Hvorfor er unge lettere at påvirke?
Hvorfor er unge mere sårbare og lettere at påvirke? Ungdommen er det udviklingsstadie, hvor vi begynder at forme vores identitet, der definerer os og adskiller os på samme tid.
Generelt ønsker teenagere dog ikke at være anderledes. Frygten for at være anderledes skaber emotionel usikkerhed, hvilket gør teenagere mere sårbare over for social påvirkning.
Unge længes efter at passe ind i deres sociale miljø. De ønsker at føle, de er en del af et samfund eller en gruppe med jævnaldrende (hvilket har en ret stor relevans i løbet af dette stadie). Indtil dette tidspunkt er børns rollemodeller eller vejledere deres forældre.
Når ungdommen begynder, bliver børns jævnaldrende et referencepunkt sammen med deres forældre.
Når vi siger, teenagere er lettere at påvirke, så er det ikke alt sammen negativt. For eksempel kan unge vælge en bestemt universitetsuddannelse på grund af en god professor, de har haft i dette emne. De kan også tilslutte sig et sportshold eller andre altetiske aktiviteter eller fritidsaktiviteter takket være deres venner.
Så, hvad er social påvirkning, og hvorfor er unge lettere at påvirke?
Psykologerne P.G. Zimbardo og Michael Leippe forstår social påvirkning som en proces. Ifølge Zimbardo og Leippe er social påvirkning en proces, hvorigennem en persons opførsel ændrer sig i henhold til andres opførsel, følelser eller tanker omkring en vis stimulus. Derfor kan vi sige, at social påvirkning involverer tanker og adfærd.
Videnskaben bag socialpsykologi opdeler social påvirkning i to typer:
- Informativ. I henhold til ungdommen kan forskellige kontekster påvirke denne type af social påvirkning. For eksempel når teenagere observerer andre for at tilegne sig information fra deres omgivelser, eller når de føler en form for usikkerhed i en bestemt situation.
- Normativ. Ungdommen har længe været anset for en rebelsk periode. Overlevelsesinstinktet under dette stadie er endda endnu stærkere. Unge tilpasser sig instinktivt til deres miljø, og for at passe ind i samfundet er de nødt til at acceptere dets normer.
Social konformitet ifølge Asch
Solomon Asch var den første til at studere social konformitet. I hans eksperiment med sammenligning af linjer demonstrerede Asch påvirkningen fra sociale grupper på individer.
I hans studie skulle folk svare på spørgsmål, både mens de var alene såvel som i en gruppekontekst (de andre gruppemedlemmer var skuespillere). Eksperimentet vise, at subjekterne ændrede deres svar afhængigt af, om de var alene eller sammen med andre.
Disse resultater demonstrerede, hvordan gruppens mening påvirkede enkeltindividerne. Gruppen pressede individet til et punkt, hvor hans eller hendes mening stemte overens med gruppens, selvom denne mening var forkert.
Social konformitet er en form for normativ påvirkning. Takket være denne teori kan vi forstå, hvorfor teenagere opfører sig anderledes, når de er hjemme, i skole eller sammen med deres venner.
Teenagere ændrer deres meninger afhængigt af det pres, de føler fra andre, på trods af at have deres egen mening. Derfor opfører de sig anderledes med jævnaldrende sammenlignet med, når de er alene.
De motiver, der fører til social konformitet, er forskelligartede. Unge kan for eksempel lede efter sammenligninger med deres venner og acceptere deres kriterier. De gør også dette for at undgå social latterliggørelse af frygt for at ende med at være alene.
“Selvtillid sikrer ikke nødvendigvis succes, men manglende tiltro til en selv afføder med sikkerhed nederlag.”
–Albert Bandura–
Hjælp dine børn med at håndtere socialt pres
Når teenagere føler sig presset af deres sociale grupper, kan de ende med at gøre noget, de inderst inde ikke har lyst til at gøre. Unge ændrer deres værdier, fordi de ønsker, at deres venner skal acceptere og værdsætte dem. De tilpasser sig for at føle, de er en del af en gruppe.
Baseret på alt dette er det vigtigt for forældre at vide, hvordan de kan hjælpe deres børn med at håndtere socialt pres:
- Lær dem at sige “nej”. Hvis dine børn ikke kan finde den rigtige måde at sige nej på, når de ikke ønsker at gøre noget, kan det være meget hjælpsomt at lære dem forskellige teknikker. Hvis nogen for eksempel tilbyder dem en cigaret, kan de sige noget, såsom “Jeg kan ikke lide den måde, det smager på.” eller “Jeg kan ikke lide lugten.”
- Udvid deres sociale cirkel. Hjælp dine børn med at kultivere venskaber i forskellige sociale cirkler. Ved at have forskellige vennegrupper vil de have flere muligheder og kilder til støtte, hvis tingene går skævt med en af grupperne.
- Opmuntr dem til at være dem selv. Mange gange kan det, at være sig selv, hjælpe teenagere med at undgå at bukke under for socialt pres. Når børn ikke er glade for den, de er, eller hvordan de tænker, så skal man få dem til at se, at den bedste måde at være glad på er ved at være sig selv.
- Opbyg deres selvværd. Hvis man øger børns selvværd, vil det gøre dem bedre udrustet til at modstå pres fra sociale grupper og medierne.
Unge ændrer ikke kun deres adfærd for at tilpasse sig deres miljø. Sideløbende med former sociale påvirkninger nemlig også deres identitet.
Det er normalt for teenagere at være mere sårbare over for deres omgivelser. Det er mere sandt i dag end nogensinde før, da de sociale medier har en enorm påvirkning på unge.
Unge er mere sårbare over for socialt pres og lettere at påvirke, fordi de prøver at finde ud af, hvem de er, samtidig med de forsøger at passe ind i verden. På grund af alt dette er det essentielt for teenagere at opnå en balance mellem at være dem selv og tilpasse sig deres miljø.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Asch, S. (1956). Studies of independence and conformity: I. A minority of the one against a unanimous majoriy. Pshychological Monographs, 70 (9): 1-70.
- Chala Bernal, L. D., & Matoma Fetiva, L. V. (2013). La construcción de la identidad en la adolescencia. http://repository.pedagogica.edu.co/handle/20.500.12209/2535
- Lillo Espinosa, José Luis. (2004). Crecimiento y comportamiento en la adolescencia. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, (90), 57-71. http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0211-57352004000200005&lng=es&tlng=es.
- Moreira Ruano, H. N., & Triviño Moncada, V. P. (2018). La influencia social en el desarrollo psicosexual del adolescente (Bachelor’s thesis). http://repositorio.unemi.edu.ec/handle/123456789/4299
- Zimbardo, P.G., y Leippe, M.R. (1991). McGraw-Hill series in social psychology. The psychology of attitude change and social influence. New York, NY, England: Mcgraw-Hill Book Company