Sådan udvikler babyer deres sprogfærdigheder

Sådan udvikler babyer deres sprogfærdigheder
Sådan udvikler babyer deres sprogfærdigheder
María Alejandra Castro Arbeláez

Skrevet og kontrolleret af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 14 september, 2018

Udvikling af sprogfærdigheder er noget, som alle forældre gør, selvom de måske ikke er klar over det. Så længe dit barn har de nødvendige evner til at tilegne sig sprog, vil denne proces ske på egen hånd, gradvist men effektivt.

Men hvis du ved hvordan, kan du bidrage til din babys sprogfærdigheder med gode resultater.

Sprogfærdighed kan beskrives som følger: Menneskets sprog er en proces. Den stammer fra tanken og tildeler sproglige kvaliteter til de modtagne oplysninger gennem sanserne.

Som følge heraf er de fleste individer fuldt udstyret fra fødslen til at tilegne deres modersmål. Selv om sprog involverer forskellige aspekter, er det generelt gennem tale, at mennesker kommunikerer.

At lære at kommunikere ved hjælp af et fælles sprog med dem omkring os er en udfordring, vi står over for de første få år af livet. Udviklingen af tale er imidlertid en proces, som tager år, der varer indtil puberteten.

I den forstand henter vi først de grundlæggende elementer i det sproglige system. Det er først senere, at vi går videre til spørgsmål om mening og til pragmatik.

Baby læser bog

Elementer af sprogfærdighed

Processforløbet kan opdeles i tre grundlæggende elementer: Form, indhold og anvendelse.

Når forældrene er i stand til at genkende den fase af sproglige færdighed, deres barn er på, kan de deltage mere bevidst i denne proces.

Form:

Dette er et af de sværeste elementer at identificere, fordi det er helt abstrakt. Vi ved dog, at det udvikler sig i perioden fra fødslen op til fem eller seks år.

Hvis dit barn er i færd med at internalisere sprogformen, anbefaler eksperter at hjælpe dem med at genkende nogle grundlæggende grammatiske sammenhænge, lyde, stavelser og ord.

Indhold:

Dette begreb angiver, at barnet har udviklet sig ud over det, at lære lyd og foniske sammenhænge.

At nå dette punkt betyder, at barnet eller præ-teenager kender det meste af det leksikalske indhold, de støder på. Det vil sige, de kender betydningen af de fleste ord, de ser eller hører.

Baby udvikler sine sprogfærdigheder

Anvendelse:

Dette element kan tage længere tid at udvikle sig. At etablere en passende brug af leksikalske systemer kræver avanceret semantisk viden. Med tilegnelsen af pragmatik er barnet klar til at forstå indirekte sprogformer, som f.eks. ironi, humor eller dobbelt entendres.

Dette giver også barnet mulighed for at vurdere, om hvert udtryk er egnet, og tilpasser deres sprog til situationen.

Hvordan kan vi bidrage til sprogfærdighed?

Selvom vi har forklaret dem særskilt, overlapper form, indhold og anvendelse på hvert trin. For at hjælpe med udviklingen af disse faser er det ikke en god idé at springe over noget eller gå for hurtigt videre.

Du bør dog ikke udelade oplysninger, som kan være nyttige for barnet at tage ind da deres kognitive evner er i udvikling.

Mor snakker med sin baby

Udvikling af sprogfærdigheder

  • Tal med din baby hele tiden. Din kommunikation med din baby skal udvikle sig gennem årene.
  • Brug en passende stemme: Ikke for højt eller for stille, muntert og udtryksfuldt, med opråb og spørgsmål.
  • Inkorporér bevægelser, og sørg for, at dit barn ser det. På denne måde begynder de at hente de udtryk, du bruger, samt din tale. Vær opmærksom på bevægelserne i din mund, hvilket gør lyde lettere at gentage.
  • Når din baby laver deres første lyde, er det vigtigt at reagere, gentage og engagere sig i små samtaler med dem.
  • Læsning af en historie er en god måde at gøre de små opmærksomme på sprogformerne og forberede dem til indholdet.
  • Selvom du ikke har hørt dit barn sige ord endnu, forstår de hvad de hører, især når du bruger enkle udtryk. Nu er det tid til at give dem beskeder og lære dem ordforråd.
  • Det er aldrig en dårlig ide at forklare ting, som barnet ser omkring dem. Når du ser noget af interesse for dine omgivelser, videregiv informationen til dem.
  • I forhold til vores omgivelser er det, at lytte og respondere, med til at forbedre kvaliteten af vores tale. Gør rettelser taktfuldt. Alle disse er øjeblikkelige værktøjer til udvikling af sprogfærdigheder.

 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Albornoz, E. R. (2015). Palabras que nutren y arrullan. Avances del proyecto disposición lectora para bebés. Educere, 19(62), 193-201. https://www.redalyc.org/pdf/356/35641005017.pdf
  • Del Carmen Díez, M., Sanz, D. I. P., De Caso, A. M., García, J., & García-Martín, E. (2008). El desarrollo de los componentes del lenguaje desde aspectos psicolingüísticos. International Journal of Developmental and Educational Psychology: INFAD. Revista de Psicología, 2(1), 129-135. https://www.redalyc.org/pdf/3498/349832321013.pdf
  • Ece Demir‐Lira, Ö., Applebaum, L. R., Goldin‐Meadow, S., & Levine, S. C. (2019). Parents’ early book reading to children: Relation to children’s later language and literacy outcomes controlling for other parent language input. Developmental Science, 22(3). https://doi.org/10.1111/desc.12764
  • Fernández García, M. E. (2014). El desarrollo y estimulación del lenguaje en niños de 0 a 3 años [tesis de grado en Educación Infantil, Universidad de Valladolid]. Repositorio Documental. https://uvadoc.uva.es/handle/10324/6781
  • Fomasi, I., & Travaglini, P. J. (2016). Cuidados corporales de acuerdo con los principios de Pikler. RELAdEI (Revista Latinoamericana de Educación Infantil), 5(3). https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=7598504
  • Gonzalez, S. L., Alvarez, V., & Nelson, E. L. (2019). Do Gross and Fine Motor Skills Differentially Contribute to Language Outcomes? A Systematic Review. Frontiers in Psychology10. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.02670
  • Grolig, L. (2020). Shared Storybook Reading and Oral Language Development: A Bioecological Perspective. Frontiers in Psychology, 11. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2020.01818
  • Gutiérrez, M., & López, F. (2005). Interacción verbal madre-bebé: responsividad e intencionalidad. Revista Mexicana de Psicología, 22(2), 491-503. https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=243020634012
  • Laing, C. E. (2017). A perceptual advantage for onomatopoeia in early word learning: Evidence from eye-tracking. Journal of Experimental Child Psychology, 161, 32-45. https://doi.org/10.1016/j.jecp.2017.03.017
  • Montecinos, J. P. (2000). Adquisición y desarrollo del lenguaje y la comunicación: una visión pragmática constructivista centrada en los contextos. Límite: revista de filosofía y psicología, (7), 54-66. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=1086886
  • Motamedi, Y., Murgiano, M., Perniss, P., Wonnacott, E., Marshall, C., Goldin‐Meadow, S., & Vigliocco, G. (2020). Linking language to sensory experience: Onomatopoeia in early language development. Developmental Science, 24(3). https://doi.org/10.1111/desc.13066
  • Navarro Pablo, M. (2003). Adquisición del lenguaje. El principio de la comunicación. Cauce, 26, 321-347. https://idus.us.es/xmlui/bitstream/handle/11441/13138/file_1.pdf?sequence=1
  • Nuñez Celis, M. C. (2019). Proyecto de intervención estimulación temprana en el desarrollo del lenguaje en preescolar [tesis de grado en Especialización en Neurodesarrollo y Lenguaje, Universidad CES]. Repositorio Digital Institucional. https://repository.ces.edu.co/handle/10946/4803
  • Saint-Georges, C., Chetouani, M., Cassel, R., Apicella, F., Mahdhaoui, A., Muratori, F., … & Cohen, D. (2013). Motherese in interaction: at the cross-road of emotion and cognition?(A systematic review). PloS one, 8(10), e78103. https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0078103
  • Sentis, X. A. F. (2004). Desarrollo pragmático en el habla infantil. Onomázein, (10), 33-56. http://cuadernos.info/index.php/onom/article/view/31625
  • Tamis-LeMonda CS, Rodriguez ET. (2008). Parents’ role in fostering young children’s learning and language development. In: Tremblay RE, Barr RG, Peters RDeV, Boivin M, eds. Encyclopedia on Early Childhood Development. Montreal, Quebec: Centre of Excellence for Early Childhood Development, 1-10. https://citeseerx.ist.psu.edu/document?repid=rep1&type=pdf&doi=3c1bf6d7e0b6404227e6a9da97cf7836cdf85868
  • Weisleder, A., & Fernald, A. (2013). Talking to children matters: Early language experience strengthens processing and builds vocabulary. Psychological Science, 24(11), 2143-2152. https://doi.org/10.1177/0956797613488145.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.