4 tips til at forhindre fedme i barndommen

12 september, 2020
I denne artikel giver vi dig fire tips til at forhindre fedme i barndommen. Hvis du tror, at dit barn har problemer med sin vægt, kan du introducere disse ændringer i hans eller hendes rutine.

Barndommen giver en vigtig mulighed for at udvikle en sund livsstil samt sunde spisevaner fra en tidlig alder. I denne artikel giver vi dig tips til at forhindre fedme i barndommen.

Fedme i barndommen er et alvorligt helbredsproblem, der desværre bliver mere og mere almindeligt. Det kan virke svært at tro på, men i mange tilfælde er det forældrene, der er den primære årsag til denne overvægt.

Ændringer i dag vil forhindre sygdomme i morgen

Hvis du ønsker at hjælpe dine børn med at opretholde en sund vægt, skal du afbalancere de kalorier, de indtager, med de kalorier, de forbrænder gennem fysisk aktivitet.

Husk på, at målet for overvægtige børn er at reducere vægtstigningens hastighed og samtidig tillade en sund vækst og udvikling.

Hvis du bemærker, at dit barn tager markant på i vægt, er det tid til, at I kontakter børnelægen. Du skal ligeledes begynde at foretage visse ændringer i barnets livsstil.

Dette vil reducere dit barns risiko for at lide af sygdomme såsom astma, diabetes, forhøjet blodtryk og kardiovaskulære sygdomme i fremtiden. Det vil ligeledes mindske risikoen for psykologiske sygdomme såsom depression og lavt selvværd.

Dreng skal vælge mellem kage og frugt

De bedste råd til at forhindre fedme i barndommen

Her er en liste over de bedste tips til at forhindre fedme i barndommen:

1. Tilskynd sunde spisevaner

  • Få dine børn til at spise masser af frugt og grøntsager samt magert kød såsom kylling og fisk, hvilket giver protein.
  • Anret portionerne i rimelige størrelser.
  • Opfordr dine børn til at drikke masser af vand i løbet af dagen. Når man får rigeligt med væske, bliver man hurtigere mæt, og man er mindre fristet til at spise usunde fødevarer.
  • Begræns indtaget af sukkerholdige drikkevarer og fastfood.

Glem ikke, at små ændringer i barndommen kan hjælpe med at fremme sunde spisevaner, der vil holde hele livet.

2. Hold børnene aktive

Det er ligeledes vigtigt at dyrke motion og undgå en stillesiddende livsstil, hvis man skal forhindre fedme i barndommen. Selvom lektielæsning og hyggelæsning er en god ting, skal man begrænse den mængde tid, som børn bruger på at se fjernsyn, spille videospil eller surfe på nettet.

Husk på, at regelmæssig motion ikke bare er sjovt for børn – det har også mange sundhedsfordele. Det styrker for eksempel knoglerne, det giver vægtkontrol, øget selvværd, og det reducerer blandt andet stress og angst.

Glem ikke, at børn efterligner voksne, så måske er det på tide, at du også begynder at dyrke motion. Det vil være endnu bedre, hvis du dyrker motion sammen med dine børn.

3. Begræns forbruget af elektroniske enheder for at forhindre fedme i barndommen

Med alle de enheder, der eksisterer lige nu, foretrækker de fleste børn at sidde derhjemme foran deres spillekonsoller, i stedet for at lege med andre børn.

Når man skal fremme en aktiv livsstil, betyder det, at man skal bruge minimal tid med elektroniske enheder, da disse enheder eliminerer enhver mulighed for at lave udendørsaktiviteter.

Tiden, man bruger foran elektroniske enheder, som hvis man for eksempel ser for meget fjernsyn, er tæt forbundet med overvægtige børn.

At begrænse disse stillesiddende aktiviteter er en af nøglerne til at opfordre de små til at lave flere produktive aktiviteter, der gavner deres helbred. Når de er ældre, vil de have mere tid at bruge foran computeren!

Fysisk aktivitet kan forhindre fedme i barndommen

4. Lad ikke dine børn spise, mens de ser tv!

Afslutningsvis anbefaler vi, at du ikke lader dine børn spise, mens de ser fjernsyn. Det begrænser ikke kun tiden sammen med familien, men dine børn vil heller ikke nå at opdage, hvornår de faktisk er mætte.

Dette skyldes, at halvdelen af deres opmærksomhed er så fokuseret på deres yndlingsprogram, der kører hen over skærmen. Når man spiser foran fjernsynet, kan det også resultere i dårlig fordøjelse samt mavesmerter.

Til sidst vil vi gerne minde dig om, at det bør være alle familiemedlemmer, der er involveret i disse ændringer. Det er uanset, hvad deres kropsvægt er. Dette vil nemlig hjælpe med at forhindre, at børnene føler sig isoleret.

Hvis du følger disse tips i denne artikel, kan du forhindre dit barn i at blive overvægtig og adoptere en usund livsstil. Alle positive ændringer starter med at ønske om ændring.

  • Pandita, Aakash et al. “Childhood obesity: prevention is better than cure”Diabetes, metabolic syndrome and obesity : targets and therapy vol. 9 83-9. 15 Mar. 2016, doi:10.2147/DMSO.S90783
  • Tips for Parents–Ideas to Help Children Maintain a Healthy Weight. Centers for disease control and prevention. [Online] Avaiable at: https://www.cdc.gov/healthyweight/children/index.html

  • Population-based approaches to childhood obesity prevention. World Health Organization. 2012. [Online] Avaiable at: https://www.who.int/dietphysicalactivity/childhood/WHO_new_childhoodobesity_PREVENTION_27nov_HR_PRINT_OK.pdf