Digital uddannelse i familien: Hvordan man færdes sikkert på nettet

Her er nogle tips til at tage en aktiv rolle i dine børns digitale uddannelse og bidrage til deres sunde udvikling i et samfund, der er mere og mere forbundet.
Digital uddannelse i familien: Hvordan man færdes sikkert på nettet

Sidste ændring: 30 august, 2023

Vi lever i en verden, der er fordybet i teknologi. I dag er indvirkningen af internettet i millioner af familiers liv unægteligt, og mange børn vokser op med adgang til cyberspace. I den forbindelse er digital uddannelse i familien blevet et afgørende aspekt til at guide nye generationer mod et ansvarsfuldt og sikkert brug af netværket.

Den digitale udvikling har bragt et utal af fordele og muligheder med sig, men den har også skabt nye udfordringer, især når det kommer til at opdrage og uddanne børn. Mens internettet tilbyder en stor verden af information og underholdning, kan det også eksponere børn for risici og upassende indhold.

Fem måder til at fremme digital uddannelse i familien

Nutidens børn er fra en tidlig alder konstant eksponeret for online information, der måske ikke er passende for deres aldersgruppe. Som konsekvens af det er familier med adgang til internettet i Danmark nødt til at lære deres børn om de grundlæggende koncepter i privatliv, cybersikkerhed og respektfuld online adfærd.

Her er nogle anbefalinger til at fremme digital uddannelse i familien.

1. Etabler grænser og tidsplaner

Beskyttelse af børn mod de potentielle farer på internettet handler ikke blot om at forbyde brugen af det. Cyberspace kan give glimrende værktøjer til børns udvikling og underholdning, når det bruges ansvarsfuldt.

På grund af ovenstående hjælper fastsættelse af specifikke tidspunkter til brug af elektroniske enheder og online aktivitet med at undgå overdreven skærmtid og kan give plads til kvalitetstid i familien.

Hav i baghovedet, at ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bør børn under fem år tilbringe mindre end en time om dagen foran skærme. Det er for at fremme finmotorikken og undgå forsinket udvikling og tab af kognitiv kontrol.

2. Udforsk online indhold med dit barn

Familie ser på computer sammen som eksempel på digital uddannelse i familien
Fra virtuelle ture på museer til online kurser – internettet er en skattekiste af uddannelsesmæssige ressourcer.

I en virtuel verden fuld af informationer og underholdning kan forældres aktive deltagelse i online færden med børn være nøglen til berigende og sikker digital uddannelse i familien.

Ved at udforske dit barns interesser og hobbyer har I for eksempel mulighed for at finde uddannelsesrelateret og berigende virtuelt indhold sammen. Fra videoer til interaktive spil – nettet tilbyder en bred vifte af muligheder.

Husk, at det er afgørende at sætte retningslinjer for at udforske internettet sikkert. Det ruster dine børn til at træffe informerede beslutninger. Ved at være sammen med dine børn, når de udforsker cyberspace giver du dem derudover mulighed for at lære, hvordan man søger relevante og sikre informationer, hvilket fremmer udviklingen af kritisk tænkning.

3. Undervis i grundlæggende koncepter om privatliv og sikkerhed

Ifølge en nylig rapport fra UNICEF skønnes det, at 1 ud af 3 online brugere er under 18 år. Det er et alarmerende tal, når man overvejer, at størstedelen af børn kan udsættes for hadefulde ytringer eller nemt se voldeligt eller seksuelt indhold.

På grund af det indebærer god digital uddannelse i familien at lære børn fra en tidlig alder, hvordan de færdes på sikre sider. Derudover bør du forklare, at visse informationer såsom adresser, telefonnumre og adgangskoder bør holdes private for at beskytte deres identitet og sikkerhed.

Tal også med dine børn om de potentielle farer, der findes online, såsom cybermobning og grooming.  Hjælp dem med at genkende tegnene på risikabel adfærd og vide, hvordan de skal handle, hvis de står i en ubehagelig situation.

4. Frem positiv digital adfærd

Far og datter sidder med tablet
Skab et miljø, hvor dit barn føler sig tryg ved at dele sine oplevelser på nettet med dig.

Et studie udgivet i det specialiserede tidsskrift JAMA Pediatrics hævdede, at overdreven skærmtid hos børn under fem år kan føre til udviklingsforstyrrelser. Det kan føre til forsinkelser i tale, kommunikation, motorik og socioemotionel sundhed.

Hav i baghovedet, at som forælder har din online adfærd stor indvirkning på, hvordan dit barn opfatter og tilegner sig digital adfærd. Så udover at sætte grænser og lære dit barn, hvordan det skal bruge internettet på en sikker måde, skal du også vise respekt, empati og høflighed i dine online interaktioner, så dit barn vil gøre det samme.

Opmuntr dine børn til at tænke, før de deler noget, og overveje, hvordan deres online handlinger kan påvirke deres ry i fremtiden. Tal derudover også om cybermobning, og hvordan det kan skade folk. Fortæl dem, at de skal fortælle dig det med det samme, hvis de støder på besynderlige situationer, og hvad de kan gøre for at beskytte sig selv.

5. Installer apps til forældrekontrol

Disse værktøjer giver forældre mulighed for at overvåge deres børns virtuelle aktiviteter inklusive søgninger, interaktioner på sociale medier og brug af apps. Det giver dem mulighed for at opdage risikabel adfærd og giver ro i sindet i et informationsrigt miljø, som børn endnu ikke er forberedt på.

Så undersøg det nærmere, og vælg apps til forældrekontrol, der er velanmeldt og anbefalet af tiltroede kilder i cybersikkerhed. Vær også sikker på, at appen passer til dit barns alder og tilbyder de funktioner, du har brug for.

I takt med at dine børn bliver ældre og viser større ansvar online, kan du justere begrænsninger og overvågning. Det giver dem mulighed for gradvist at få autonomi, mens de stadig er beskyttede.

Digital uddannelse i hjemmet er uundværlig i den moderne tid

Eftersom internettet i Danmark og i hele verden fortsætter med at udvikle sig, er det afgørende, at forældre tager en aktiv rolle i at guide deres børn mod et balanceret og bevidst brug af teknologi.

Husk, at ved at bevare åben kommunikation, sætte klare grænser og formidle ansvarsfuld digital adfærd kan forældre bygge et solidt grundlag for deres børn, så de kan færdes sikkert og ansvarsfuldt på nettet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Madigan, S., Browne, D., Racine, N., Mori, C., & Tough, S. (2019). Association between screen time and children’s performance on a developmental screening test. JAMA Pediatrics.
  • UNICEF. Growing Up in a Connected World. Understanding Children’s Risks and Opportunities in a Digital Age. United Nations Children's Fund. https://www.unicef- irc.org/growing-up-connected
  • World Health Organization. (2019). Guidelines on physical activity, sedentary behaviour and sleep for children under 5 years of age. World Health Organization. https://www.who.int/publications/i/item/9789241550536

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.