Simple Frisurer Til Travle Mødre Med Meget Lidt Tid

Det kan sommetider virke som en umulig mission at nyde livet som mor, samtidig med at du skal pleje dit udseende. Heldigvis har nutidens mødre mange muligheder for at gøre noget ud af sig selv, uden at skulle investere særlig meget tid.
Simple Frisurer Til Travle Mødre Med Meget Lidt Tid

Sidste ændring: 27 august, 2018

Mangler du tips til simple frisurer? I denne artikel deler vi en liste over simple frisurer, som selv den travleste mor kan lave.

Det er normalt at ville se godt ud, hvorend vi er. Men når vi samtidig har en baby at passe, så forsvinder den tid, vi har til os selv.

Alle kvinder har deres egen personlige stil. Både kort og langt hår har deres fordele. Men de har også deres udfordringer, når det kommer til styling.

Hvad end dine præferencer er, så er der frisurer, som giver dig mulighed for at se frisk og klar ud når som helst. 

4 simple frisurer til travle mødre med kortere hår

fletning til travle mødre

1. Fletninger

Fletninger er altid en god idé, når du har travlt, og der er mange variationer, som du kan lege med.

Du kan lave en simpel fletning i nakken, eller du kan flette alt dit hår til den ene side.

Du kan også vælge to fletninger – én i hver side. Hvis du har mere øvede fingre, kan du lave en fransk fletning.

En anden mulighed er at lave en lille fransk fletning til den ene side ved blot at bruge håret over din pande. Dette er forresten også en god måde til at holde pandehåret væk fra dit ansigt.

Færdiggør fletningen med en hårnål over dit øre. Du kan lade resten af dit hår forblive nede. Alternativt kan du sætte det op i en lav hestehale eller knold for et mere romantisk (og praktisk) look.

Hvis du ønsker et mere charmerende look, kan du vælge prinsessefletninger. Lav to små fletninger. En i hver side af hovedet ved blot at bruge håret, der indrammer dit ansigt.

Sammensæt de to fletninger i baghovedet for at danne en enkelt fletning. Lad resten af dit hår hænge løst.

Uanset hvordan du fletter dit hår, vil dette helt sikkert give dig et frisk og naturligt look.

2. Bob-frisure

Denne flotte frisure er populær i blandt de kendte. Den er ideel til mødre med glat, blødt hår. Men mødre med krøllet og bølget hår kan også bære denne frisure.

Denne stil indbærer at klippe håret kortere i nakken og efterlade det en smule længere fortil – som regel en hagelængde.

Denne stil passer perfekt til pandehår lige over øjenbrynene, men du kan også fravælge pandehår.

3. Pixie

Denne korte stil er ideel til praktiske mødre. Den er blandt de simple frisurer til mødre uden tid.

For at få denne stil skal håret klippes meget kort i siderne og i nakken, men det skal være en smule længere i toppen og med pandehår.

Symmetri er valgfrit, når det gælder pandehåret. Du kan lade det være kort, langt, i etager, lige ned eller i siderne.

4. Kronefrisure

Du kan nemt skabe en kronefrisure, der ser fantastisk ud. Alt, du har brug for, er et stort hårband, som passer rundt om dit hoved som en tiara. Det skal gå fra cirka 5 centimer bag din pande, ned til nakken.

Når du har sat hårbåndet på dit hoved, skal du begynde at vikle dit hår omkring det, indad, ved at starte fra tindingerne.

Gør dette med alt dit hår for at skabe en form for krone omkring dit hoved.

4 simple frisurer til travle mødre med langt hår

Glat hår

1. Flettet krone

Lav en tynd fletning, hvor du starter fra din tinding og arbejder dig bagud. Gentag processen i den anden side.

Når du har lavet begge fletninger, skal du væve dem rundt om hinanden for at danne en form for krone i baghovedet. Lad resten af dit hår hænge løst.

Du kan også væve et bånd eller en snor ind i fletningerne, som matcher, hvad end du har på den dag.

2. Bundet hestehale

Denne variant af en halv hestehale er smuk og nem at lave. Lav enten en sideskilning eller en midterskilning. Tag en portion hår fra hver side – cirka ligeså meget, som du ville bruge til en halv hestehale.

Bind en simpel knude med håret i hver hånd, ligesom hvis du bandt snørebånd. 

Når du har bundet knuden, skal du fastgøre håret. Fastgør knuden med hårnåle, som passer til din hårfarve.

kvinde med krøllet hår

Krøllet hår

Travle møre med krøllet hår kan lege med deres udseende ved hjælp af fletninger. Fletninger giver dit hår et pænt look, og de kan holde i flere dage.

3. Fletning til den ene side

Denne stil er ideel til kvinder med rundere ansigter. Alt, du skal gøre, er at flette dit hår til den ene side, så det falder mod fronten af den ene skulder. Du kan vælge en simpel fletning, en fransk fletning, sildebensfletning osv.

4. Fransk fletningskrone

Her skal du lave en fransk fletning, hvor du arbejder fra den ene side til den anden omkring baghovedet. Du kan lade resten af dit hår hænge løst eller sætte det op i en hestehale eller en knold.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.