Alt, du skal vide om improvisationsteater for børn

Improvisationsteater er en sjov aktivitet for børn, da det hjælper dem med at udvikle en lang række færdigheder og evner. Det hjælper dem desuden med at opnå mål på en underholdende måde.
Alt, du skal vide om improvisationsteater for børn

Sidste ændring: 20 april, 2021

Improvisationsteater for børn kan være et yderst lærerigt og udviklingsmæssigt redskab. Det lærer dem ikke bare om teater og skuespil; de improvisationsteknikker, som de kan lære, kan være en værdifuld ressource, når de anvendes i dagligdagen.

Skuespil og improvisation i klasseværelset og andre steder stimulerer børnenes kreativitet. Det fremmer deres tænkefærdigheder, samtidig med at kroppen bruges som en form for udtryk.

Improvisation er kernen i alle kunstneriske kreationer. Når denne teknik anvendes, kan børn udforske en verden af muligheder, samtidig med at de lærer om deres omgivelser, deres klassekammerater og om sig selv.

Improvisationsteater handler i bund og grund om at lege en leg med specifikke regler. Gennem denne leg kan børn fordybe sig selv i følelser og virkelighed. At improvisere er fokusset på nuet, og derfor kan det ses som en øvelse i mindfulness.

Børn laver teater i klasseværelset

Improvisationsteater for børn

Det primære formål med disse improvisationsøvelser for børn er at lære at improvisere, men der er også andre formål. I denne artikel skal vi se på nogle andre vigtige mål for hver øvelse.

Det er vigtigt at minde børn om, at mens de improviserer, er det vigtigt at “give slip”. Dette giver dem mulighed for at forstå, at det nogen gange er nødvendigt ikke at overtænke ting, men blot lade dem ske.

Gruppeimprovisation med musik

  • Antal børn. Der skal være mindst fire børn i gruppen.
  • Aldersgruppe. Fra fire år og opefter.
  • Anbefalet varighed. Fem minutter. Hvis der er flere børn i gruppen, er der behov for mere tid.
  • Improvisationsformål. At udvikle kropsudtryk gennem musik. At genskabe og udforske musikalske rytmer med kroppen. At lade sig rive med af musikken. At observere andre og fokusere.

Sæt en livlig sang på, og dan en rundkreds med børnene. Start med at opmuntre dem til at følge dine bevægelser. Lav simple og gentagne bevægelser til musikkens rytme, og få børnene til at kopiere dig.

Dernæst skal børnene på skift udføre en bevægelse (også til musikkens rytme), og de andre skal efterligne den. Du skal vejlede under hele øvelsen og pege på det barn, der skal føre an.

Hvis de går i stå, skal du minde dem om, at det vigtige er at improvisere, at man ikke skal tænke så meget, og at man skal lade sig rive med af musikken.

Improvisationsteater for børn: Udforsk området

Antal børn. Der skal være mindst fire eller fem børn i gruppen.

Aldersgruppe. Fra seks år og opefter.

Anbefalet varighed. 10 minutter. Hvis der er flere børn i gruppen, er der behov for mere tid.

Improvisationsformål. At være opmærksom på sin egen fysiske og følelsesmæssige tilstand. At skabe forbindelse med andre. At udtrykke sine egne følelser, mens man opdager andres følelser.

Få børnene til at gå rundt på hele scenen/området, med nogle basale regler. De skal forsøge at fylde hele området. Der skal være lige langt mellem børnene, hvilket vil sige, at der ikke må være store mellemrum mellem dem, men de må heller ikke stå for tæt sammen.

Mens de går rundt i området, skal du fortælle dem, hvad de skal gøre. Her er nogle idéer:

  • Gå rundt i stilhed; kig kun på dig selv og observér, hvordan du har det, mens du er opmærksom på, at du ikke støder ind i dine kammerater.
  • Fortsæt med at gå, og begynd at skabe øjenkontakt med andre. Tænk over, hvordan du har det, og hvad der provokerer vores øjenkontakt med andre.
  • Når børnene hører et klap, skal de hilse på den kammerat, der står tættest på dem. Start med en kort hilsen, og gang for gang vil denne hilsen blive mere livlig.
  • Tilføj emotionelle situationer såsom at gå, mens man er glad, ked af det, vred eller bange.
Børn i kostumer på scenen

Den statiske scene

  • Antal børn. Der skal være mindst fire børn i gruppen.
  • Aldersgruppe. Fra seks år og opefter.
  • Anbefalet varighed. Mellem 15 og 20 minutter. Hvis der er flere børn i gruppen, er der behov for mere tid.
  • Improvisationsformål. At arbejde i stilhed. Skabe dine egne karakterer og en gruppescene. At lære at observere. At arbejde med kropsudtryk.

Opdel børnene i grupper. Hvis der deltager flere børn i aktiviteten, kan du danne mere end to grupper.

Denne aktivitet består af at arbejde i grupper for at skabe en statisk scene – lidt ligesom et 3D-billede. Mens den ene gruppe skaber sit billede, skal de andre børn være helt stille, mens de sidder med ryggen til. Når billedet er gennemført, skal de andre børn vende sig rundt og observere i stilhed.

For at skabe den statiske scene skal gruppen beslutte sig for, hvem der skal spille hvilken karakter, hvad det er for en historie, de ønsker at portrættere, og hvilken handling, de hver især skal udføre på billedet.

Når de andre børn har observeret billedet i et stykke tid, skal de række hånden op for at komme med bud på, hvad det er, de ser. De kan gætte, hvad det er for nogle karakterer, de andre børn skal forestille, hvad de laver, og hvad der i det hele taget foregår på scenen.

Giv til sidst børnene på scenen tegn til, at de kan vække billedet til live ved at begynde at bevæge sig. De kan derefter forklare, hvad der foregik på scenen mv.

Konklusion

Det er vigtigt at huske på, at i improvisationsteater for børn er det essentielt at lægge vægt på mindfulness og vigtigheden af at tænke på de andre klassekammerater.

Eleverne skal også lære at være generøse over for sig selv, som de er over for andre. Man skal ikke dømme. Målet er ultimativt at lade sig rive med af disse nye sensationer.

Det kan interessere dig ...
Teater i klasseværelset: Fordelene for børnene
Børnenes VerdenLæs den på Børnenes Verden
Teater i klasseværelset: Fordelene for børnene

Teater i klasseværelset er en af de mest værdifulde ressourcer til at hjælpe med at virkeliggøre dine børns generelle uddannelse og udvikling.



  • Daste C.; Jenger, Y. y Voluzan, J. (1978). El niño, el teatro y la escuela. Madrid: Villalar.
  • Eines, J. y Mantovani, A. (1997). Didáctica de la Dramatización. Barcelona: Gedisa.
  • Navarro Solano, M. (2007). Drama, creatividad y aprendizaje vivencial: algunas aportaciones del drama a la educación emocional. Cuestiones pedagógicas, 18, 163-174. https://idus.us.es/xmlui/bitstream/handle/11441/12845/file_1.pdf?sequence=1
  • Núñez Cubero, L. y Romero, C. (2004). La educación emocional a través del lenguaje dramático. Addenda a la II Ponencia: Los lenguajes de las Artes. Escenas y Escenarios en Educación, XXII-Site-Sitges Conference.
  • Núñez Cubero, L.; Bisquerra Alzina, R.; González Monteagudo, J. y Gutiérrez Moar, M.C.(2006). Emociones y educación: una perspectiva pedagógica. En J.M. Asensio; J. Carrasco García; L. Núñez Cubero y J. Larrosa (Coords.) La vida emocional. Las emociones y la formación de la identidad humana (171-196). Barcelona: Ariel.
  • Tejerina, I. (1994). Dramatización y teatro infantil. Dimensiones psicopedagógicas y expresivas. Madrid: Siglo XXI.
  • Vieites, M. F. (2017). La Pedagogía Teatral como Ciencia de la Educación Teatral. (UVIGO). Universidad de Vigo. Pontevedra. España. Revista Educaçao & Realidade, Porto Alegre 42 (4): 1421-1544. Recuperado de http://www.scielo.br/pdf/edreal/v42n4/2175-6236-edreal-62918.pdf
  • Laferriere, G. (1999). 11 La pedagogía teatral, una herramienta para educar. Educación social1, 55.  Recuperado de https://core.ac.uk/download/pdf/39108274.pdf