Er berigede fødevarer gode for børn?
Er berigede fødevarer gode for børn? Svaret er ja, men med forsigtighed. Det ultimative mål med berigede fødevarer er at dække vitamin- eller mineralmangler, som barnet af visse årsager ikke kan dække.
Men vi skal være forsigtige, for selvom berigede fødevarer har eksisteret i næsten 100 år, er der ingen regler for børn, så hvis de indtages i for store mængder, kan de være skadelige. Derudover er der en anden detalje, og det er, at de fleste berigede fødevarer er forarbejdede og er ledsaget af en masse natrium, sukker og fedt.
Derfor er det ikke et spørgsmål om at inkludere dem hensynsløst. Det er vigtigt at få vejledning fra en sundhedsprofessionel, som kan hjælpe dig med at vælge det, der er sundest for dit barn. Følg med her for at finde ud af, hvilke berigede fødevarer der er bedst for dit barn.
Hvad er berigede fødevarer og berigede fødevarer?
Organisationen Global Development Commons under FN’s Børnefond (UNICEF), definerer en beriget fødevare som en, der genopretter vitaminer og mineraler, der går tabt under industriel forarbejdning.
For eksempel tilsættes folsyre, jern og riboflavin, som går tabt, når hvedekliden fjernes, til raffineret hvedemel. Den samme organisation præciserer, at alle berigede fødevarer ikke er ens.
Nogle henviser til tilsætning af næringsstoffer til de fødevarer, der fra naturens side ikke indeholder dem. For eksempel indeholder appelsinjuice fra naturens side ikke calcium. Men man kan tilsætte calciumsalte for at øge indtaget.
Med alle er målet at tilbyde fødevarer, der bidrager til indtaget af vitaminer og mineraler, som er nødvendige for velvære og sundhed.
Men er disse fødevarer sunde for børn? Lad os se på det.
Er berigede fødevarer gode for børn?
Børn er sårbare over for næringsstofmangler. Så deres optimale og hurtige vækst og udvikling kan være i fare, hvis deres behov ikke opfyldes.
Fødevarer beriget med vitaminer og mineraler kan opfylde disse behov og give fordele for børn, så længe de indtages korrekt.
Disse næringsstoffer hjælper med at forhindre langsigtede sundhedsproblemer, såsom anæmi, hæmmet vækst og dårlig kognitiv udvikling.
Faktisk nævner en undersøgelse offentliggjort i BMC Folkesundhed, at mikronæringsberigede mejeriprodukter og kornprodukter kan være en effektiv mulighed for at reducere anæmi hos børn i alderen op til 3 år.
Men fordi der ikke er nogen indtagelseskontrol for børn, kan for meget have skadelige resultater. Især når man ved, at de tilsatte mikronæringsstoffer er beregnet til voksne og ikke til børn.
For eksempel hævder en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Pediatric Endocrinology and Metabolism, at overdreven indtagelse af A-vitamin kan blive giftigt og føre til alvorlige helbredsproblemer.
Ophobningen af A- og D-vitamin påvirker leveren, mens B-komplekset, folinsyre og overskydende mineraler vil have en negativ effekt på nyrerne. Dette fremgår af den rapport, der er offentliggjort på hjemmesiden for organisationen Miljøarbejdsgruppen.
Denne rapport antyder, at berigede fødevarer indeholder niveauer af vitaminer og mineraler, der ikke er passende for børn. Overdoser er potentielt farlige.
Af denne grund anbefaler eksperter, at børn indtager berigede fødevarer med 20% til 25% af den anbefalede daglige værdi for voksne. Det gælder især for niacin, zink og vitamin A. Lad os ud fra dette perspektiv se på de vigtigste berigede fødevarer og gennemgå deres etiketter for at kende deres bidrag.
De vigtigste berigede fødevarer
Vi er omgivet af fødevarer, som er tilsat næringsstoffer, der er gået tabt under den teknologiske forarbejdning. Udforsk nogle af dem her.
Hvedemel og brød
Disse fødevarer er ofte beriget med folinsyre. Det store forbrug i befolkningen gør det til en god fødevare at tilføre ekstra næringsstoffer.
I den forbindelse viser en undersøgelse offentliggjort af tidsskriftet Forskning i fødselsdefekter, at berigelse med folinsyre er anerkendt som en effektiv foranstaltning til at forebygge neuralrørsdefekter hos nyfødte.
Mælk beriget med D-vitamin
D-vitamin er et essentielt næringsstof for knoglevækst og -styrkelse under opvæksten og i alle livets faser. Vitaminet hjælper med at optage calcium, især når der ikke er tilstrækkelig soleksponering, som f.eks. i vintermånederne.
En opinionsartikel offentliggjort i tidsskriftet Molecules understøtter vigtigheden af D-vitamin og mælkens rolle som bærer for at fremme et tilstrækkeligt indtag.
Korn generelt og til morgenmad
Korn, inklusive dem, der bruges til morgenmadsprodukter, er beriget med jern, folinsyre, jod, zink, calcium, thiamin, omega-3 og vitamin D. I det særlige tilfælde med jern nævner tidsskriftet AIMS Folkesundhed det som et prioriteret næringsstof på grund af dets rolle i neuroudviklingen.
Derfor støtter det berigelse af kornprodukter som f.eks. babygrød for at undgå mangel ved skemad.
Juice beriget med C-vitamin
Mange juicer, der mister C-vitamin ved pasteurisering, er beriget med ascorbinsyre. De er også beriget med calcium.
Margarine beriget med D-vitamin
Margarine er en fremragende bærer af fedtopløselige vitaminer såsom vitamin D. Som et meget udbredt fødevareprodukt kan det beriges med dette vitamin, hvilket gør det til en praktisk og billig mulighed for at øge indtaget.
Har alle børn brug for berigede fødevarer?
Som gennemgået af Pot’s team i tidsskriftet Folkesundhed og ernæring er en afbalanceret og varieret kost essentiel og tilstrækkelig for børns sunde vækst og udvikling.
Men nogle omstændigheder, såsom en vegansk kost, en utilstrækkelig og ubalanceret kost og dårlig tarmabsorption blandt andre årsager kræver ernæringstilskud gennem berigede fødevarer.
Det vigtige er, at forældre og omsorgspersoner finder en balance mellem disse fødevarer og naturlige, friske fødevarer. Uden at lade berigede fødevarer erstatte den ernæringsmæssige kvalitet og fordelene ved en sund kost.
Det tilrådes at konsultere sundhedspersonale, såsom ernæringseksperter, for at sammensætte en personlig kost til hvert barn, i tilfælde af et særligt ernæringsmæssigt behov.
Er det godt at inkludere berigede fødevarer i barnets almindelige kost?
Berigede fødevarer kan være praktiske for børn, så længe de indtages på en afbalanceret måde og kombineres med naturlige fødevarer. Husk på de potentielle risici ved overforbrug af disse fødevarer.
Kontakt en ernæringsekspert og husk, at balance er nøglen til at inkludere berigede fødevarer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Arth, A., Kancherla, V., Pachón, H., Zimmerman, S., Johnson, Q., & Oakley, G. P., Jr (2016). A 2015 global update on folic acid-preventable spina bifida and anencephaly. Birth defects research. Part A, Clinical and molecular teratology, 106(7), 520–529. https://doi.org/10.1002/bdra.23529
- Database of Abstracts of Reviews of Effects (DARE): Quality-assessed Reviews [Internet]. York (UK): Centre for Reviews and Dissemination (UK); 1995-. Effects of micronutrient fortified milk and cereal food for infants and children: a systematic review. 2012. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK121475/
- Environmental Working Group. How Much is Too Much? Excess Vitamins and Minerals in Food Can Harm Kids’ Health. 2014. Disponible en: http://static.ewg.org/reports/2014/children_at_risk/pdf/too_much_of_a_good_thing.pdf?_ga=1.54246767.617923781.1456851756%20
- Global Development Commons. UNICEF. Are Fotified and Enriched Foods Healthy? Actualizado en 2016. Disponible en: https://gdc.unicef.org/resource/are-fortified-and-enriched-foods-healthy#:~:text=These%20foods%20are%20meant%20to,Many%20refined%20grains%20are%20enriched.
- Nicklas, T. A., O’Neil, C. E., & Fulgoni, V. L., 3rd (2020). Nutrient intake, introduction of baby cereals and other complementary foods in the diets of infants and toddlers from birth to 23 months of age. AIMS public health, 7(1), 123–147. https://doi.org/10.3934/publichealth.2020012
- O’Neal, S., Foster, T. P., Bhatt, A., Lossius, M. N., & Dayton, K. (2020). Hypercalcemia from hypervitaminosis A in a child with autism. Journal of pediatric endocrinology & metabolism : JPEM, /j/jpem.ahead-of-print/jpem-2020-0075/jpem-2020-0075.xml. Advance online publication. https://doi.org/10.1515/jpem-2020-0075
- Pellegrino, L., Marangoni, F., Muscogiuri, G., D’Incecco, P., Duval, G. T., Annweiler, C., & Colao, A. (2021). Vitamin D Fortification of Consumption Cow’s Milk: Health, Nutritional and Technological Aspects. A Multidisciplinary Lecture of the Recent Scientific Evidence. Molecules (Basel, Switzerland), 26(17), 5289. https://doi.org/10.3390/molecules26175289
- Pot, G. K., Richards, M., Prynne, C. J., & Stephen, A. M. (2014). Development of the Eating Choices Index (ECI): a four-item index to measure healthiness of diet. Public health nutrition, 17(12), 2660–2666. https://doi.org/10.1017/S1368980013003352