Fordele ved gruppedynamik for unge
For at forstå, hvordan gruppedynamik virker for unge, er vi nødt til at klarlægge koncepterne med pubertet og ungdom samt forskellene mellem dem.
På den ene side er puberteten en række biologiske, fysiske, morfologiske, hormonelle og psykoseksuelle forandringer. Disse finder sted for at transformere spædbarnskroppen til en voksen krop, der er i stand til at reproducere.
På den anden side er ungdommen overgangsprocessen fra barndommen til voksenlivet over en periode på adskillige år. Det er et stadie, hvori flere ændringer finder sted.
Disse er ikke de eneste faktorer, da der også er intellektuelle, psykiske og sociale faktorer. Det er disse faktorer, som gruppedynamik for unge arbejder med.
Hvad er gruppedynamik?
Gruppedynamik refererer til systematiske metoder eller processer, der har til formål at organisere en gruppe folk og udvikle dem som individer.
Det er meget motiverende teknikker, der, når de bruges i en gruppesituation, stimulerer dem og hjælper dem med at lære på adskillige niveauer. Som et resultat heraf arbejder de på deres potentiale og udvikler deres effektivitet.
På den måde kan de grupper, der arbejder med disse dynamikker, opnå deres mål og være mere produktive. Ydermere kan de opnå en større sammenhængskraft og et forbedret samarbejde.
Gruppedynamik for unge
Gruppedynamik for unge kan være brugbart i både skoler og enhver anden institution eller ungdomsorganisation, -forbund eller -center. Det er vigtigt at sikre sig, at dynamikken, der bliver brugt, vil opnå de mål, der er relateret til de særlige grupper af unge og de specifikke karakteristika. Den er nødt til at have et specifikt formål.
Ydermere er man nødt til at tage andre faktorer i betragtning, såsom økonomiske, kulturelle, institutionelle blandt andre. Når det er sagt, bør gruppedynamik for unge have til formål at udvikle meningsfuld læring i ethvert område. Formålet bør være at hjælpe dem med at reflektere og modne.
Denne læring bør være relateret til:
- Socialisering
- Kreativitet
- Kommunikation
- Selvværd
- Ansvar
- Autonomi
- Konfliktløsning
- Deltagelse
- Udtryksfuldhed
- Håndtering af følelser
Forskellige dynamikker
På nuværende tidspunkt er der en stor variation af gruppedynamik for unge, der er klassificeret i henhold til deres egne særlige mål. De kan også variere i karakteristika, varighed, aktiviteter og kompleksitet.
Der er i første omgang dynamikker, vis mål er at “bryde isen”. I disse aktiviteter introducerer gruppemedlemmer dem selv over for hinanden og lærer hinanden bedre at kende.
Der er for eksempel en dynamik kaldet “startpunkt”. I denne aktivitet introducerer hvert medlem i gruppen sig selv ved at svare på et kørt spørgeskema med spørgsmål, såsom vedkommendes navn, yndlingsfarve, en evne, han eller hun besidder, en skavank og en begrænsning og et fortrin i deres liv.
Vi finder andre dynamikker, vis mål er at reflektere over kommunikation i grupper. Mange af dem forsøger at opdage, hvilke problemer og faktorer, der kan forårsage konflikter, samt hvordan man løser dem. I henhold til dette emne er der brugbare dynamikker, såsom Den ødelagte telefon eller Sociogrammet.
På den anden side er der dynamikker såsom Brainstorming eller Symposium. Disse hjælper med distribueringen af opgaver og pligter for at opnå en bedre organisering og konsensus i gen gruppe.
Der er også andre gruppedynamikker for teenagere, vis mål er at løse konflikter og ændre adfærd.
Et eksempel er aktiviteten med Seks Tænkehatte, der er opfundet af Edward de Bono, og der er også andre former for rollespil. Disse dynamikker arbejder med aspekter, såsom empati, sætte sig i andre folks sted, og på at tage forskellige perspektiver i betragtning for at løse et bestemt problem eller en bestemt situation.
Afsluttende overvejelser om gruppedynamik for unge
Enhver gruppedynamik for unge vil altid være meget positiv, da de vil hjælpe med at udvikle læring, der er relateret til social, moralsk og værditeoretisk adfærd og attitude. Det er fundamentale koncepter for at opnå en korrekt udvikling og modenhed hos unge.
Kort sagt er det essentielt at skabe situationer, hvor unge folk er nødt til at reflektere over deres adfærd og dens konsekvenser.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Johnson, B. A. N. Y. (1981). La dinámica de grupo en la educación. Aguilar. l980.
- Vivas, P., Rojas Arredondo, J., y Torres Virgili, M. E. (n.d.). Dinámica de grupos. Universitat Oberta de Catalunya. Material docente de la UOC. Recuperado de https://www.psyciencia.com/wp-content/uploads/2012/11/DINA_MICA-DE-GRUPOS.pdf