Stop med at forhøre din teenager - hav en dialog

Som mor er det normalt at ønske at vide, hvad der foregår i dit barns liv. At forhøre din teenager er dog muligvis ikke den bedste løsning. Find ud af, hvorfor.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz Martín.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Det vil kun øge den emotionelle distance mellem dig og din teenager, hvis du vælger at forhøre ham eller hende. Ydermere vil det også gøre kommunikationen sværere. Vil vil fortælle dig, hvorfor.

Du kommer hjem fra arbejde, og din partner begynder at udspørge dig: Hvordan gik det? Fik du afleveret projektet? Blev dit møde udsat? Fik du handlet på vej hjem? Det er overvældende blot at forestille sig, er det ikke? Så, hvorfor er det vi udsætter vores børn for denne form for spørgsmål?

Det er en fejl, som mange forældre begår, og det er forståeligt. Vi ønsker at vide, om vores børn har det godt, om de har akademiske eller sociale problemer, og vi ønsker at vide de mest relevante begivenheder fra deres dag. Derfor begynder vi at udspørge dem uden at tage tiden, stedet og måden vi gør det på i betragtning, som ikke altid er mest hensigtsmæssig.

Det kan fungere, når børnene er små, selvom det stadig er ualmindeligt at få mere end blot et simpelt og enstavelsessvar ud af dem. Når de når ungdommen, og hvis kommunikationen fortsætter med bare at bestå af denne form for envejsdynamik, så vil unge nægte at bidrage med information.

Hvorfor bør du undgå at udspørge og forhøre din teenager?

Vi glemmer ofte, at vores børn, foruden at være børn, også er mennesker. Når du taler med en kollega, en ven eller et familiemedlem, tyer du ikke til udspørgning eller stiller dem krav. Hvis du ønsker at få din kommunikation med din teenager til at flyde frit, så er du nødt til at behandle ham eller hende med respekt og stræbe efter at bygge et tillidsfuldt forhold.

Ved at udspørge og forhøre din teenager antyder du først og fremmest, at du ikke stoler på ham eller hende. Du sætter dig selv i en overlegen position, der overfører forklarlighed og et ønske om at udøve kontrol over dit barn. Det er noget, der generelt er uacceptabelt for unge folk i denne alder.

Med denne dynamik stiller du blot spørgsmål, kræver svar og tvinger dit barn til at give dem til dig. Der er ingen dialog, samtale eller gensidighed. Faktisk minder forholdet mere om det, der er mellem en chef og en ansat, eller en politimand og en mistænkt, fremfor det, der er mellem to folk, der elsker, støtter og ledsager hinanden.

Din teenager har stadig brug for dig

Mange forældre tror, at forhør, selvom det ikke er den bedste, er den eneste måde til at kommunikere med deres børn på og finde ud af, hvad der foregår i deres liv. De påstår, at den unge person siden puberteten er blevet mere fraværende, isoleret eller fokuseret på hans eller hendes venskaber. Ydermere er deler den unge ikke længere sit liv med sine forældre.

Med sikkerhed er ungdommen et kæmpe paradigmeskift. Familien bliver i mindre grad centrum i børnenes verden, og venskaber og den sociale cirkel med deres jævnaldrene får en større rolle.

Det betyder dog ikke, at teenagere ikke har brug for eller ikke ønsker råd, kærlighed og støtte fra deres forældre. Kærlige familierelationer og tillid er meget nærende og nødvendige gennem livet. Det er særligt tilfældet i et stadie, der er så komplekst og følsomt som ungdommen.

Hvordan tilnærmer du dig til teenager uden at forhøre ham eller hende?

Spørgsmålet er derfor; “Hvordan kan jeg tilnærme mig mit barn uden at overvælde ham eller hende med spørgsmål?” Det afgørende er at stræbe efter at skabe et kærligt, harmonisk og sundt forhold. Det vil være godt at begynde at styrke båndet fra barndommen, men det er aldrig for sent at begynde eller ændre dit barns opdragelsesstil.

Først og fremmest er du nødt til altid at være villig til at lytte. Nogle gange vil dit barn spontant have lyst til at dele sine oplevelser med dig eller have brug for dit råd. Vær opmærksom på disse øjeblikke og dedikér dine fem sanser til dit barn. Vis dit barn, at du er der for ham eller hende.

På samme tid skal du sikre dig, at du ikke dømmer eller belærer dit barn, når han eller hun åbner sig op. Hvis dit barn kommer til dig med et problem eller tvivl, og du skælder ham eller hende ud for dårlig adfærd eller dårlig beslutningstagen, så vil han eller hun lukke i og formentlig undgå at tale med dig næste gang. Giv dit barn råd, ja, men lad være med at dømme ham eller hende. Vær støttende.

Slutteligt er det vigtigt, at kommunikationen er neutral og tovejs. Med andre ord skal du også åbne dig op for dit barn. Tal med dit barn og om din barndom eller om, hvad der sker i dit daglige liv. Del dine erfaringer og følelser med dit barn, så han eller hun føler, at det er gensidigt og at tilliden er gensidig. Det vil være meget behageligt og berigende for jer begge.