Sadfishing: At vise tristhed på sociale medier

Sadfishing er et fænomen, hvor man viser sin nød eller tristhed på internettet. For mange er det en medlidenhedsstrategi. Lær mere i dag.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fátima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 29 juli, 2024

At vise tristhed på sociale medier er det, der i dag kaldes “sadfishing”. For mange er det en måde at “normalisere”, at tingene ikke altid er så perfekte som vores billeder på stranden eller af at drikke kaffe på en trendy café.

For andre er det en offerstrategi, der bruges til at få følgere og blive et “trending topic”. Hvad ligger der bag dette fænomen? Læs denne artikel for at finde ud af mere.

Hvad er sadfishing?

Sadfishing beskriver adfærden hos en person, der overdrevent offentliggør sine følelsesmæssige problemer på sociale netværk med det formål at få sympati fra andre. Udtrykket stammer fra Rebecca Reid. Hun henviste til de mennesker, der udstiller deres følelser af tristhed, angst eller ubehag på sociale netværk.

Dette adfærdsmønster kan være relateret til ængstelig tilknytning ifølge forskning offentliggjort i Journal of American College Health. Mennesker med denne tilknytningsstil frygter at blive forladt og har brug for konstant tryghed. Derfor kan de bruge sadfishing for at få den opmærksomhed og bekræftelse, de higer efter.

Dette begreb er dannet af ordene “sad” og “fishing”. Det spiller på et andet ordspil, “catfishing”. Det henviser til oprettelsen af falske profiler på sociale netværk for at opnå en eller anden fordel.

I dette tilfælde henviser det til at udvise tristhed som en måde at få opmærksomhed på og opnå sympati og medlidenhed. Men tror du, det er sandt?

Holdninger for og imod sadfishing

Som alt, hvad der sker i den digitale verden, har sadfishing sine tilhængere og sine modstandere. Der er holdninger af alle slags. De, der går ind for sadfishing, fremfører følgende argumenter.

Det er med til at menneskeliggøre sociale netværk en smule

Pludselig viser folk sig selv, som de er, med deres lykkeligste dage og dem, hvor de føler sig ulykkelige. Som et resultat forsvinder fortællingen om det “perfekte liv”. Det viser, at alle mennesker – selv dem, der er berømte, rige eller kendt for deres talent eller skønhed – kan opleve vanskelige omstændigheder.

Det kan være en måde at bede om hjælp på

Når folk har det dårligt eller føler sig ensomme, kan det at udtrykke deres ubehag nogle gange være en måde at bede om hjælp på. Og til det formål bruger de sociale netværk som deres ventil.

Sadfishing er en måde at udtrykke følelser på

Har du nogensinde oplevet, at du følte en større lettelse, efter at du havde fortalt nogen, hvad der foregik? Det er, hvad der sker for de fleste mennesker. At sætte ord på det, vi føler, får os til at holde op med at sejle rundt i vores egne tanker. Så kan vi åbne os for verden. Det er en måde at lette byrden på.

Det gør mental sundhed og dens betydning synlig

Globalt set giver angst, depression, selvmord og andre problemer anledning til bekymring. Derfor er sociale medier blevet et vigtigt sted til at skabe opmærksomhed og fremme forståelse. Det kan også tilbyde støtte til dem, der står over for psykiske udfordringer.

Nu kan noget tilsyneladende uskyldigt, såsom at sige “jeg er ked af det”, føre til en byge af negative og invaliderende kommentarer. Det kan endda føre til chikane og endda cybermobning.

Derfor kan det være kontraproduktivt at socialisere vores følelser i søgen efter forståelse og støtte. For mange mennesker kan miskreditere det, vi føler, og kritisere og såre os.

De, der er imod sadfishing, opfører sig i mange tilfælde som “haters” og peger på følgende argumenter.

De ser sadfishing som en strategi til at tiltrække opmærksomhed og få flere tilhængere

Det er rigtigt, at nogle mennesker kan bruge sociale netværk som en platform til at få opmærksomhed eller følgere, men vi bør ikke generalisere og antage, at alle, der deler deres triste følelser, gør det med egoistiske motiver. Hver person har sin egen historie og sine egne grunde til at udtrykke sine følelser.

De ugyldiggør enhver form for udtryk for ubehag eller tristhed

Disse kritikere hævder, at de, der udtrykker tristhed på sociale medier (for eksempel en berømt person), ikke har nogen grund til at klage, hvis de har alt, hvad et menneske kan ønske sig: Penge, berømmelse, et kæmpestort hus, tusindvis af følgere osv.

Med andre ord, at være berømt (eller ung, eller smuk, eller have penge…) udelukker enhver mulighed for at opleve ubehagelige følelser.

De retfærdiggør deres ondsindede kommentarer

Generelt hævder de, der kritiserer sadfishing, at hvis en person vælger at udstille sig selv på den måde, så ved vedkommende, hvad de mulige konsekvenser er. Denne type brugere mener, at de har ret til at sige, hvad de vil.

Men det er værd at spørge sig selv, om vi kun kan tolerere lykke, glæde og perfektion? Hvorfor er vi så generede af andres tristhed? Hvorfor har vi så svært ved at tro, at andre kan have problemer, når deres liv ser perfekt ud? Disse spørgsmål kan fungere som en guide til at reflektere over vores forhold til andre.

Nogle retningslinjer for at passe på dig selv på sociale medier

Hvis du nogensinde har følt dig trist og besluttet at dele dine følelser online og som følge heraf har modtaget stødende kommentarer, er det vigtigt at overveje nogle tips.

Det ville være bedst at uddanne folk til at have mere empati og gøre ansvarlig brug af sociale medier. Men sandheden er, at den anonymitet, som disse platforme tillader, får mange mennesker til at udtrykke sig på en aggressiv måde. Når man står over for dette, er det bedste, man kan gøre, at passe på sig selv. Lad os se, hvordan man gør det.

1. Vælg, hvad du vil dele, og hvad du vil eksponere: Det er bedst at bruge værktøjer, der beskytter os og fremmer cybersikkerhed.
2. Vælg at slette, blokere og rapportere: Det er afgørende at gøre de profiler usynlige, som er aggressive og efterlader kommentarer, der opildner til had.
3. Lær at adskille: Selvom kommentarer kan være fjendtlige, betyder det ikke, at de er sande. Denne aggressivitet er mere en afspejling af, hvad andre er eller føler, end hvad der sker med dig.
4. Søg støtte hos folk, du stoler på: Det er vigtigt at henvende sig til dem, der har en oprigtig interesse i dit velbefindende. Du må også acceptere, at ikke alle altid vil kunne lide dig.

Lad ikke privilegier overskygge din empati!

Denne sætning blev opfundet af Ita Maria, en kvindelig aktivist og feminist, på de sociale medier. Denne sætning er meget nyttig til at hjælpe os med at tænke over det faktum, at vi mange gange sætter barren meget højt, når vi udtrykker os om andre. Men vi kender ikke deres kontekst, deres omstændigheder eller deres udgangspunkt.

I stedet kan vi tage en aktiv rolle i at beslutte, hvordan vi vil bruge sociale netværk. Og om vi vil vise vores følelser. Vi kan også bestræbe os på at være mere tolerante over for de valg, som andre mennesker træffer i deres brug af sociale medier.

Hvis vi beslutter os for at spille det spil, som sociale medier tilbyder (vise, dele, like osv.), så lad os også lade andre bestemme, hvilket indhold de vil dele.

Under alle omstændigheder, hvis vi tror, at de gør det for at skabe medlidenhed, eller vi simpelthen er uenige i deres strategi, har vi altid mulighed for at stoppe med at følge den person. At mobbe dem eller være aggressiv behøver ikke at være svaret.

Den virtuelle verden virker som et straffrit sted, hvor vi kan opføre os, som vi vil. Men vi må tænke over, om vi ville opføre os på en så krænkende måde ansigt til ansigt. Hvis det er tilfældet, er det måske en opfordring til os selv om at bede om hjælp.