En babys første ord: Hvilke er de mest almindelige?
At begynde at tale er en af de største milepæle i en babys udvikling, og det er et øjeblik, som mødre og fædre ser meget frem til. Faktisk husker de fleste af dem gladeligt deres babys første ord.
Som regel siger babyer deres første ord mellem 11 og 18 måneder og nogle gange endnu tidligere. Selvfølgelig er hvert barn forskelligt, og de lærer at tale i deres eget tempo. Selvom det ikke er alle babyer, der begynder med at sige de samme ord, er der nogle ord, der er mere almindelige end andre.
I den følgende artikel vil vi gennemgå en babys første ord, når de træder ind i verden med verbal kommunikation.
De første ord markerer et før og efter i et barns liv, men også hos moren og faren. Fra det øjeblik multiplicerer mulighederne for kommunikation sig.
En babys første ord – hvilke ord er mest almindelige?
De første ord, børn siger, er direkte relateret til deres egne oplevelser i det umiddelbare miljø, særligt inden for familieenheden.
De ord, der bliver gentaget mest af voksne, særligt forældre eller primære omsorgspersoner, er som regel de første ord i et spædbarns ordforråd.
Generelt kommunikerer alle mødre og fædre på en lignende måde med deres små børn i løbet af de første måneder af livet. Det er derfor, der er nogle ord, som babyer har en tendens til at vælge som deres første. Her er en liste med de mest almindelige.
En babys første ord, der er relateret til familiemedlemmer
Mange børns første ord er “mor” eller “far”. Foruden at være simple og nemme at udtale bliver termerne brugt til at betegne de tætteste familiemedlemmer, som babyer er vant til at interagere med.
Bekræftelse eller afvisning
“Ja” og “nej” er to af de første ord, der ofte høres af babyer, fra de bliver født. Uanset om det er gennem tegn eller ord, lærer babyer hurtigt at udtrykke bekræftelse eller afvisning. Det er for mange måden at lancere deres ordforråd på.
En babys første ord relateret til mad
En af de basale behov hos menneskelige væsener er at spise. Derfor er det ikke overraskende, at nogle babyer vælger at sige navnet på en fødevare eller noget relateret til mad, når de siger deres første ord. Det kan for eksempel være vand.
Det er også almindeligt for babyer at sige en form for brugbart udtryk for at få mad, såsom “Giv mig”, “Jeg vil have”, “Mere” osv.
Hilsner
Hilsner er et tegn på høflighed og venlighed. Det er en social norm, der er overført fra generation til generation. Derfor er der mange babyer, der har tilegnet sig vanen med at hilse, som forsøger at udtale “hej” eller “farvel” som deres første ord.
Onomatopoietiske ord
I nogle tilfælde er et barns første ord ikke et ord, der fremkommer i ordbogen. I stedet er det et onomatopoietisk ord, der bliver brugt til at navngive noget. For eksempel kan det være “vov vov” for hund eller “misser” for at referere til en kat.
Opmuntring til en babys første ord
Familien er den naturlige kontekst, hvori børn vokser og udvikler alle deres færdigheder. På grund af dette er det essentielt, at den er så berigende og stimulerende som muligt.
Når du opmuntrer dit barn til at sige sine første ord, hvad skal du så gøre? Først og fremmest er det vigtigt, at mødre og fædre etablerer konstant verbal kommunikation med de små lige fra start af, når de bliver født.
Som børn bliver ældre, bør denne måde at kommunikere på blive mere og mere tydelig. Du skal sikre dig, at du taler på en meget udtryksfuld måde og opretholder en høj grad af øjenkontakt.
Efter at have konverseret på denne måde i håbet om at din barn vil tale, vil du høre dit barn sige sine første ord en dag, hvor du mindst venter det. Det er et uforglemmeligt øjeblik, der er værd at huske for livet!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rivero-García, M. (1994). Influencia del habla materna en los inicios de la adquisición del lenguaje: primeras palabras y primeros enunciados de más de una palabra. Revista de Logopedia, Foniatría y Audiología, 14(3), 148-155.
