Moro-refleks Hos Babyer Er Helt Normalt
Den velkendte “Moro-refleks” er én af de første reflekser, som mennesker udviser. Det skræmmer os sommetider, når vores børn begynder at udvikle denne refleks. Sommetider bekymrer vi også endda, når vi ser de diskrete ryk, når babyen åbner sine arme og bliver stiv.
Det første du skal vide, er, at der er ikke noget galt, når din baby gør dette. Dette er blot en ufrivillig refleks, som forsvinder, når de er omkring fire eller fem måneder gammel.
I denne artikel forklarer vi mere om denne Moro-refleks for at afklare ethvert spørgsmål, du sidder med.
Hvorfor hedder det Moro-refleks?
Moro-refleksen har sit navn fra den østrigske børnelæge, som studerede den i begyndelsen af det 20. århundrede: Ernst Moro. Den defineres som en instinktiv reaktion, der forekommer, når barnet tror, at han eller hun ikke har et sikkert støttepunkt, eller når de undergår en pludselig stillingsændring.
De kan også lave Moro-refleksen, når de høre uventede lyde, eller når de indser, at de falder baglæns. Det er en afgørende afspejling af babyens udvikling af sit centrale nervesystem.
Moro-refleksen er tæt forbundet med frygt og følelsen af trusler. Det betragtes som den eneste frygt, der ikke læres.
Hvordan, hvornår og hvorfor?
Nervesystemet (samt andre aspekter) er i konstant udvikling under livets første måneder. Det er almindeligt at se en serie af forandringer såsom gråd eller Moro-refleksen. Med andre ord fortæller ufrivillige reflekser os, at babyen udvikler sig normalt.
Dem, som undersøger og overvåger denne type reflekser, er læger, og især børnelæger. De bekræfter, om babyens nervesystem udvikler sig korrekt eller ej.
For at gøre dette placerer de babyen i en bestemt stilling, for at snyde deres hjerne til at give det respons, som de ønsker at observere.
Der skal udføres en simpel test for at bekræfte eller udelukke tilstedeværelsen af denne Moro-refleks hos babyer. Under en konsultation vil børnelægen placere babyen over en blød pude, tage fat om hovedet og derefter simulere kortvarigt, at han slipper det. Han vil øjeblikkeligt tage kontrol over babyen for at forhindre, at den falder ned på puden.
De gør dette,for at få babyen til at tro, at den mister balancen; Moro-refleksen bliver herefter automatisk aktiveret. Det er denne process, som børnelæger ønsker at observere. Advarsel! Løft aldrig babyens krop over puden, men kun en smule af hovedet for at simulere fornemmelsen af et fald.
Babyen bør give et ryk, når de føler, de er ved at falde. Det normale respons vil være, at babyen bevæger sine arme ud til siderne med håndfladerne vendt opad og bøjede fingre.
Babyen vil trække sine arme tilbage mod deres krop, mens skrækken forsvinder, og den begynder at slappe af.
Det er helt normalt
Husk på, at babyens hjerne stadig er i gang med at udvikle sig. Nogle gange kan den enkle drømmehandling få dem til at føle sig ubalancerede. Sommetider kan et nys udløse denne Moro-refleks. Hvis du kilder dem, eller de oplever en uventet lyd, kan dette også få deres umodne nervesystem til at reagere på denne måde.
Det kan være skræmmende for forældre, den første gang de ser denne refleks, da de ser deres baby stivne eller få en anden hudfarve grundet det øgede blodtryk. Men der er ingen grund til bekymring, da dette er helt normalt i et barns udvikling.
Det er normalt for babyen at græde, efter de har oplevet de 5 eller 6 sekunders skræk. Det er særdeles vigtigt, at du får dem til at føle sig trygge og hjælper dem med at slappe af for at undgå længervarende pine.
Det er også vigtigt at pointere, at der er babyer, som oplever denne Moro-refleks, selv når de ligger og sover i deres vugge. De vil pludselig række deres arme ud, blive stive og begynde at græde.
Hvordan bemærker man Moro-refleksen hos babyen?
- Et skræmt udtryk i babyens øjne. Øjnene er vidt åbne.
- Babyen rækker armene ud med håndfladen opad og bøjede fingre. Refleksen er overstået efter et par sekunder, kroppen slapper af og babyens arme returnere til deres bryst.
- Pludselig gråd.
Hvad sker der, hvis mit barn ikke udtrykker denne refleks?
Hvis din børnelæge bemærker, at denne refleks udebliver, vil de muligvis mistænke en lidelse i nervesystemet. Derfor kan de muligvis undersøge barnet for eksistensen af hemiplegi, nogle typer af lammelse eller selv et kravebensbrud. Hvis refleksen fortsætter efter 8 måneder, kan en neurologisk lidelse også mistænkes.
Når dit barn oplever denne Moro-refleks, skal du forsøge at berolige dem. Tag dem ikke op med det samme. Kæl dem og de vil langsomt begynde at slappe af. De vil slappe af og føle sig trygge ved din side.
Du bør konsultere din børnelæge, hvis du mener, at dit barn udviser Moro-refleksen kontinuerligt. Men husk: Moro-refleksen er en primær refleks, som viser den normale udvikling af en nyfødts centrale nervesystem. Den forsvinder, når de er omkring 4-5 måneder gamle.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Bonito, R. R. (2012). Evaluación neurológica del recién nacido. Dr. Rogelio Rodríguez Bonito, 451. Disponible en este enlace
- Catalán, J. (2003). Examen físico del recién nacido. En: Nazer J, Ramírez R. Neonatología. Santiago de Chile, Chile: Editorial Universitaria, 23-33. https://cursosextensao.usp.br/pluginfile.php/47363/mod_resource/content/1/EXAMEN%20FISICO.pdf
- Medellín, L. N. M. (2002). Actividad refleja. Revista Mexicana de Medicina Física y Rehabilitación, 14(2-4), 61-62.. https://www.medigraphic.com/pdfs/fisica/mf-2002/mf02-2_4h.pdf