Hvordan kan man håndtere sukkerrus hos børn?
Hvordan kan man håndtere sukkerrus hos børn? Dårligt humør, ekstra energi, hyperaktivitet? Det kan være alle eller nogle af disse reaktioner, som vores børn oplever, når de spiser en stor mængde sukker. Og selvom sukkerrus stadig er en myte, fortæller anekdotiske observationer os, at der sker adfærdsændringer.
Under alle omstændigheder er vi interesserede i at vide, hvordan man kan håndtere sukkerrus hos børn for at undgå disse ekstreme reaktioner. Selvom det er et meget omdiskuteret fænomen, er det ubestrideligt, at overdrevent sukkerforbrug har langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser.
Af den grund vil du i denne artikel lære, hvad et sukkerrus er, dets konsekvenser og de værktøjer, vi som forældre kan implementere for at kontrollere det.
Hvad siges der om sukkerrus?
Sukkerrus er et udtryk, der bruges til at beskrive de akutte effekter, som sukker kan have på børns adfærd og energi.
Men hvorfor er det kontroversielt? Tja, på trods af den populære opfattelse af, at sukker forårsager hyperaktivitet hos børn, er der ikke nok beviser til at understøtte det.
Kritikere af teorien, der forbinder hyperaktivitet med sukkerforbrug, forklarer, at denne ekstreme adfærd hos børn skyldes en hurtig stigning i blodsukkeret, efterfulgt af et hurtigt fald i blodsukkeret, når det er brugt op med det samme.
Når cellerne løber tør for brændstof (glukose), kan der opstå andre humørsvingninger, f.eks. træthed, irritabilitet og sult.
Med andre ord er det ikke sukkeret i sig selv, der forårsager adfærdsændringer, men det hurtige fald i blodsukkeret, især hvis barnet ikke har spist noget før de søde sager. Hyperaktiviteten kan skyldes euforien ved at ville spise mere sukker snarere end selve det at have spist det.
I den forbindelse er en metaanalyse rapporteret i tidsskriftet Neuroscience Behavior Review i 2019, at et højt sukkerforbrug er forbundet med træthed og lavere årvågenhed en time efter indtagelsen. Det er ikke hyperaktivitet efter indtagelse af sukker, der er den største ændring hos børn!
Hastigheden, hvormed disse ændringer opstår, afhænger af, om maven er fuld eller tom
For eksempel, hvis sukkeret ledsages af protein eller fedt, vil det tage længere tid at nå blodet og opretholde energiforsyningen. Men hvis maven er tom, sker effekten på kort tid.
Derudover minder Centers for Disease Control and Prevention (CDC) os også om, at et overdrevet forbrug af sukker har langsigtede risici, såsom fedme og diabetes. Derfor anbefaler de, at højst 10% af de daglige kalorier kommer fra tilsat sukker hos børn over 2 år.
Af disse grunde er det nødvendigt at vide, hvordan man kan håndtere sukkerrus hos børn. Vi fortæller dig hvordan med det samme.
Strategier til at håndtere sukkerrus hos børn
Når vi står over for et sukkerrus, er vores strategi at undgå det for enhver pris. Det kræver, at man anvender nogle kostråd for at forhindre, at der ikke er sukker tilbage i blodet, efter at det er blevet omsat. Her er vores anbefalinger.
Inkludér fødevarer, der er rige på protein, fedt og fibre
Hvis dit barn skal til fødselsdag eller mødes med vennerne, skal du forberede dem på en eksplosion af sukker.
Så du skal mætte deres mave kort før det sjove eller kombinere søde sager med fødevarer, der bremser fordøjelsesprocessen. Det er her, proteinholdige fødevarer kommer ind i billedet, såsom kød, kylling, kalkun, bælgfrugter eller nødder.
Sunde fedtstoffer er også en fremragende mulighed, da deres mæthedseffekt er høj. Olivenolie, jordnøddesmør, avocado, rapsolie og fed fisk som laks eller makrel anbefales.
Fibre er også nødvendige i barnets kost. Det er ikke fordøjeligt, og det bremser hele processen. Så kombinér hele frugter, grøntsager og fuldkorn, der giver uopløselige fibre. De hjælper ikke kun med fordøjelsen, men forebygger også forstoppelse.
Samtidig, som det er gennemgået af specialisterne på Mayo Clinic, kan opløselige fibre, såsom havre, bælgfrugter, byg, granola og andre grøntsager, regulere sukkerabsorptionen.
Tilføj probiotika til kosten for at håndtere sukkerrus hos børn
Forbruget af gavnlige bakterier for helbredet er et godt kort at spille under sukkerforbrug. Og til det formål kan vi bruge probiotiske fødevarer. Disse styrker tarmens mikrobiota, som er billioner af sunde bakterier, der lever i tarmen.
En undersøgelse, der blev gennemgået i tidsskriftet Diabetology i 2022, understreger, at overskydende sukker ændrer sammensætningen og funktionaliteten af tarmens mikrobiota og ændrer dens balance. Det kan påvirke tarmbarrieren og kroppens forsvarssystem.
Yoghurt er den nemmeste probiotiske løsning, og du kan kombinere den med nødder eller frisk frugt. Probiotiske kosttilskud er også en god mulighed, men tjek med din læge først.
Spis for at styrke immunforsvaret
Flere undersøgelser peger på den negative effekt af overdrevent sukkerforbrug på immunforsvaret. En af dem er Shomali og deres forskergruppes gennemgang i tidsskriftet Biotechnology and Applied Biochemistry i 2021.
Overskydende sukker kan reducere kroppens evne til at bekæmpe sygdomme, så indtag flere antioxidanter som C-vitamin, A-vitamin og zink. Disse vitaminer er en del af de friske, farverige frugter og grøntsager, der anbefales til børn.
Før en fødselsdagsfest kan du for eksempel inkludere kiwi, jordbær, appelsin, grapefrugt, guava, papaya og gulerodssaft i dine måltider.
Tilbered græskar, broccoli og animalske proteinholdige fødevarer. Bælgfrugter og nødder giver også nok zink.
Tilskynd til gode spisevaner for at håndtere sukkerrus hos børn
En af de mest effektive måder at lære børn noget på derhjemme er ved at sætte et godt eksempel. Hvis vi sammen opmuntrer dem til at spise naturlige fødevarer med mindre sukker, lærer vi dem at spise sundere.
Vi bør også lære dem fra en tidlig alder at tjekke varedeklarationer for tilsat sukker og opmuntre dem til at have en kritisk holdning til reklametricks for usunde fødevarer.
Det er også vigtigt at forklare dem, at overskydende sukker kan have en negativ effekt både på kort og lang sigt. Fedme, diabetes, huller i tænderne, forhøjet blodtryk og fedtlever er blandt andet nogle af de helbredsproblemer, som et overdrevent forbrug af sukker kan føre til.
Tillad lidt slik fra tid til anden, uden at sætte børns helbred på spil
Vores børn har ret til at have det sjovt og forkæle sig selv fra tid til anden. Slik, småkager, kager og så videre er blandt deres favoritter. Og selvom sukkerrus stadig er et omdiskuteret emne, står det klart, at børn får humørsvingninger efter sukkerrus.
Heldigvis kan vi modvirke humørsvingningerne ved at spise en sund kost før, under eller efter de søde sager. Den skal være fuld af frisk frugt og grøntsager, sundt fedt, magre proteiner, fuldkorn, probiotika og naturlige antioxidanter.
Ved at opmuntre til gode spisevaner kan vi øge bevidstheden om risikoen for deres helbred.
Husk også, at når det kommer til slik, kan du lave dine egne sunde lækkerier ved at bruge frugtsukker som syltetøj eller dåsefrugt. Du kan også konsultere en ernæringsekspert om brugen af naturlige ikke-kaloriske sødestoffer, der anbefales til børn.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Centro para el Control y la Prevención de Enfermedades. CDC. Manejo del azúcar en la sangre. Actualizado en: 30/12/2022. Disponible en: https://www.cdc.gov/diabetes/spanish/living/manage-blood-sugar.html
- Garcia, K., Ferreira, G., Reis, F., & Viana, S. (2022). Impact of Dietary Sugars on Gut Microbiota and Metabolic Health. Diabetology, 3(4), 549–560. MDPI AG. Retrieved from http://dx.doi.org/10.3390/diabetology3040042
- Mantantzis, K., Schlaghecken, F., Sünram-Lea, S. I., & Maylor, E. A. (2019). Sugar rush or sugar crash? A meta-analysis of carbohydrate effects on mood. Neuroscience and biobehavioral reviews, 101, 45–67. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2019.03.016
- Mayo Clinic. (2022, November 4). Cómo incluir más fibra en tu dieta. Mayo Clinic. https://www.mayoclinic.org/es-es/healthy-lifestyle/nutrition-and-healthy-eating/in-depth/fiber/art-20043983
- Shomali, N., Mahmoudi, J., Mahmoodpoor, A., Zamiri, R. E., Akbari, M., Xu, H., & Shotorbani, S. S. (2021). Harmful effects of high amounts of glucose on the immune system: An updated review. Biotechnology and applied biochemistry, 68(2), 404–410. https://doi.org/10.1002/bab.1938
- Snetselaar, L. G., de Jesus, J. M., DeSilva, D. M., & Stoody, E. E. (2021). Dietary guidelines for Americans, 2020-2025: Understanding the scientific process, guidelines, and key recommendations. Nutrition today. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8713704/