at føle nogen grad af ubehag.

Giv barnet lov til at møde disse udfordringer lidt efter lidt og respekter barnets eget tempo.

3. At bruge etiketter

Du bør aldrig sætte dit barn i bås. Det er ikke positivt at kategorisere et barn som genert, usikkert eller tilbagetrukket. Desuden skal vi undgå kommentarer som “Du er meget genert” eller “Han er et barn, der ikke føler sig godt tilpas blandt mennesker.”

Det er også vigtigt at holde op med at antage, at barnet ikke vil kunne fungere naturligt i enhver social situation eller gruppeaktivitet. Husk, at dit barn er midt i sin udvikling og er i gang med at opbygge sin egen identitet. Så det er ikke korrekt at sige med sikkerhed, at han/hun er genert.

Elever i skole
Børn er forskellig, og det er en god ting. Generthed gør dem ikke bedre eller værre, så det er ikke tilrådeligt at komme med kommentarer, der opfordrer til sammenligning med andre, der har let ved at interagere.

4. Sammenlign ikke dit barn med andre børn, hvis du har et genert barn

Et andet problem, som det er bedst at undgå, er at sammenligne dem med andre børn. Nogle børn er ekstremt udadvendte, nyder at tale med alle, de møder, og gør sig bemærket overalt, hvor de går. På den anden side ville andre vælge at blive usynlige, hvis de kunne.

Tilbyd bekræftelse, plads og råd, hvis du har et genert barn

For at hjælpe dit barn er det vigtigt, at du betragter hans/hendes følelser, problemer og holdninger som gyldige. Det er vigtigt ikke at gøre grin med barnet eller latterliggøre ham/hende. At bevare en tålmodig og forstående holdning vil hjælpe dit barn til gradvist at føle sig sikker på at håndtere udfordrende situationer.

Samtidig er det vigtigt, at du giver dit barn plads. Når nogen stiller ham/hende et spørgsmål, skal du ikke svare. Det er ligegyldigt, hvor lang tid det tager barnet at svare, eller hvad han/hun siger. Det gør ikke engang noget, hvis barnet ikke svarer! Du behøver ikke at udfylde stilheden, da det skaber muligheder for barnet.

Det er i forbindelse med disse små udfordringer, at barnet vil kunne tilegne sig redskaber til at knytte sig til andre mennesker på en tilfredsstillende måde. Afslutningsvis skal du huske, at du altid kan konsultere en professionel, der er uddannet i børnepsykologi, for at arbejde med generthed.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Dorta Pérez, Y. (2020). La timidez en la infancia: un aspecto a considerar en las aulas de Educación Infantil.
  • Mota, A. V. (2009). La Timidez Infantil. Málaga.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.