Hvad er en terapeutisk alliance hos børn og unge?
“Kend alle teorierne, behersk alle teknikkerne, men når du rører ved en menneskesjæl, så vær bare en anden menneskesjæl.” Denne berømte sætning af Carl Gustav Jung er den perfekte definition og den rette opfordring til at være opmærksom på “terapeutisk alliance”.
Det er det tillidsforhold, der skabes, når klienten stoler på sin terapeut, kan åbne sig for ham/hende og er villig til at arbejde sammen med ham/hende. Men findes den terapeutiske alliance hos børn og unge? Og hvordan opbygges den i dette tilfælde?
Det kan føles som en “forbindelse med den professionelle”. Som forælder er en af dine største bekymringer sikkert: “Vil mit barn føle sig godt tilpas under terapisessionerne?”. Sandheden er, at der er forskellige teknikker og strategier, der sigter mod at få dette til at ske i psykoterapi med børn og unge.
Hvad er terapeutisk alliance?
Det er et gensidigt partnerskab, hvor begge deltagere arbejder sammen om at nå terapeutiske mål og klientens følelsesmæssige velbefindende. Hensigten er at skabe et sikkert, empatisk og ikke-dømmende miljø. Klienten skal føle sig tryg ved at dele sine tanker, følelser og oplevelser. De tre hovedmål er som følger:
- At opnå en positiv forbindelse mellem terapeut og klient. Dette opnås, når førstnævnte indtager en holdning af ubetinget accept og absolut respekt for sidstnævntes oplevelser.
- At nå frem til en aftale om mål. Begge personer skal være enige om , hvilke mål de ønsker at nå, og bevæge sig hen imod dem sammen.
- At nå til enighed om opgaver. Det er også vigtigt, at begge er enige om de teknikker, opgaver eller øvelser, der skal udføres. Der må ikke være nogen tvivl.
For at opnå alt dette er psykologer og terapeuter uddannet i en række teknikker. Det indebærer aktiv lytning, empati, fleksibilitet og kommunikationsstrategier. Dette giver gode resultater. Det har vist sig, at den terapeutiske alliance kan være den afgørende faktor for en terapis succes.
Det er dog ikke det samme at have kontakt med børn og unge som med voksne. Derfor er de, der arbejder med børn og unge, nødt til at tilpasse deres procedurer.
Som forælder kan det være betryggende at vide dette, fordi du kan være sikker på, at den professionelle ved, hvordan han eller hun skal henvende sig til dit barn, og hvordan man opdyrker et alderssvarende bånd til dem.
Terapeutisk alliance med børn og unge
Denne befolkningsgruppe har andre karakteristika end voksne og udgør derfor også en række udfordringer. For at skabe en terapeutisk alliance med børn og unge er der derfor en række særlige krav, der skal opfyldes.
Uddannelse i børne- og ungdomspsykologi
Hvis du beslutter dig for at tage dit barn med til en psykolog, skal du vide, at denne fagperson vil have en specifik uddannelse i udviklingspsykologi. Med andre ord har de et indgående kendskab til de vigtigste udviklingstrin og deres processer.
Det giver dem mulighed for at forstå barnets adfærd, vide, hvilke værktøjer de skal bruge, og frem for alt skabe en god terapeutisk alliance med dem.
Motivation
Det er vigtigt at forstå, at børn og unge normalt ikke kommer til psykologsamtaler af egen fri vilje. Det er de voksne, der har ansvaret, som træffer denne beslutning for dem.
Derfor kan dit barn i starten have svært ved at forstå, hvad det laver der, hvad der kommer til at ske, eller hvad formålet eller nytten af terapien er. De kan føle frygt eller afvisning eller er måske ikke særlig villige til at samarbejde.
Men den professionelle, der arbejder med børn, forstår denne situation og træffer de rette foranstaltninger for at nærme sig dem og motivere dem på passende vis.
Kommunikation
Et andet karakteristisk element i disse tilfælde, især hos yngre børn, er kommunikation. Børn har måske ikke det samme verbale repertoire eller den samme kognitive kapacitet som en voksen til at reflektere over deres tanker eller følelser og vide, hvordan de skal formidle dem.
Heldigvis, hvis du går til en børnepsykolog, vil han/hun forstå, hvordan man kommunikerer på hvert udviklingstrin. Han/hun vil kende alternative midler til det verbale sprog, som dit barn kan udtrykke og forstå.
Kommunikation med forældre
Et sidste grundlæggende punkt henviser til det faktum, at børn og unge er afhængige væsener. Det er deres forældre, der er ansvarlige for dem, og derfor skal de informeres og træffe beslutninger.
I denne henseende vil den professionelle, du går til, vide, hvordan man håndterer dig og din partner, forstå familiesystemet som helhed og opmuntre dig til at deltage i dit barns proces efter behov.
Strategier til at skabe en terapeutisk alliance
Med alt det ovenstående in mente og ifølge en artikel offentliggjort i Revista Chilena de Psiquiatría y Neurología de la Infancia y Adolescencia er der visse strategier og adfærd, som terapeuten normalt følger for at skabe dette bånd.
- Bevare en legende attitude under processen, og brug alderssvarende strategier. Med yngre børn er det for eksempel meget nyttigt at bruge historier, dans eller leg som vurderings- og interventionsværktøjer (Bernal & Silva, 2014).
- Opmuntre til håb og motivation.
- Skabe en følelsesmæssig forbindelse til barnet eller den unge.
- Finde fælles interesser.
- Fastholde et sprog, der er tilpasset barnets alder.
- Undgå at bryde løfter.
- Ikke lægge pres på barnet for at få det til at tale, når det ikke har lyst til at gøre noget.
Betydningen af den terapeutiske alliance i terapi med børn og unge
Kort sagt, for at gennemføre en god terapeutisk proces med børn og unge, er det vigtigt at etablere en passende terapeutisk alliance med dem. Dette er baseret på følelsesmæssig forbindelse, medvirken og tillid. Det gør det muligt for barnet at åbne op og udtrykke sin indre verden og samarbejde om at nå de foreslåede mål.
Men som vi har set, er det afgørende, at den professionelle er uddannet i børne- og ungdomspsykologi og har en dyb viden om vækststadierne og et klart kald inden for dette område.
Dette er aspekter, som du skal se på, når du vælger den rigtige professionelle til at ledsage dit barn. Hvis de kan etablere et godt bånd, er det meget mere sandsynligt, at interventionen bliver en succes.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bernal, Á., & Silva, T. (2014). Juego, danza y música en psicoterapia infantil. Praxis Pedagógica, 14(15), 255-265.
- Corbella, S., & Botella, L. (2003). La alianza terapéutica: historia, investigación y evaluación. Anales de Psicología/Annals of Psychology, 19(2), 205-221. https://revistas.um.es/analesps/article/view/27671
- Herrero, L. E. (2018). Alianza terapéutica en psicoterapia infantil. Propuesta de una escala de
evaluación. [Tesis de pregrado]. Repositorio Institucional – Universidad Pontificia
Comillas. https://repositorio.comillas.edu/rest/bitstreams/141369/retrieve - Lambert, M. J., & Barley, D. E. (2001). Research summary on the therapeutic relationship and psychotherapy outcome. Psychotherapy: Theory, research, practice, training, 38(4), 357.
- Vargas Gallegos, B., Gumucio Dobbs, F., & González Guevara, C. (2015). Efectividad en intervenciones terapéuticas con niños y adolescentes: Factores asociados a la Persona del Terapeuta y la Alianza Terapéutica. Rev. chil. psiquiatr. neurol. infanc. adolesc.(Impr.), 10-17.
