Simple forsinkelser i sproget hos børn
Simple forsinkelser i sproget hos børn er et mildt problem i starten af udviklingen af sproget. Med andre ord, er det ikke et langsigtet problem.
Når et barn ikke har sproglige færdigheder, der passer til deres alder, oplever de formentlig nogle forsinkelser.
De typiske årsager til dette er overbeskyttelse og mangel på stimulering derhjemme. Eksempelvis, hvis forældre altid kommer børnenes ønsker i forkøbet, vil børnene ikke være motiveret til at udtrykke, hvad de ønsker.
Selvom det sproglige udtryk bliver påvirket, betyder det ikke, at deres forståelse også bliver påvirket. Modsat, kan simple forsinkelser i sproget indikere, at børnene forstår mere, end de kan sige.
Hvordan manifesterer simple forsinkelser i sproget sig?
Simple forsinkelser i sproget indikerer, at sproget udvikler sig senere, end normalt, og mere langsomt.
I disse tilfælde, opstår barnets første ord omkring 2-års-alderen i stedet for 1-års-alderen. Ydermere, vil sammenslutningen af to ord (eksempelvis “gul blomst”) manifestere sig efter 3 år, når dette burde ske, når barnet er omkring 18 måneder.
Det bør noteres, da sproget er knapt, vil formationen af sætninger blive mere svært. Det betyder, at når børnene bliver spurgt om noget, vil de svare med meget korte sætninger, og, generelt, være meget kortfattet.
I denne sammenhæng, er det bevist, at børnene har en passiv attitude, når det kommer til sprog.
Der er nogle stadier, hvori barnet forstår specifikke fraser, særligt, når familien blander sig. Eksempelvis: “giv mig bolden”.
Dog, med mere abstrakte sted/tid-fraser eller med fraser, der ikke er særlig velkendte for dem (eksempelvis: “tage på en tur”), vil det ikke være forståeligt for dem, i en tidlig alder.
Årsager til simple forsinkelser i sproget
- Familiehistorie med simple forsinkelser i sproget
- Visse miljømæssige faktorer: dårlig eller utilstrækkeligt ordforråd i det familiære miljø, mangel på stimulering eller overbeskyttelse.
- Konflikter eller vold i hjemmet.
Hvad er forskellen mellem simple forsinkelser i sproget og andre sprogproblemer?
Ifølge studier, er specifikke sprogproblemer, kendt som dysfasi, anset for at være en mere alvorlig form af simple forsinkelser i sproget. I sådan et tilfælde, vil sproget også mestres sent, men det følger ikke det normale, evolutionære mønster.
Særligt, vil forståelsen af sproget, som regel, være mere påvirket, end ved simple forsinkelser i sproget.
Dog, når eksperter begynder at behandle børn, der har simple forsinkelser i sproget, vil de finde det svært at differentiere problemerne fra hinanden.
Derfor, er det afgørende at besøge en ekspert hurtigt. Evolutionen af sprogudviklingen og at finde løsninger, er mere effektivt, når det behandles tidligt.
Ting at overveje
Nogle tror, at denne lidelse ikke har nogen stor indflydelse på udviklingen af barnets læring. Det er estimeret, at denne situation vil begynde at blive bedre efter 6-års-alderen.
I nogle tilfælde, kan simple forsinkelser i sproget også være associeret med klumsethed, i henhold til finmotorisk koordination, såvel som lateral koordination og en evne til at differentiere farver, former og midlertidige rum fra hinanden.
De mest passende forslag, til at håndtere disse tilfælde af simple forsinkelser i sproget, er at vokalisere tilstrækkeligt – forhast dig ikke, når du taler, og undgå at bruge barnligt sprog.
Ligeledes, anbefales det, når du tager i børnehaven, og finder dit barn i gang med en samtale, at du respekterer emnet og tiden.
Du bør etablere en praktisk og behagelig samtale, som er særligt tilpasset til dit barns evne til at forstå. Slutteligt, er det tilrådeligt at læse historier med billeder, da det hjælper med at opbygge ordforrådet.
Gør også brug af børnesange, der anses for at være et fantastisk værktøj til at igangsætte det verbale sprogmønster.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aguilera Albesa, S., & Busto Crespo, O. (2012). Trastornos del lenguaje. Pediatria Integral.
- Artigas, J., Rigau, E., & García-Nonell, K. (2008). Trastornos del lenguaje. AEP: Protocolos de actualización, 24, 178-84. http://www.aeped.es/sites/default/files/documentos/24-lenguaje.pdf
- i Cusidó, E. S. (1992). Retraso del lenguaje y adquisición de la morfología. Revista de Logopedia, Foniatría y Audiología, 12(1), 39-44. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0214460392755326