Elever med indlæringsvanskeligheder

Elever med indlæringsvanskeligheder har brug for hjælp fra familien og fagfolk til at overvinde disse komplikationer. Vi beskriver de mest hyppige af dem.

Det er almindeligt at tro, at et barn, der ikke klarer sig godt i skolen, ikke prøver hårdt nok. Årsagerne til disse vanskeligheder kan dog være meget dybere. Elever med indlæringsvanskeligheder har brug for hjælp fra deres forældre og lærere for at gøre fremskridt i deres uddannelse.

Selv om det er rigtigt, at nogle børn tilsyneladende lider af en form for allergi, når det gælder lektier, og det kræver meget arbejde at få dem til at sætte sig ned for at studere, er der andre grunde, der kan skade deres indlæringsproces. Det afhænger ikke kun af deres vilje og indstilling, men der er også andre faktorer, der spiller ind.

Læring er nøje forbundet med den måde, som en persons hjerne fungerer på. Ligesom mange andre egenskaber er dette noget, der er genetisk bestemt. Det vil sige, at komplikationer i forbindelse med assimilering af viden kan være arvelige.

Mange elever med indlæringsvanskeligheder er børn af personer, der har oplevet de samme problemer i barndommen. I dag gør teknologien og specialisternes viden det muligt at behandle de fleste af disse problemer fuldstændig.

De mest almindelige tilfælde af elever med indlæringsvanskeligheder

Dysleksi

Denne tilstand, der er relateret til sproglig viden, forårsager vanskeligheder med at lære at læse og i mindre grad at skrive. I visse tilfælde kan den også påvirke talen.

Elever med indlæringsvanskeligheder, der lider af ordblindhed, har især problemer med at genkende og forbinde bogstaver og deres symboler og lyde. Dette strækker sig derefter til dannelsen af ord.

Det er en tilstand, der følger personen hele livet og viser sig normalt ved manglende evne til at udtale komplekse ord, læse i rækkefølge eller producere rim.

Der findes imidlertid mange gode metoder til at afhjælpe denne sproglige vanskelighed. Hyppig læsning er den mest fremtrædende.

Dyskalkuli

Dette har at gøre med vanskeligheder med at løse selv simple matematiske beregninger. Børn med dyskalkuli har svært ved at identificere tal, skrive dem ned, kopiere dem og har også svært ved at indarbejde grundlæggende matematiske begreber.

Dyskalkuli skyldes en funktionsnedsættelse i det hjerneområde, der er ansvarligt for numerisk bearbejdning, som er parietallappen, selv om den angulære gyrus og den bageste overlegne isselap også er involveret.

Den opdages mellem fem- og otteårsalderen, når matematik introduceres i børns skole- og dagligdag, og deres præstationer kan sammenlignes med andres. Diagnosen kræver omhyggelig inddragelse af familien, da barnets selvværd og selvtillid kan blive påvirket af, at barnet ikke klarer de opgaver, der forventes.

Når dyskalkuli er diagnosticeret, er arbejdet individuelt, hvilket kræver læringsterapi og psykoterapi.

Dysgrafi

Denne tilstand forveksles ofte med dysleksi. Dysgrafi er en lidelse, der forårsager komplikationer i forbindelse med at lære at skrive. Selv om det er noget, der kan forekomme under den tidlige indlæring af denne færdighed, repræsenterer dysgrafi en vedvarende og frustrerende vanskelighed for barnet.

Det er anerkendt, fordi det barn, der lider af det, ikke kan komponere, kopiere eller identificere bogstaver. Desuden kan barnet have svært ved at håndtere en blyant eller skrive et ord på en elektronisk enhed.

De præcise årsager til dysgrafi kendes ikke, selv om man generelt mener, at det er relateret til genetiske eller pædagogiske problemer. Der kan også anvendes læringsterapi til at løse problemet.

Attention Deficit Hyperactivity Disorder

Som navnet antyder, har børn med ADHD store vanskeligheder med at fokusere deres opmærksomhed i undervisnings- eller læringstimerne. De har svært ved at sidde stille og er ekstremt impulsive, når de handler.

Denne lidelse rammer mere end 5 % af alle børn i verden. Desuden er den mere almindelig hos drenge end hos piger.

Der findes tre undertyper af ADHD: Uopmærksom, impulsiv og kombineret. For at blive opdaget skal den være til stede i 6 måneder (altid fra 7-årsalderen, ikke før). Den skal også påvirke to eller flere forskellige miljøer (f.eks. skole og hjem).

Hvordan behandler man elever med indlæringsvanskeligheder?

Det er meget sjældent, at et barn selv opdager en af de ovennævnte forstyrrelser hos sig selv. Derfor er det vigtigt, at forældrene er opmærksomme på deres barns indlæringsproces og følger op på den. Jo tidligere problemet opdages, jo nemmere er det at løse det.

Elever med indlæringsvanskeligheder kan føle sig socialt udstødt, mindre værdsat eller endda have alvorlige problemer med deres selvværd. Det sker, fordi de ikke føler sig “på samme niveau” som andre.

Det er derfor vigtigt at arbejde ud fra et pædagogisk og også et psykologisk synspunkt for at forsøge at løse indlæringsvanskeligheder. I begge tilfælde er den konstante støtte fra deres familie afgørende for at overvinde (eller i det mindste afhjælpe) denne fase.