Hvornår skal man tage børn til kulturelle begivenheder?

18 september, 2020
I denne artikel hjælper vi dig med at finde ud af, hvornår det er en god idé at tage børn med til kulturelle begivenheder. Du skal først og fremmest finde ud af, om de ser formålet og skønheden ved disse begivenheder.

Hvis børn synes, at kulturelle begivenheder er kedelige, vil de muligvis aldrig lære at kunne lide dem. Derfor er det vigtigt at vide, hvornår det perfekte øjeblik er, hvor dine børn kan begynde at nyde kunsten.

Når vi taler om kunst, taler vi om alle slags begivenheder, der er forbundet med kultur. Dette kan for eksempel inkludere kunstudstillinger, ture, hvor man lærer om historie og arkitektur, kunstshows, besøg på kunstgallerier og museer mv.

Det er selvfølgelig vigtigt, at disse kulturelle begivenheder er alderstilsvarende. Derudover er det også vigtigt, at du viser dine børn, at disse aktiviteter er attraktive, underholdende, sjove, spændende og inspirerende.

Et show rettet mod børn

Hvornår skal man tage børn med til kulturelle begivenheder?

Der findes masser af kulturelle begivenheder, der er rettet mod børn helt ned til toårsalderen. Der findes for eksempel dukketeater, teaterstykker, cirkus og mange andre ting.

Eksperter på det Åbne Universitet i Catalonien har forsket i dette. Ifølge deres undersøgelser kan denne slags begivenheder være yderst nyttige for babyer. De er dog ikke særligt nyttige, før barnet har nået toårsalderen.

Det er selvfølgelig vigtigt at tage dine børn med til familievenlige aktiviteter. Husk, at børn på to år har en meget begrænset koncentrationsevne. Det vil sige, at de hurtigt kan miste interesseren, hvis det de ser på, ikke er designet til at være sjovt for småbørn.

Disse shows skal være i stand til at fange publikummet og den visuelle opmærksomhed. Det er vigtigt at nævne, at de ikke må vare længere end 45 minutter. Derudover skal der være sjov musik og masser af farverige figurer. Derved vil børnene ikke kede sig og miste interessen.

Ting, du skal tage højde for

Ifølge professor Mireia Cabero, som er leder af psykologistudiet ved det Åbne Universitet i Catalonien, er det vigtigt at overveje visse regler eller restriktioner, når man planlægger at tage børn med til kulturelle begivenheder.

Den første regel, man skal tage højde for, er selve showet eller begivenheden. Hvis der for eksempel er skræmmende elementer med, er det bedst at lade være. Det skyldes, at det kan påvirke børns nervesystem på en negativ måde.

Alba Colombo, som er professor ved Kunst og Humanistiske Studier på OUC, påpeger, at det altid er godt at opleve kultur, uanset hvad det er for en slags. Det vigtige er dog, at det er alderstilsvarende. Det er vigtigt, at begivenheden er rettet mod børn.

Babyer kan stimuleres hjemmefra

Kulturelle begivenheder for babyer

Kulturelle begivenheder for babyer er blevet meget populære inden for de seneste år. Babyer har meget specifikke behov. Derfor er disse shows særligt udviklet med babyer i tankerne. 

OUC-specialisterne advarer om, at det ikke er alle begivenheder, der er lige nyttige. Faktisk kan du også stimulere din baby hjemmefra, hvilket er både gratis og let at gøre. Derfor er disse kulturelle begivenheder ikke rigtigt nødvendige for babyer.

Eksperter indrømmer dog også, at disse begivenheder kan have deres fordele – det hele afhænger af forældrenes kulturelle vaner. Hvis forældrene går meget op i det, er der stor sandsynlighed for, at børnene senere hen også vil synes om det.

Det kan være en måde at få børn til at blive interesseret i kultur fra en tidlig alder. Det er også en god måde, hvorpå man kan fremme nysgerrighed og motivation.

Det vigtigste er at bruge sin sunde fornuft, når man overvejer at begynde at tage børn med til kulturelle begivenheder. Det er essentielt, at man vælger et godt show, der vil holde børnenes interesse.