Mit barn mislykkes i skolen - hvorfor?

Når et barn mislykkes i skolen, bebrejder vi dem ofte for ikke at yde en indsats. Men, der er mange andre faktorer, der skal tages højde for, både i familien og i samfundet som helhed. 

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 03 juli, 2023

I denne artikel, vil vi se på nogle af de grunde og faktorer, der har indflydelse på at mislykkes i skolen. Det refererer til ikke at møde de akademiske minimumkrav, som er fremsat af uddannelsessystemet. I mange lande, mislykkes et stort antal af børn i at møde disse standarder.

Først og fremmest, er det værd at skelne mellem at mislykkes i skolen, og at droppe ud. Studerende, som dropper ud, kan være i stand til at møde de krævede akademiske standarder, men gennemfører ikke den obligatoriske, sekundære uddannelse på grund af deres eget valg.

Termen at “mislykkes”, er i sig selv kontroversiel. Det indebærer individer, som ikke har formelle uddannelseskvalifikationer, har fejlet i deres liv som helhed. Det går også i håndmed idéen om, at det er den studerende, som skal bebrejdes.

Faktisk, spiller både lærere, forældre, uddannelsessystemet og staten en rolle, når de studerende mislykkes i skolen.

Lad os se på nogle af de vigtigste grunde til akademisk fiasko:

Grunde til at mislykkes i skolen

• Mangel på motivation eller interesse hos den studerende. Dette er typisk forekommende i den sekundære skole eller i gymnasiet, end i grundskolen. Studerende, som mangler motivation, har ofte forældre, der ikke udfylder deres rolle som guider og mentorer. Børn og unge folk kan let blive ledt på afveje, hvis der ikke er nogen til at lære dem den rigtige vej frem.
• Intellektuel underbalance. Studerende med kognitive begrænsninger repræsenterer en overraskende lille procentdel af dem, som mislykkes i at møde minimumkravende inden for uddannelsessystemet. Studier viser, at omkring 2% af de studerende kæmper med at bearbejde begreber, arbejdsprocesser og information.
• Læringsvanskeligheder. Dysleksi og dyskalkuli (problemer med tal) er ofte problemer blandt børn i skolealderen, og bidrager til at stor andel af sager med problemer i skolen.
• Synsproblemer. Hvor mærkeligt det end måtte lyde, kan nærsynethed eller andre øjenproblemer føre til en stor andel af frustration i skolen.
• Familie og sociokulturelle baggrund. De vilkår, vi lever under, kan påvirke vores evne til at præstere i skolen eller på arbejdet. Det betyder ikke nødvendigvis, at børn af forældre med højere kvalifikationer vi klare sig bedre i skolen. Dog, er der studier, der er i strid med denne sammenkobling.
• Dårlig undervisning. Som i ethvert arbejde, er der gode undervisere og dårlige undervisere. En undervisers evne til klart at overføre viden, behandle studerende retfærdigt, og håndtere deres klasser, kan gøre en stor forskel i præstationen hos de studerende. Dog, er der et andet vilkår: når en studerende mislykkes i skolen, er en dårlig underviser sjældent den eneste årsag.

Andre faktorer, der fører til, at man mislykkes i skolen

Foruden de ovenstående årsager, er der også andre faktorer, der kan påvirke et barns præstation i skolen.

Den første faktor, der skal overvejes, er den følelsesmæssige kontekst. Det inkluderer et barns interpersonelle forhold (med familiemedlemmer og jævnalderende), såvel som han eller hendes egen emotionelle balance og evne til at kontrollere deres følelser og adfærd. 

En anden faktor, der påvirker, er vægten af den uddannelsesmæssige succes hos barnets familie. Forældre er nødt til at sætte et eksempel, og bidrage med støtte til børn i skolealderen. De bør vise empati i deres kampe, og værdsætte deres bedrifter.

Børn er nødt til at blive vist, at skolen ikke er spild af tid. De vil kun værdsætte uddannelse, hvis de kan se, at det er vejen til en bedre fremtid.

En anden lektion til forældre er, ikke at måle, hvor meget børn har lært, blot på grundlaget af deres karakterer. Skolen er meget mere end tests og eksaminer: det er et sted, hvor de lærer at fungere med andre, socialisere, afklare og løse problemer.

Med dette i tankerne, er vi nødt til at se uddannelse som en helhed, og ikke blive fanget i statistikkerne.

Slutteligt, spiller socio-økonomiske forhold en unægtelig rolle i børns præstation i skolen. Ifølge The Spirit Level, et indflydelsesrigt studie af ulighed af de britiske forfattere, Richard Wilkinson og Kate Pickett, er der et meget tæt forhold mellem graden af fattigdom i et samfund, og de uddannelsesmæssige færdigheder hos dets børn.

Uddannelsesmæssig fiasko i figurer

Selvom nogle statistikker også inkluderer studerende, som dropper ud, er der nogle figurer, der giver os en indsigt i, hvor mange børn der mislykkes i skolen. 

Studier af officielle instanser i Europa viser, at Spanien og Portugal er de værste syndere, med omkring 20% studerende, der mislykkes i skolen, selvom disse tal er faldet drastisk over det sidste årti.

Imens, er tallet endnu lavere andre steder. Kun 7% af de studerende mislykkes i Sverige, og i Kroatien (2,8%), Slovenien (5%), Cypern (5,3 %) og Polen (5,3%)