Tips, hvis dine børn ikke gider lave lektier

15 september, 2020
Gider dine børn ikke læse lektier? I stedet for at skælde dem ud, bør du finde ud af, hvorfor de ikke har lyst.

Hvad skal man gøre, hvis ens børn ikke har lyst til at lave lektier? Det er et spørgsmål, som mange forældre stiller sig selv. Det er meget normalt, at børn ikke har lyst til at bruge tid på lektierne, og der kan være mange årsager til dette.

Det kan skyldes det pres, der eksisterer i hjemmet, eller også kan det være klassekammeraterne, der er årsagen til det. Der er ligeledes den mulighed, at de lige nu går igennem en rebelsk periode.

I denne artikel fortæller vi dig, hvordan du kan motivere dine børn, så de har lyst til at lære.

Ud over de faktorer, som vi nævnte ovenfor, så kan dårlige råd og vaner, som ses på fjernsynet, også påvirke børn. Nogle offentlige personer udtaler måske, at det er meningsløst at lave lektier, fordi de har opnået succes uden at gøre det.

Det er her, hvor du skal gøre en indsats, så du kan finde ud af, hvorfor dine børn ikke har lyst til at lave lektier. Ud fra børnenes svar skal du tilbyde den nødvendige hjælp.

Det er selvfølgelig ikke nemt at kommunikere med børn, der gennemgår en rebelsk fase, så du er derfor nødt til at have meget tålmodighed.

Vred dreng læser lektier

Tips, hvis dine børn ikke vil lave lektier

Vi giver dig de bedste råd, så du ved, hvordan du håndterer situationen.

Lyt til dine børn

Forhold dig roligt og lyt til dine børn. Du må ikke miste modet, håbet eller blive sur eller bange for, at de ikke har lyst til at tale. Når dine børn gerne vil ud med deres frustrationer, må du ikke afbryde dem, da det nemlig kan medføre, at de vil føle sig utilpas, når de skal udtrykke sig selv.

Når de ser, hvor forstående du er, er der større sandsynlighed for, at de gerne vil arbejde på deres problemer med din hjælp.

Lad dem lave andre aktiviteter

Børn – hvad enten det er småbørn eller teenagere – har brug for fritid, hvor de ikke behøver at fokusere på skolen. Hvis du stopper dem i at deltage i aktiviteter, vil de blot gøre oprør mod dig ved at lade være med at lave lektier.

Derfor bør du give dem tid og plads til at deltage i andre aktiviteter. Hvis det er muligt, kan du deltage i nogle af aktiviteterne sammen med dem. Derved vil dine børn se, at alt i livet skal have en balance.

Mor irettesætter sin trodsige datter

Vær forstående, hvis dine børn ikke vil lave lektier

Du må ikke være passiv. Ret på dine børn, når det er nødvendigt, men uden, at du er for skrap. Hvis du er fleksibel, vil du få dine børns tillid.

De vil have lettere ved at fortælle dig, hvad der sker i deres liv, og de vil betro dig med følsomme emner. Dette vil give dig mulighed for at finde løsninger sammen med dem.

Hjælp dem med at forestille sig deres fremtid

Sammen kan I analysere konsekvenserne ved at vente med at lave lektier. Vis dem fordelene og ulemperne. Benyt dig af denne tid og stil dem spørgsmål om deres fremtidige mål, hvad de gerne vil være, når de bliver voksne mv.

Dette vil hjælpe dem med bedre at forstå, hvad de skal gøre for at nå disse mål. Hvis de eventuelt bruger tid på at undersøge deres ønskede karriere, vil det tilskynde dem til at fokusere mere på deres skole.

Vis dine børn, at hvis de ønsker at blive til noget stort i denne verden, skal de stræbe efter at arbejde hårdere og forbedre dem selv.